Assorted links #9

241. Read color hex codes
242. The True Size of Africa
243. Mining Bitcoin with pencil and paper: 0.67 hashes per day
244. An Old Hacker’s Tips On Staying Employed
245. The 75 Best Movies of the 1920s
246. List of common misconceptions
247. Getting Access to Paywalled Articles
248. Interactive Linear Algebra
249. First You Make the Maps
250. HATETRIS
251. Why Mathematics Works So Well
252. How I Experience Web Today
253. you should ask for more money when you get a job offer. here’s how.
254. The 24 Hour “Do Nothing” Challenge
255. Programming and Writing
256. Nothing Scales
257. Why are hyperlinks blue?
258. Skjoldhøj Arkivet
259. 20 Reasons To Quit Social Media
260. A Layman’s Guide to Recreational Mathematics Videos
261. One Day—and One Night—in the Kitchen at Les Halles
262. Free, open source health icons
263. The Fall of The Simpsons: How it Happened
264. The Life in The Simpsons Is No Longer Attainable
265. Don’t Talk to the Police
266. Can you see the Republic of Ireland from England?
267. Through Agnes Varda’s Looking Glass
268. Why Do American Grocery Stores Still Have an Ethnic Aisle?
269. Stanley Kubrick, cinephile
270. The messy business of sand mining explained


Previous posts: #1 #2 #3 #4 #5 #6 #7 #8

Brixtofte-skandalens effekt på den offentlige opinion

For snart tyve år siden, onsdag den 6. februar 2002, kunne B.T. rapportere, at Farum-borgmester Peter Brixtofte, der også var medlem af Folketinget for Venstre, havde haft et ekstremt forbrug af luksusgoder, herunder et forbrug af meget dyr rødvin. Hele gildet var som bekendt betalt af skatteborgerne.

Påvirker politiske skandaler af den karakter borgernes opfattelse af politikerne? En lang række af studier har undersøgt, hvad der blandt andet påvirker borgernes opfattelse af korruption (for en god introduktion til denne litteratur, se Blais et al. 2015), men der er relativt få analyser, der belyser, hvordan politiske skandaler påvirker sådanne generelle opfattelser – især i en dansk kontekst (og altså ikke kun om borgernes holdninger til de skandaleramte politikere ændrer sig).

I dette indlæg anvender jeg et kvasi-eksperimentelt forskningsdesign med data fra Valgundersøgelsen 2001, indsamlet i dagene omkring Brixtofte-skandalen, til at undersøge, hvordan danskernes holdninger blev påvirket – eller ikke påvirket – af skandalen. Disse data blev indsamlet i den periode, hvor Peter Brixtofte ramte forsiden på B.T. og skandalen brød ud i lys lue i hvad der må siges at være den største kommunalpolitiske skandale i dansk politik.

Politiske skandaler, med deres fokus på kontroverser og fejltagelser, tager en stor del af mediernes opmærksomhed, når de finder sted (Fogarty 2013, Nyhan 2015, Puglisi og Snyder 2011). Politiske skandaler giver således ofte borgerne utvetydig information omkring, hvad politikere har gjort forkert. Derfor er det også forventeligt, at borgere er mere tilbøjelige til at opfatte politikerne som værende mere korrupte og have mindre tillid til poltikerne ovenpå Brixtofte-skandalen.

Det er vigtigt at forstå hvordan og hvorfor sådanne skandaler påvirker borgernes opfattelse af politikerne, især i forhold til opfattelser af korruption blandt og tilliden til politikerne (Bowler og Karp 2004, Maier 2011). Den akademiske litteratur, der studerer hvordan borgerne reagerer på skandaler, har blandt andet undersøgt skandalers betydning for borgernes opfattelser af politikernes personlighedstræk (Funk 1996), tilliden til politikerne (Bhatti et al. 2013) og den generelle støtte til politikerne (Alford et al. 1994, Stoker 1993). Fælles for mange af disse studier er, at de kigger på de politikere, der er direkte involveret i politiske skandaler og ikke vælgerens opfattelse af politikerne i almindelighed.

Et generelt fund i litteraturen er, at skandaler har negative effekter på den offentlige opinion. Kumlin og Esaiasson (2012) viser i et komparativt studie at borgernes tilfredshed med demokratiet falder, når politiske skandaler finder sted. Bowler og Karp (2004) finder at borgere, der oplever en politisk skandale, har lavere tillid til politikerne og politiske institutioner. Solé-Ollé og Sorribas-Navarro (2018) undersøgte hvordan korruptionsskandaler påvirkede holdningerne til politikerne i Spanien og fandt, at sådanne skandaler påvirkede både borgernes tillid til politikerne såvel som deres opfattelse af hvor korrupte politikerne er. Ares og Hernández (2017) fandt eksempelvis at en korruptionsskandale i Spanien påvirkede borgerens tillid til politikerne.

