Meningsmålinger for Jyllands-Posten

I forbindelse med det kommende folketingsvalg har jeg indledt et samarbejde med Jyllands-Posten omkring deres formidling af meningsmålingerne. Det vil sige at præsentere meningsmålingerne på den bedst mulige måde ved hjælp af de data, der er tilgængelige på Politologi.dk.

I løbet af de seneste fem år har jeg formidlet meningsmålingerne på Politologi.dk, og det vil jeg selvsagt fortsætte med. Det er dog ingen hemmelighed, at det har været en resource primært anvendt af journalister og andre, der har en stor interesse for meningsmålinger. Da Jyllands-Posten tidligere på året så kontaktede mig og spurgte, om de måtte formidle tallene til et større publikum, var det nemt at sige ja. Med andre ord er intet på Politologi.dk ændret, men der er nu et helt meningsmålingsunivers på Jyllands-Postens hjemmeside.

Det nye univers er at finde på jp.dk/maalinger. Du skal ikke være abonnement eller lignende for at se målingerne. Der er en masse data, men der er også lagt meget arbejde i at præsentere disse data på en hensigtsmæssig måde, hvor de rette forbehold og begrænsninger formidles sort på hvidt. På Jyllands-Postens hjemmeside vil du således nu blandt andet kunne finde:

Meningsmålinger. Alle meningsmålinger fra den indeværende valgperiode, der viser opbakningen til de politiske partier. Bemærk at alle figurer på siden er dynamiske, så du kan holde musen over et datapunkt og se de eksakte tal. Dette er en kæmpe forbedring i forhold til de muligheder der er på Politologi.dk, hvor jeg længe – uden held – har arbejdet på at gøre figurerne mere dynamiske.
Vægtet gennemsnit. Det vægtede gennemsnit for den indeværende valgperiode er ligeledes at finde på siden. På Politologi.dk har jeg primært fokuseret på at præsentere det seneste vægtede snit, hvor Jyllands-Posten nu viser estimater for hele valgperioden. Det vil sige at du på Jyllands-Postens hjemmeside vil kunne se det vægtede gennemsnit for hver dag i valgperioden.
Mandatfordeling. På baggrund af det vægtede snit formidles også mandattallene. Her har jeg anvendt seatdist pakken til R (som jeg gav en introduktion til her). Et spørgsmål har været, om det giver bedst mening at inkludere Moderaterne i blå blok eller ej (Moderaterne har fokuseret meget på at sige, at de hverken er røde eller blå). Løsningen i oversigten har været at gøre begge dele, så man både kan se mandatfordelingen mellem blokkene med og uden Moderaterne i blå blok.
Huseffekter. Som på Politologi.dk formidles der også huseffekter. Det vil sige information om, hvordan de forskellige analyseinstitutter i nogle tilfælde systematisk overvurderer eller undervurderer opbakningen til bestemte partier (relativt til andre analyseinstitutter). Bemærk som altid at en huseffekt ikke er det samme som, at et analyseinstitut tager fejl – blot at det afviger fra hvad andre analyseinstitutter finder (for tidligere indlæg der beskæftiger sig med huseffekter, se evt. her, her, her, her og her).

Selv er jeg meget godt tilfreds med, hvordan den visuelle præsentation af meningsmålingerne ser ud nu. Der er et hav af figurer, men de tjener alle et formål. Her er en figur der viser kombinationen af det det vægtede gennemsnit og alle meningsmålingerne i valgperioden:

Det er på hjemmesiden muligt også at vælge de partier, man gerne vil se, ved at klikke på ikonerne under figuren (og dermed fjerne eller tilføje det pågældende parti). Der er også lavet andre figurer, hvor man kan se forskellige partier repræsenteret, alt efter hvilket konkret spørgsmål, der er i fokus (eksempelvis spørgsmålet om hvordan det går partierne omkring spærregrænsen).

Som sagt er det muligt at se mandatfordelingen med og uden Moderaterne. For figurren hvor Moderaterne er med i blå blok, ser figuren ud som følger:

Det er min vurdering, at det ikke er afgørende om Moderaterne medregnes eller ej. Dette fordi figuren gør det relativt let at se, om der er et flertal med eller uden Moderaterne for blå blok og rød blok. Og hvis det er for svært at se, kan man let holde musen over Moderaterne og se hvor mange af mandaterne i blå blok, de ville stå til at få, hvis der var valg i dag.

