For omkring en måned siden kunne BT formidle, at Nye Borgerlige stod til en stor fremgang siden folketingsvalget i 2019. Her stod partiet i dækningen – ud af det blå – til mere end en fordobling af stemmerne i meningsmålingerne. Der var flere problemer med den pågældende artikel og meningsmåling, som jeg har beskrevet her.

Kort fortalt var problemet, at det eneste sted Nye Borgerlige ikke var i nærheden af en fordobling af deres stemmer, var i YouGovs meningsmålinger (hvis man vel at mærke tog deres meningsmålinger fra valgkampen i 2019 seriøst). Der var ligeledes intet nyt i, at BT ukritisk formidlede meningsmålingen uden så meget som ét lille forbehold.

Forleden var BT så på banen med endnu en historisk meningsmåling fra YouGov. Og der er igen tale om, at Nye Borgerlige står til en overordentlig fremgang. Denne meningsmåling blev også formidlet som en stor – ligefrem historisk – nyhed.

Ovenstående er taget fra BTs hjemmeside men historien var også slået stort op i den fysiske avis. Det eneste historiske ved denne meningsmåling er dog, at den udgør et nyt lavpunkt for, hvor dårligt meningsmålingerne kan formidles i de danske medier. Vi har at gøre med endnu et eksempel på, hvor farlig en symbiose YouGov og BT kan være. Meningsmålingen fra YouGov giver Nye Borgerlige 7,7 procent af stemmerne (nogle procentpoint mere end hvad YouGov gav partiet ved folketingsvalget – og mange procentpoint mere end de 2,4 procent, de stod til at få ved valget). Hvis vi – i tradition med BT og medierne generelt – ignorerer den statistiske usikkerhed, er Nye Borgerlige ifølge YouGov det tredjestørste parti i Folketinget.

Der er ikke meget nyt under solen her. Endnu en ekstrem meningsmåling, der i de forkerte hænder bliver skrevet op af et medie, der åbenlyst ikke bør formidle meningsmålinger. I tidligere tilfælde har der været et tvivlsspørgsmål om, hvorvidt BT og YouGov har været ubevidst eller bevidst misvisende i deres dækning af, hvor mange der vil stemme på Nye Borgerlige. I den pågældende artikel indrømmer de dog, i en note der kan udfoldes i artiklen, at “i det seneste kvalitetsvejede snit fra maj af flere analyseinstitutters vælgermålinger til 3,6 procent af stemmerne”. BT ved med andre ord godt, at der ikke er noget der tyder på, at opbakningen er så stor, som de forsøger at overbevise deres læsere om, at den er.

Jeg har allerede skrevet en del om problemet med YouGov og BT, men hvad jeg finder interessant i denne sammenhæng er implikationerne af dækningen. For det første stoppede BT ikke blot med deres artikel om meningsmålingen. De fulgte eksempelvis også op med denne artikel, hvor Nye Borgerliges partileder, Pernille Vermund, udtaler, at det går partiet godt fordi hun siger tingene, som de er:

BT gør alt hvad de kan for at sælge meningsmålingen som en chok-måling, men – igen – det eneste chokerende er BTs manglende evne til at dække meningsmålingen sobert. På baggrund af BTs meningsmålingsartikler skrev jeg således en kommentar for Altinget, hvor jeg blandt andet skriver:

“De eneste gode nyheder for BT og YouGov er, at deres dækning kan ende med at blive en selvopfyldende profeti. Jo mere BT bidrager til et narrativ om, at Nye Borgerlige er blandt landets største partier, desto mere medvind vil partiet få, der vil appellere til flere vælgere.

Med andre ord: BT laver misvisende artikler om opbakningen til Nye Borgerlige, men de medvirker til, at opbakningen til Nye Borgerlige vil være større fremadrettet.