Brixtofte-skandalen

For en fantastisk gennemgang af skandalen, der er både lærerig og underholdende, og med en udførlig beskrivelse af forløbet, kan jeg varmt anbefale Morten Pihl og Jakob Priess-Sørensens bog Brixtofte – Historien om en afsløring fra 2002. En gennemgang af forløbet gives også i dokumentarserien Brixtofte – helt, skurk, far.

Nedenstående forside fra B.T. fra den 6. februar 2002 viser, at Peter Brixtofte havde drukket for 150.000,- på ét døgn. Der var i dækningen i de efterfølgende uger talrige eksempler på borgmesterens magtmisbrug, og disse beskyldninger om magtmisbrug tog kun til i styrke i løbet af de efterfølgende uger og måneder.

Den konkrete skandale er ideel til at undersøge effekten af politiske skandaler på den offentlige opinion af mindst tre grunde. For det første tillader skandalen at operere med en klar sondring mellem før og efter skandalen rammer forsiderne. For mange andre politiske skandaler sker denne udvikling gradvist, hvor det ikke altid er klart, hvornår en politiker eller parti går fra at være i modvind til at være i en egentlig skandale. I dette tilfælde er det klart, at der ikke var en skandale 5. februar og at der var en skandale 6. februar. Som de to journalister Pihl and Priess-Sørensen nævner i deres bog om skandalen, arbejdede de på historien i flere månder, og det var vigtigt for dem at offentligheden først fik nys om skandalen, når de havde tilstrækkeligt med materiale til at køre historien.

For det andet er der tale om en skandale, hvor der ikke var nogen tvivl omkring, hvorvidt der egentlig var tale om forkert adfærd. I mange politiske skandaler er der ikke enighed om, hvorvidt der er tale om en skandale i første instans. Når medierne kunne rapportere at Trump havde gjort noget, der var på kant med loven, var mange klar til at sige, at det var en skandale, hvorimod andre kunne sige, at der ikke var tale om en skandale. Brixtofte-skandalen var ikke alene en skandale fra dag 1, men også en skandale, hvor der ikke var tvivl omkring det faktum, at der var tale om forkert adfærd i form af magtmisbrug.

For det tredje fik skandalen meget omtale i medierne, som ikke var isoleret til et eller få medier. Dette er afgørende da tidligere forskning har vist, hvordan karakteristika ved en skandale kan påvirke, hvor meget opmærksomhed de får i medierne (Puglisi og Snyder 2011). I dette tilfælde fik skandalen opmærksomhed blandt alle aviser såvel som omfattende dækning på nationalt TV og radio, og der var ingen tegn på, at nogle medier ignorerede skandalen – eller såede tvivl om, hvorvidt der var tale om en skandale.

Der var i perioden op til 6. februar 2002 ingen fokus på en stor skandale med Peter Brixtofte i centrum. En sådan dækning ville være problematisk, da det ville indikere at “kontrolgruppen” ikke var en kontrolgruppe, hvilket i værste fald ville give forkerte estimater i analyserne. Nedenstående figur viser antallet af artikler før og efter 6. februar 2002, der nævner ord, der kan være forbundet med et fokus på en skandale. Disse tal er indsamlet via Infomedia. I det første panel ser vi antallet af artikler, der nævner kommunen (“Farum”), borgmesteren (“Brixtofte”) og borgmesterens parti (“Venstre”). Det andet panel viser antallet af artikler, der nævner borgmesteren og “skandale”. Det tredje panel viser antallet af artikler, der foruden at nævne borgmesteren og skandale også nævner “Venstre”.

Der er et begrænset fokus på borgmesteren i medierne fra 15. december 2001 til 6. februar 2002. Der var kun 37 artikler i denne periode. Antallet af artikler der inkluderede Brixtofte og skandale var minimal, og ingen af disse artikler indikerede en politisk skandale a la det man ser fra 6. februar og frem. Tværtimod ser vi et stort fokus på borgmesteren og skandale efter den 6. februar. Dette gør, at vi dermed kan sammenligne borgernes holdninger lige før og efter skandalen til at belyse, hvilken effekt skandalen havde på den offentlige opinion. Jo mere borgerens holdninger er identiske før og efter skandalen, desto mindre indflydelse vil skandalen have haft.

Metode og data

Skandalen fandt sted midt i dataindsamlingen til Valgundersøgelsen 2001. Folketingsvalget i 2001 fandt sted 20. november, men grundet en forsinkelse blev det meste af dataindsamlingen foretaget i 2002. Dataindsamlingen blev foretaget af Gallup i form af CAPI-interviews. Det første interview blev foretaget 15. december 2001. Kun 35 interviews (1,7%) blev foretaget i 2001, og de resterende blev foretaget i perioden fra 1. januar til 14. marts 2002. Dette giver os en unik mulighed til at konstruere to grupper, der er sammenlignelige med en væsentlig undtagelse: deres eksponering til Brixtofte-skandalen. Den ene gruppe består af de respondenter, der deltog i Valgundersøgelsen før 6. februar 2002, hvor den anden gruppe består af de respondenter, der deltog efter 6. februar. 952 respondenter (47,86%) deltog i undersøgelsen før skandalen, og 1.037 respondenter (52,14%) deltog efter skandalen.