Jyllands-Posten har tidligere skrevet et par artikler med udgangspunkt i det vægtede snit (se eksempelvis her og her). Der er intet sensationelt ved disse artikler, og det er i min optik en meget fin dækning af målingerne. Mit gæt er at man vil kunne forvente et par lignende artikler i løbet af den kommende tid (alt efter hvornår valget kommer).

Da jeg deltog i Presselogen forud for folketingsvalget i 2019, var jeg i overvejende grad optimistisk i forhold til meningsmålingerne i medierne. Jeg pointerede blandt andet, at dækningen var blevet betydeligt bedre over årene. Den samme opfattelse har jeg nu, hvor de fleste seriøse nyhedsmedier er langt bedre til at formidle meningsmålinger og deres begrænsninger, end de var for eksempelvis fem til ti år siden.

Jeg kiggede i et tidligere indlæg på, hvordan meningsmålingerne klarede sig under forrige valg, herunder også de vægtede snit. Intet snit er perfekt, og man skal forholde sig kritisk til det. Jeg håber at mange vil finde det vægtede snit brugbart, men det sidste jeg ønsker er, at det vil være det eneste snit, som forbrugere af meningsmålinger vil konsumere. Læs gerne min sammenligning af vægtede gennemsnit og undlad udelukkende at sætte din lid til ét snit (på samme måde som du skal forholde dig skeptisk til enkeltmålinger).

Jyllands-Posten har desuden skrevet en artikel omkring, hvordan man bedst læser meningsmålingerne. Her gives der fem gode råd til, hvad man skal være opmærksom på, når man læser en artikel med en meningsmåling:

Husk, at der altid er usikkerhed i målinger. Ingen måling er 100% præcis og målinger kan tage fejl (selv når de er foretaget efter alle kunstens regler). Dette bør ikke være et forbehold med småt i en infoboks, men en forudsætning for at forstå en meningsmåling.
Tjek, hvor stor den statistiske usikkerhed er. Der er forskel på, hvor stor usikkerheden er for de forskellige partier (alt efter hvor stor opbakning de får), og det er altid godt at tjekke, hvor stor usikkerheden er for de respektive partier. Jeg arbejder desuden på et blogindlæg med en introduktion til statistisk usikkerhed i meningsmålingerne, og jeg håber at kunne finde tid til at færdiggøre det før et folketingsvalg.
Sammenlign med et snit. Når du ser en enkeltmåling, er det altid godt at sammenligne den med et vægtet gennemsnit. Det var hele pointen bag at introducere et vægtet snit på Politologi.dk. Det er derfor altid fornuftigt, når du ser en ny meningsmåling, at se hvordan målingen placerer sig i forhold til andre målinger (opsummeret i et vægtet snit).
Tænk over huseffekterne. Husk på at der ikke nødvendigvis kun er tilfældige fejl, der er i en meningsmåling (som fører til den statistiske usikkerhed), men at der også kan være systematiske forskelle mellem institutterne (altså huseffekter). Der vil som regel kun være ‘store’ huseffekter ved enkelte partier hos enkelte institutter, men vi ved, at det også er disse estimater, som har det med at tiltrække stor opmærksomhed.
Bryd ud af boblen. Hvis du ser en meningsmåling i dit feed, forsøg så gerne aktivt at finde andre meningsmålinger. Det er ingen hemmelighed, at politikerne helst deler meningsmålinger med deres følgere, hvis der er gode nyheder. Vi ved også fra tidligere forskning at borgere i højere grad finder meningsmålinger valide, hvis de er enige med tallene, hvorfor det er vigtigt aktivt at søge flere meningsmålinger og ikke kun konsumere de enkeltmålinger, der måtte give ens foretrukne parti den størst mulige opbakning.

Således burde vi nu være klædt godt på til det kommende folketingsvalg. Meningsmålingerne vil selvfølgelig være i fokus under den kommende valgkamp, og husk altid at tage dem med et gran salt. Min opfattelse er at de danske medier, herunder også Jyllands-Posten, er klædt godt på til valget, når det kommer til formidlingen af meningsmålingerne.