Forskningen viser således, at vælgere bruger meningsmålinger delt i deres sociale netværk til at danne sig indtryk om, hvor stor opbakningen er til politiske partier, med implikationer for, hvilke partier vælgerne vil stemme på. Dette f udgør et demokratisk problem, når BT og YouGov – ubevidst såvel som bevidst – bidrager til at give et misvisende billede af opbakningen til partierne.“

Der er flere videnskabelige studier, der dokumenterer en såkaldt bandwagon effekt, altså at partier der bliver fremstillet positivt i medierne, når de dækker meningsmålinger, vil få en øget opbakning (se denne artikel for en god introduktion). I forhold til meningsmålinger i sociale netværk havde jeg dette nye studie i tankerne, der belyser vigtigheden af sociale netværk for meningsmålingernes effekter.

Det er da heller ingen overraskelse, at Nye Borgerliges folketingsmedlemmer var ekstra glade for BTs dækning af partiet og delte den gode YouGov-meningsmåling på Facebook med nyheden om, at de står til at blive Folketingets tredjestørste parti:

Som det kan ses blev artiklen delt et stort antal gange blot gennem et par få politikere. Lars Tvede delte også meningsmålingen på Facebook med ordene: “Her står Nye Borgerlige til at blive det 3. største parti i Folketinget efter Socialdemokratiet og Venstre.” Dette viser at et basalt kendskab til statistik og usikkerhed ikke er en forudsætning for at kunne handle med aktier.

Der er selvfølgelig intet overraskende i, at Nye Borgerlige er glade for meningsmålinger, der giver dem en højere opbakning. Dansk Folkeparti er omvendt nok mindre glade for disse meningsmålinger, hvorfor de også har formidlet min kritik af BTs dækning. Der er intet i vejen med at politikerne deler de meningsmålinger, de er glade for, men BT er trods alt ikke et politisk parti, og det ville være at foretrække, at de kunne tage deres dækning af meningsmålingerne lidt mere seriøst.

YouGov svarede desuden på min kritik, der ligeledes kan læses hos Altinget. Jeg værdsætter at YouGov giver svar på tiltale, men der er intet konkret i deres svar, jeg ikke allerede i tidligere har beskæftiget mig med (jeg er desuden langt mindre skeptisk ift. YouGovs metode end andre kritikere). Kritikken er således mere interessant når man kigger på, hvad YouGov ikke forholder sig til: Hvad har ændret sig siden folketingsvalget, der gør, at vi nu skal tage YouGov seriøst? Dette savner jeg svar på.

Journalisten har også taget min kritik op, hvortil Michael Dyrby udtaler: “Jeg synes ikke, det er vanvittigt at skrive om den tendens, at Nye Borgerlige er stigende. Det har de andre institutter også set.” Det er korrekt. Andre analyseinstitutter finder også en øget opbakning til Nye Borgerlige, men YouGov giver dem en betydeligt højere opbakning. Og igen: Hvad har ændret sig siden folketingsvalget?

Hvor mange vil så stemme på Nye Borgerlige? Nedenstående meningsmålinger fra 2020 giver et bud på opbakningen til partiet:

Vi kan se tegn på, at opbakningen til Nye Borgerlige stiger. Voxmeter, der har vurderet partiet lavest i meningsmålingerne, og ramte ret præcist ved folketingsvalget i 2019, har dem nu på omkring fire procent. Jeg udelukker derfor ikke, at opbakningen til Nye Borgerlige er steget (og sågar kan stige yderligere), og når man ser på den dækning der har været af partiets vælgeropbakning, vil det ikke overraske mig, hvis meningsmålingerne – som jeg nævner i min kommentar i Altinget – kan ende med at blive en selvopfyldende profeti. I skrivende stund er mit bedste bud, at partiets opbakning ligger et sted mellem 4 og 5 procent.

Til slut er det også vigtigt at huske på, at jeg ikke blot er kritisk, når YouGov forsøger at estimere opbakningen til Nye Borgerlige. Den første problematiske meningsmåling, der forsøgte at sige noget fornuftigt om Nye Borgerlige, blev foretaget af Voxmeter tilbage i 2016, hvor medierne rapporterede, at Nye Borgerlige kunne få omkring 10 procent af stemmerne. Over de seneste år har det blot vist sig, at YouGov og BT igen og igen står som eksponent for en problematisk meningsmålingsjournalistik, hvorfor dette selvsagt får flere ord med på vejen.