Til at måle respondenternes opfattelse af, hvor korrupte politikerne er, har de besvaret følgende spørgsmål: “Hvor udbredt tror De korruption som f.eks. bestikkelse er iblandt politikere i Danmark?”. Svarmulighederne er “Meget udbredt”, “Ret udbredt”, “Ikke særlig udbredt” og “Det sker næsten aldrig”. Jeg har kodet denne variabel, så højere værdier betyder, at respondenten mener, at korruption er mere udbredt blandt politikerne i Danmark. Til at måle borgernes tillid til politikerne, anvender jeg følgende spørgsmål: “Hvor stor tillid har De til danske politikere i almindelighed? Har De meget stor tillid, ret stor tillid, ret lille tillid, eller meget lille tillid?”. Her er svarmulighederne de fire nævnte muligheder.

Fordelen ved dette forskningsdesign er, at det tager udgangspunkt i en “virkelig” skandale og ikke opdigtede scenarier, der kan være en udfordring for den eksterne validitet (Maier 2011). Som Bhatti et al. (2013: 408f) korrekt har pointeret: “the nature of scandals (one-time events that affect all voters simultaneously) render them difficult to study using conventional observational methods (for example, cross-sectional surveys)” (for en lignende pointe, se Blais et al. 2015). Min tilgang her giver således mulighed for rent faktisk at bruge tværsnitsdata til at generere to tilnærmelsesvist identitiske grupper, hvoraf kun den ene er påvirket af den politiske skandale. Med andre ord giver Valgundersøgelsen 2001 en ganske unik mulighed for at undersøge effekten af politiske skandaler på den offentlige opinion.

Nedenstående figur viser hvornår respondenterne deltog i valgundersøgelsen. Den røde stiplede linje angiver den 6. februar 2002, hvor B.T. bragte den første forsidehistorie med Peter Brixtofte.

Brixtofte-skandalen påvirkede danskernes opfattelser

Til at analysere effekten af Brixtofte-skandalen på den offentlige opinion, i.e. borgerens tillid til politikerne og deres opfattelse af korruption blandt samme, estimerer jeg fire regressionsmodeller. Mere specifikt estimerer jeg to regressioner til hver afhængig variabel, en uden kontrolvariable og en med kontrolvariable. De inkluderede kontrolvariable er køn, alder, uddannelse, indkomst, om man er gift, hvor stor en by man bor i og om man stemte på et rødt eller blåt parti ved folketingsvalget den 20. november 2001.

Nedenstående figur viser resultaterne fra de fire regressionsmodeller. Konkret viser figuren effektestimaterne med 95% konfidensintervaller. Her kan vi se, at borgernes tillid til politikerne ikke ændrede sig ovenpå skandalen, men at de omvendt var mere tilbøjelige til at opfatte politikerne som korrupte.

Resultaterne bekræfter at politiske skandaler kan påvirke borgernes generelle opfattelse af, hvor korrupte politikerne er (Bowler og Karp 2004). Det er således ikke kun de involverede politikere, der bliver påvirket af en skandale. Når det er sagt viser analyserne også, at det ikke er på alle dimensioner, at borgerne ændrer deres holdninger. Konkret var vælgerne ikke mere tilbøjelige til at have mindre tillid til politikerne generelt blot fordi én borgmester var involveret i en skandale.

Nogle af studierne angivet ovenfor viser, at politiske skandaler kan påvirke både borgernes tillid til politikerne og deres opfattelse af korruption blandt samme. Der er dog også eksempler på studier, der ikke finder sådanne effekter. Maier (2011) viste eksempelvis i et eksperiment, at borgernes tillid til politikerne, deres tilfredshed med demokratiet og opfatelse af korruption blandt politikerne ikke var påvirket af eksponeringen til en politisk skandale. Dette kan således indikere, at vi skal være påpasselige med at generalisere fra én skandale til politiske skandaler generelt.

Begrænsninger

Der er mindst tre nævneværdige begrænsninger ved ovenstående analyse.

  1. Nutidige skandaler. Meget har ændret sig på 20 år, og der er ingen garanti for, at en lignende skandale i dag ville have tilsvarende effekter. Den måde hvorpå politiske begivenheder dækkes på i dag afviger signifikant fra, hvordan Brixtofte-skandalen blev dækket. Det er svært at sige, hvordan skandalen ville have været dækket, hvis Facebook og Twitter fandtes i 2002.
  2. Forskellige skandaler. Som angivet ovenfor, skal vi være påpasselige med at konkludere for meget på baggrund af én skandale med bestemte karakteristika. Ikke alle politiske skandaler er ens, og forskellige typer af skandaler (Basinger 2013) såvel som karakteristika ved de involverede politikere (Berinsky et al. 2011, Smith et al. 2005) kan have betydning for, om og hvordan borgerne reagerer på en politisk skandale.
  3. Partipolitik. Der var ingen partipolitiske konflikter omkring skandalen, da den stod på. Venstre gjorde det entydigt klart på det nationale niveau, da skandalen tog fart, at der var tale om et lokalpolitisk anliggende. Hvis partiet havde ageret anderledes, er det også muligt, at vi havde set andre effekter. Tidligere forskning har eksempelvis vist, at hvordan politikerne diskuterer en skandale påvirker effekten af selvsamme (Woessner 2005).

Konklusion

Politiske skandaler kan påvirke den offentlige opinion. Analyserne præsenteret ovenfor indikerer, at Brixtofte-skandalen øgede danskernes opfattelse af korruption blandt politikerne generelt, men ikke havde nogen betydning for borgernes tillid til politikerne.

Det er en sag der primært har historisk interesse, men ikke desto mindre en utroligt interessant case, der stadig refereres til den dag i dag. Den gode nyhed er, at skandalen – i hvert fald på kort sigt – ikke rykkede ved vælgernes generelle tillid til politikerne.

Meningsmålinger og demokratisk indflydelse

Det er relativt begrænset hvor stor indflydelse din stemme har ved et folketingsvalg. Det er af samme grund teorier omkring rationel vælgeradfærd konkluderer, at det – i langt de fleste tilfælde – ikke er rationelt at stemme.

Heldigvis er der mange måder at øge sin politiske indflydelse i Danmark anno 2021. Foruden det at stemme ved forskellige valg kan man skrive læserbreve, deltage i vælgermøder, melde sig ind i et politisk parti, donere penge til partier og andre organisationer, kontakte politikere, deltage i underskriftsindsamlinger, like og kommentere på sociale medier og så videre.

Hvis man som ordinær borger – uden mange penge på lommen – vil øge sin indflydelse, vil jeg argumentere for, at den bedste strategi er at deltage i meningsmålinger. Grunden til dette er, at de politiske partier i dag får foretaget meningsmålinger for at finde ud af, hvilke politiske tiltag der er opbakning til i befolkningen. Især når det vedrører større politiske tiltag og reformer, der kan være kontroversielle.

Det er især regeringspartier, eller partier med ønsket om at få regeringsmagten på et tidspunkt, der laver denne slags meningsmålinger. Og det er især med henblik på at vide, hvad vælgere omkring midten synes. Det vil ikke være nogen overraskelse, at folk der stemmer på Enhedslisten er modstandere af en lavere dagpengesats, eller at folk der stemmer på Dansk Folkeparti er tilhængere af yderligere asylstramninger. Stemmer du omvendt på eksempelvis Socialdemokratiet eller Venstre, kan du have relativt stor indflydelse i en meningsmåling, der kan være med til at forme de politiske partiers politik. Især hvis du ikke er loyal partisoldat.

Ligeledes vil du have større indflydelse i en meningsmåling, hvis du repræsenterer en sociodemografisk gruppe, der normalt ikke deltager i meningsmålinger. Jo mere atypisk det er, at din sociodemografiske gruppe vil deltage i en meningsmålinger, desto større vægt vil der blive givet til dit svar (under forudsætning af, at den er repræsentativ for, hvad andre fra din sociodemografiske gruppe, vil mene).

Min pointe er således den simple, at din “stemme” i en meningsmåling vil betyde relativt meget, især hvis man sammenligner det med andre typer af demokratisk deltagelse. Så hvis du vil øge din politiske indflydelse, bør du deltage i meningsmålinger.

25 interesting facts #12

276. People overestimate their own IQ by around 30 IQ points and their partner’s IQ by almost 40 IQ points (Gignac and Zajenkowski 2019)

277. Democratic satisfaction drops significantly when early elections are called by prime ministers or presidents (Morgan-Jones and Loveless 2021)

278. Smoke alarms for children are more effective if they have an maternal voice alarm instead of a tone alarm (Smith et al. 2018)

279. The emotional arcs of stories are dominated by six basic shapes (Reagan et al. 2016)

280. People have a strong counterfactual curiosity (FitzGibbon et al. 2021)

281. In the United States, while conservatives report greater needs for certainty than liberals, these needs are not a major source of political bias (Guay and Johnston 2021)

282. Taxi drivers take longer routes on metered airport routes than Uber drivers, especially for nonlocal passengers (Liu et al. 2021)

283. Employees who are financially dependent on tips are more likely to experience customer sexual harassment (Kundro et al. 2021)

284. Nudging people to compare pigs to dogs make them less permissible of eating animals (Horne et al. 2021)

285. Honey bees understand the concept of zero (Howard et al. 2018)

286. There was European presence in the Americas in 1021 (Kuitems et al. 2021)

287. In the United States, the introduction and marketing of OxyContin explain a substantial share of overdose deaths (Alpert et al. 2021)

288. The Prohibition in Chicago consolidated the organizational elites and increased gender inequality in organized crime (Smith 2020)

289. Sleep inspires insightful behaviour and creativity (Cai et al. 2009; Wagner et al. 2004)

290. Hosting refugees does not increase the likelihood of new conflict, prolong existing conflict, or raise the number of violent events or casualties (Zhou and Shaver 2021)

291. On Wikipedia, biographies about women are more frequently considered non-notable and nominated for deletion compared to men’s biographies (Tripodi 2021)

292. The very wealthy have been constructing luxury basements across certain parts of London, totaling an estimated excavated depth of 25,461 meters since 2008 (Burrows et al. 2021)

293. Based on the movies, James Bond would be in danger because of tropical diseases and diarrhoea due to poor hygeine (Graumans et al. 2021)

294. There is greater than 99% consensus on human caused climate change in the peer-reviewed scientific literature (Lynas et al. 2021)

295. Dogs can display jealous behaviour (Bastos et al. 2021)

296. There is no evidence for systematic voter fraud in the 2020 US presidential election (Eggers et al. 2021)

297. The ability to name unrelated words is a strong measure of creativity (Olson et al. 2021)

298. Spontaneous face touching is an ubiquitous behavior that occurs in people up to 800 times a day (Spille et al. 2021)

299. There is no consistent effect of testosterone on economic risk-taking (Stanton et al. 2021)

300. Nuclear power’s contribution to climate change mitigation is and will be very limited (Muellner et al. 2021)


Previous posts: #11 #10 #9 #8 #7 #6 #5 #4 #3 #2 #1

Meningsmålinger og kommunalvalg #2

I 2017 skrev jeg om meningsmålingerne og kommunalvalget med et fokus på, hvor svært det er at bruge meningsmålinger til at forudsige, hvordan et kommunalvalg kommer til at gå. Hvad viser meningsmålingerne forud for kommunalvalget på tirsdag?

Vi kan af gode grunde ikke udelukkende kigge på de nationale meningsmålinger og udtale os omkring kommunalvalgsresultatet. Hvad vi kan gøre er at kigge på de lokale meningsmålinger. Der er trods alt tale om 98 forskellige valg. I den forbindelse har jeg konstrueret et datasæt med opbakningen til de forskellige partier i de lokale meningsmålinger. Datasættet kan findes her. Det er ingenlunde en simpel opgave at lave et datasæt med meningsmålinger (se eksempelvis dette indlæg med nogle gode overvejelser herom), og der er især to udfordringer.

For det første er der lokale partier, der stiller op i de forskellige kommuner. Og det er ikke i alle kommuner, at de nationale partier stiller op. Derfor vil datasættet have et andet format end det jeg har med de nationale meningsmålinger. For det andet er det ikke alle tal, der formidles i dækningen af meningsmålingerne. Ofte bliver der i dækningen kun fokuseret på enkelte partier eller mandattal (se mine bemærkninger omkring dette i mit mit indlæg omkring kvaliteten af meningsmålingerne ved kommunalvalget). Jeg har i mange tilfælde kontaktet journalister og medier for at få adgang til procenttallene, men det er ikke lykkedes i alle tilfælde.

De fleste meningsmålinger vi har fra kommunalvalget er foretaget af Jysk Analyse. Dette er interessant, da de som bekendt ikke foretager nationale meningsmålinger. De fleste meningsmålinger har også en stikprøvestørrelse på den gode side af 1000, selvom der er undtagelser (eksempelvis i en meningsmåling Voxmeter foretog i Fredericia Kommune). En anden forskel er indsamlingsperioden, der i mange tilfælde er længere end ved nationale meningsmålinger. Der er noget ironisk men åbenlyst i, at jo mindre et geografisk område er, desto længere tid vil det tage at gennemføre en meningsmåling af høj kvalitet.

For de meningsmålinger, hvor de præcise estimater var tilgængelige (altså andelen af borgere i kommunen, der vil stemme på et parti), kodede jeg hvert estimat med de følgende informationer: 1) dato (hvornår blev dataindsamlingen afsluttet), 2) analyseinstitut (hvem foretog meningsmålingen), 3) estimat (%) og 4) stikprøvestørrelse. Dertil tilføjede jeg også en variabel med opbakningen ved kommunalvalget i 2017.

Nedenstående figurer viser forskellen i opbakningen fra kommunalvalget i 2017 til de nyeste meningsmålinger, der er foretaget i perioden fra 1. oktober til 11. november 2021. Positive værdier indikerer øget opbakning fra kommunalvalget 2017 til i dag.

Konservative står til fremgang i alle kommuner, hvor der er lavet meningsmålinger. Størst er fremgangen i Odense. Lavest er fremgangen i Vejle og Horsens.

Socialdemokratiet står generelt til tilbagegang. Størst er tilbagegangen på Bornholm, i Fredericia og i København. Ingen signifikant fremgang i de lokale målinger (hvis man tager den statistiske usikkerhed i betragtning).

Dansk Folkeparti står også til tilbagegang. I oktober stod de til en lille fremgang på Bornholm, men dette er ikke tilfældet i den seneste måling.

Venstre oplever tilbagegang i flere målinger, men også målinger uden de store ændringer – og sågar en måling med fremgang (i Vejle).

Enhedslisten står til meget stor fremgang i målinger fra Bornholm – og pæn fremgang i København. Bliver ekstra spændende at se, om målingerne rammer plet i disse kommuner.

SF står til fremgang i København (både hos Gallup og Epinion). Ellers står den blot på en lille fremgang eller samme opbakning som ved forrige valg.

Der er fremgang til Nye Borgerlige i alle kommuner, hvor der er foretaget lokale meningsmålinger på det seneste.

Der er blandede resultater til Liberal Alliance. Fremgang ser vi i Viborg. Tilbagegang i målingerne ser vi i målingerne fra Frederiksberg, København og Fredericia.

Der er ligeledes blandede resultater til Radikale Venstre. Der er en lille fremgang i flere kommuner (København, Odense, Fredericia, Hedensted m.fl.), og en lille tilbagegang i målingerne fra Frederiksberg og Bornholm.

Vi ser en stor tilbagegang til Alternativet. Især i kommuner hvor de fik et pænt valg i 2017 (København og Bornholm).

Sidst – og mindst – er der ikke det store at rapportere om hos Kristendemokraterne.

Det skal nævnes, at der er foretaget flere meningsmålinger end dem, der er inkluderet her. For det første kan jeg ikke udelukke, at der er lokaler målinger, der er gået min opmærksomhed forbi (jeg kontaktede Jysk Analyse tidligere på året, men de vendte aldrig tilbage). Det er dog min vurdering, at jeg har været grundig i forhold til at indsamle lokale målinger, hvorfor det forhåbentlig ikke er et stort problem.

For det andet er der målinger, der spurgte ind til borgmesterpræference i stedet for partivalg, eksempelvis disse Megafon-målinger for TV SYD og JydskeVestkysten i Tønder Kommune, Sønderborg Kommune og Kolding Kommune. For at illustrere begrænsningen ved at bruge disse målinger som alternativ til partivalg, kan vi kigge på en meningsmåling fra Jysk Analyse i Viborg Kommune. Her angav 25,5% af vælgerne, at de havde tænkt sig at sætte kryds ved Socialdemokratiet. Det var dog kun 14% af vælgerne, der svarede, at de foretrak Mads Panny fra Socialdemokratiet som borgmester. Derfor kan man ikke bruge borgmesterpræference som en erstatning for partipræference.

For det tredje er der landsdækkende meningsmålinger, der forsøger at spørge ind til kommunalvalget (se evt. denne Gallup-måling). På baggrund af erfaringer fra 2013 og 2017, finder jeg ikke disse meningsmålinger anvendelige, endsige interessante, hvorfor jeg ligeledes heller ikke vil sidestille disse meningsmålinger med meningsmålinger, der er foretaget lokalt.

For det fjerde er der meningsmålinger, hvor jeg ikke har stor tiltro til repræsentativiteten. Det være sig eksempelvis meningsmålinger foretaget af eleverne i 3.G på Sønderborg Statsskole. Med andre ord holder jeg mig udelukkende til meningsmålinger foretaget af etablerede analyseinstitutter.

Min plan er at følge op på dette indlæg efter valget med en analyse af, hvor godt de lokale målinger klarede sig. Der er dog et par vigtige forbehold, man skal holde sig for øje allerede nu. For det første er der mange tvivlere i de respektive målinger. De er derfor også hæftet med en stor grad af usikkerhed (større end den statistiske usikkerhed, der formidles). For det andet er de som altid et øjebliksbillede. De fleste målinger spørger ind til, hvem man ville stemme på, hvis der var valg i morgen, og det er ikke nødvendigvis de partier, vælgerne ender med at stemme på ved valget. For det tredje er det ikke tilfældigt, hvilke kommuner, der bliver foretaget meningsmålinger i. Man skal derfor være påpasselig med at kigge på ovenstående figurer og generalisere til samtlige 98 kommuner. For det fjerde – og vigtigst af alt – er der en større sandsynlighed for, at de lokale målinger kan tage fejl, end når vi kigger på meningsmålinger til folketingsvalget. Vær derfor åben for, at der kan komme op til flere overraskelser på tirsdag, der divergerer fra de resultater, vi kan se i meningsmålingerne.

The political implications of climate change

What are the political implications of climate change? I have been looking into a few studies lately on the implications of climate change for societies. In brief, there is substantial evidence that climate change matter for economic development, political instability, climate migrants, public health, conflict, etc. Nerini et al. (2019) provide a great overview on how climate change can impact the achievement of the different Sustainable Development Goals (for each of the targets in the 17 SDGs):

They find that climate change can undermine the achievement of at least 16 out of the 17 SDGs. In other words, it is clear that climate change is not unrelated to other challenges faced by societies today (I wrote about this in relation to COVID-19 earlier this year). For topics such as poverty, gender equality, and economic inequality, climate change is important.

A lot of the studies I have found look at how climate change shape economic outcomes. In the table below I show some of these studies with information on their climate focus as well as the key result. The core finding is that changes related to climate change (extreme weather events, temperature increase) matter for economic outcomes.

Study Climate focus Result
Coronese et al. (2019) Extreme natural disasters (floods, extreem temperatures, droughts, storms, wildfires, and landslides) Increase in economic damages (GDP)
Dell et al. (2012) Average temperature Decrease in economic growth
Estrada et al. (2017) Global temperature Increase in economic costs (% GDP)
Hsiang et al. (2017) Global mean temperature Increase in economic market and nonmarket damage
Kotz et al. (2021) Increase in day-to-day temperature variability Reduction in regional growth rates
Pretis et al. (2019) Global mean surface temperature Decrease in economic growth

The studies are particularly interested in economic growth rates and economic damages caused by temperature changes.

Similarly, there are studies demonstrating how climate change matters for (political) conflicts. In the table below I provide an overview of some key studies in the field.

Study Climate focus Result
Burkhardt et al. (2019) Air pollution exposure Increase in violent crimes
De Juan and Wegenast (2020) Average annual temperature Decrease in food riot occurrence
Harp and Karnauskas (2020) Surface air temperature Increase in violent crimes
Hsiang et al. (2013) Warmer temperatures and more extreme rainfall Increase in human conflict (interpersonal violence, political instability etc.)
Jun and Sethi (2021) Extreme weather events Increase in military conflicts
Schleussner et al. (2016) Climate-related disasters Increase in risk for armed conflict

These studies tend to focus on temperature and extreme weather events as well, but with at least one study looking at air pollution exposure. Given the different measures available in the different studies, I would be interested in knowing how many of these studies replicate if they used different measures.

What I find most interesting is not the evidence I have found, but rather what I have not found. Of course, I might have missed some relevant studies beyond economic outcomes and (violent) conflict, but I was expecting to see a lot more political science research on the impact of climate change. How will climate change – and not just the framing of climate change or the amount of rain on Election Day – matter for politics?

As climate change is not affecting countries in a homogeneous manner, there should be a lot of options to study the political implications of climate change. However, again, what are the political implications of climate change? We don’t really know. That being said, I do expect that we will see a lot more research on this topic in the coming years. To be continued…

Assorted links #8

211. Surprising shared word etymologies
212. A Beginner’s Guide to Miles Davis
213. Doc Pop’s One-Dimensional Chess
214. The C-Word: Scientific Euphemisms Do Not Improve Causal Inference From Observational Data
215. Star Trek + Design
216. Curves and Surfaces
217. Deep Play? Video Games and the Historical Imaginary
218. Bicycle Network Analysis
219. Shortage nation: why the UK is braced for a grim Christmas
220. Hard Thinking about Hard and Easy Cases in Security Studies
221. History of Grand Theft Auto (1984 – 2021)
222. The SaaS CTO Security Checklist Redux
223. The 12 Step Program for Grad School
224. How I Learned to Stop Worrying and Love the Job Market
225. ESL Classics: Rapha vs. Cooller
226. 3 Budget Levels
227. Potterian Economics
228. Seasons of Denmark: Summer, Autumn, Winter, Spring
229. Why medieval city-builder video games are historically inaccurate
230. A master list of named aesthetics, sorted from A – Z
231. I made a map of Central London museums… there are a lot
232. The Second World War in real time
233. Great Art Explained
234. List of Physical Visualizations and Related Artifacts
235. List of unusual deaths
236. A Practical Guide to Growing Your Open Source Project: Part 1 – Contributors; Part 2 – Community; Part 3 – Users
237. The Rocks and Minerals of Minecraft
238. Why James Bond gets constantly reinvented
239. Tom’s Essay
240. How the 3-point line is breaking basketball


Previous posts: #1 #2 #3 #4 #5 #6 #7

Hvornår kommer folketingsvalget? #2

I et tidligere indlæg argumenterede jeg for, at der var grund til at forvente, at folketingsvalget kunne finde sted samme dag som kommunalvalget. Mit kvalificerede gæt var således, at folketingsvalget ville finde sted 16. november 2021. Vi kan nu konstarere, at jeg tog fejl. Det er ikke første – og helt sikkert ikke sidste – gang, at jeg tager fejl.

Jeg skriver dette indlæg af de samme grunde som jeg aldrig vil kunne blive politisk kommentator, nemlig at jeg finder det lige så relevant at fremhæve, når jeg tager fejl – som når jeg rammer plet. Faktisk finder jeg det mere interessant at bruge tid på at dissekere, hvorfor og hvornår jeg tager fejl.

Man behøves ikke have læst flere bøger af Philip E. Tetlock for at vide, at selv politiske kommentatorer ofte tager fejl. I 2015 viste jeg, at mange politiske kommentatorer tog fejl i forhold til, hvornår folketingsvalget ville blive udskrevet. Det er derfor ikke den store overraskelse, at jeg heller ikke ramte plet i mit kvalificerede gæt denne gang. Det relevante spørgsmål der står tilbage, er, hvorfor vi ikke ser et folketingsvalg nu.

De fleste meningsmålinger er fine for Socialdemokratiet, men partiet ligger ikke trygt på den gode side af de 30% som de gjorde, da jeg skrev mit indlæg. Meget kan ske i en valgkamp og det er ingen selvfølge, at partiet vil stå stærkere på den anden side af et valg. Der har været artikler på det seneste om, at rød blok ikke længere har et stabilt flertal (se eksempelvis dækningen af meningsmålingerne fra Voxmeter og Megafon).

Dertil skal det tilføjes, at der også har været nogle meningsmålinger på kommunalt niveau, der nok heller ikke er gået Socialdemokratiets opmærksomhed forbi, herunder målinger i København, Fredericia, Silkeborg, Bornholm, Hedensted og Horsens, der alle viser en tilbagegang til Socialdemokratiet (omend i varierende størrelse).

Jeg burde i højere grad have taget højde for, at det ikke kræver de store vælgervandringer før et komfortabelt flertal til rød blok kan reduceres til et meget tæt valg. Min generelle opfattelse er, at meningsmålingerne ikke viser store ændringer over kort tid, men det er ikke usandsynligt at et parti kan rykke sig signifikant over en periode på et halvt år. Med det in mente er det intet chok, at målingerne nu viser noget andet end de gjorde, da jeg skrev mit indlæg.

Det kontrafaktiske spørgsmål er her, om Socialdemokratiet ville have udskrevet valg, hvis meningsmålingerne var bedre. Det kan vi i sagens natur ikke vide, men jeg vil stadig argumentere for, at sandsynligheden for at vi ville have set et folketingsvalg snart, alt andet lige, ville være større hvis meningsmålingerne havde givet Socialdemokratiet og især rød blok et solidt forspring.

En anden mulighed er, at det aldrig har været en seriøs overvejelse i regeringstoppen at udskrive valg i 2021, men at det blot har handlet om at signalere muligheden, især for at sikre, at oppositionspartierne har brugt energi på at være klar til et eventuelt efterårsvalg. Det kan vi forhåbentlig få nogle svar på i fremtiden, når den nuværende politiske situation ligger så langt tilbage i tid, at politiske biografier kan belyse, hvilke strategiske overvejelser, der har været på spil.

En tredje mulighed – som dog potentielt hænger sammen med partiets opbakning i meningsmålingerne – er usikkerheden omkring de politiske sager, der har været i løbet af de seneste måneder. Dette være sig eksempelvis sygeplejerskernes strejke og minksagen, der har stået højere på Socialdemokratiets dagsorden end tankerne om at udskrive valg. Ligehedes har flere ministre ikke nødvendigvis vist sig fra deres bedste side i år, herunder blandt andet Astrid Krag, Jeppe Kofod og Trine Bramsen, hvorfor det kan give god mening ikke at udskrive valg i kølvandet på dette.

Med andre ord burde jeg også have taget højde for, at den politiske dagsorden ikke nødvendigvis ville være domineret af corona (som den trods alt var i begyndelsen af i år), men tværtimod mere nuanceret.

Dette besvarer selvfølgelig ikke, om Socialdemokratiet burde udskrive valg nu. Der er ingen garanti for, at opbakningen til regeringen og dets støttepartier vil være større i efteråret ’22 eller foråret ’23. Det må eftertiden vise.

Hvornår vil vi så se et folketingsvalg? Det har jeg ikke længere et kvalificeret bud på. Mine overvejelser herom er trivielle (jo bedre målinger til rød blok, desto større sandsynlighed for et valg), og jeg vil herfra lade de politiske kommentatorer om at sætte en præcis dato på, hvornår vi ser et valg.