En lille samling af links relateret til LaTeX:
– Common Errors in Technical Writing
– 9 essential LaTeX packages everyone should use
– LaTeX for Logicians
– Everything You Wanted to Know About TeX, but Were Too Afraid to Ask
– LaTeX Templates
– UK List of TeX Frequently Asked Questions
– The Beauty of LaTeX
Fra Wikipedia: Voting ballot from 10 April 1938. The ballot text reads “Do you agree with the reunification of Austria with the German Reich that was enacted on 13 March 1938, and do you vote for the party of our leader Adolf Hitler?” The large circle is labelled “Yes”, the smaller “No”.
Det amerikanske præsidentvalg følges med stor iver og spænding af ikke kun amerikanere, men af alle med bare den mindste interesse i politik. Mens vi venter at få svar på om Barack Obama bliver genvalgt som præsident, kan vi mindes forrige præsidentvalg og se HBO-filmen Game Change (2012).
Game Change er en filmatisering af bogen af samme navn, hvor sidstnævnte bærer undertitlen Obama and the Clintons, McCain and Palin, and the Race of a Lifetime. Bogen er bygget op i flere dele, der fokuserer på forskellige dele af den amerikanske valgkamp, med et primært fokus på valg af præsidentkandidat og vicepræsidentkandidat i den demokratiske og republikanske lejr.
Filmen fokuserer på den del af bogen der omhandler John McCains valg af daværende guvernør Sarah Palin som vicepræsidentkandidat. John McCain havde i 2008 brug for en vicepræsident i spillet, der kunne udgøre en seriøs trussel til Obamas planer om at vinde præsidentposten. Sarah Palin formåede som bekendt ikke at få McCain ind i det hvide hus, og der tales sågar om en »Palin-effekt«, der påvirkede vælgernes valg af præsidentkandidat negativt, hvorved republikanerne mistede midtervælgere på hende1.
I filmen bygges rammerne op for situationen der lå til grund for, at Palin blev valgt, og vi følger gennem filmen implikationerne deraf. Der stilles skarpt på de beslutningssituationer og dilemmaer centrale personer i McCains stab skulle forholde sig til, og selvom man som seer kender plottet, gør det ikke eksekveringen mindre interessant. Det bliver gjort på bedste vis, og Julianne Moore spiller Sarah Palin intet mindre end fantastisk. Dertil kommer Woody Harrelsons og Ed Harris’ præstationer, der ligeledes er nævneværdige.
Der er derfor tale om en film, man godt kan være sig selv bekendt at se. Der er dog på ingen måde tale om en film, der legitimerer, at man ikke læser bogen. Bogen er fyldt med detaljerige episoder fra de respektive præsidentkandidaters kampagner, og ønsker man et indblik i maskinrummet i kandidaternes kampagner, er bogen et must read. I bogen fangede især Bill Clinton min interesse, og hele den del omhandlende demokraternes valg af Obama som kandidat, er interessant, humoristisk og lærerig.
Jeg kan derfor kun opfordre at du, såfremt du ikke har læst bogen, bruger et par dejlige solskinsdage i selskab med den nu her i sommerdagene, og når efteråret, mørket og præsidentvalget nærmer sig, kan du tage en hyggelig aften på sofaen i selskab med Julianne Moore som Sarah Palin. God fornøjelse.
Jeg har siddet og kigget i forskellige numre af The Political Methodologist, og nogle af artiklerne deri kan måske have interesse for læsere af denne blog. Nedenstående er et udpluk af introducerende tekster og andet godt, som gerne skulle forhindre den flittige læser i at kede sig. Artiklerne bringes i omvendt kronologisk rækkefølge (nyeste først), og hyperlinks er til det nummer hvor artiklen er i.
Healy, K. 2011. “Choosing Your Workflow Applications.” The Political Methodologist 18(2):9-19.
Beck, N. 2010. “Making Regression and Related Output More Helpful to Users.” The Political Methodologist 18(1):4-9.
Döring, H. 2008. “Evaluating Scripting Languages: How Python Can Help Political Methodologists.” The Political Methodologist 16(1):8-12.
Ramirez, M. D. & J. E. Monogan, III 2008. “Posters in LaTeX.” The Political Methodologist 15(2):17-22.
J. S. Krueger & Lewis-Beck, M. S. 2007. “Goodness-of-Fit: R-Squared, SEE and ‘Best Practice’.” The Political Methodologist 15(1):2-4.
Yohai, I. 2006. “PowerPoint for LaTeX: The beamer Class.” The Political Methodologist 14(1):19-21.
Rudloff, P. 2005. “An Introduction to Sweave.” The Political Methodologist 13(1):8-13.
Teo, T. K. 2004. “LaTeX 102.” The Political Methodologist 12(1):6-9.
Jackman, S. 2003. “R For the Political Methodologist.” The Political Methodologist 11(2):20-22.
Morton, R. B. 2003. “Tips for the First Time Experimentalist.” The Political Methodologist 11(2):14-16.
Gill, J. 2002. “Wielding LaTeX To Greater Effect.” The Political Methodologist 11(1):15-20.
Nam, C. H. 2001. “Using LaTeX for the first time: A Text-Processing System.” The Political Methodologist 10(1):32-35.
Janda, K. 2001. “Teaching Research Methods: The Best Job in the Department.” The Political Methodologist 10(1):6-7.
Der er flere gode artikler at finde i The Political Methodologist, så ovenstående er på ingen måde udtømmende, men blot nogle af de bidrag jeg vil anbefale. Det er desuden komisk at se hvilken udvikling der er sket i brugen af statistisk software over tid, når man kigger på de forskellige numre helt tilbage fra slutfirserne til i dag.
TV Avisen havde her til aften et indslag om, at danskerne er glade for deres fagforening. Titlen på indslaget er »Flertal ønsker fagforbund«, og det bygger på en meningsmåling foretaget af Epinion for DR Nyheder. Denne meningsmåling er kort fortalt ligegyldig, og konklusionen er så banal, at det kun kan være licensmidler, der er brugt til at finansiere den.
Hvorfor er meningsmålingen banal? Fordi det eneste den siger, er, at et flertal af de mennesker der er med i en fagforening, er glade for at være i en fagforening. No shit, Sherlock. Der er dermed ikke tale om et flertal af danskerne, blot et flertal af fagforeningsmedlemmerne. Meningsmålingen bygger på svar fra 1115 respondenter, hvor djævelske 666 af disse er medlem af en fagforening. De godt 40 pct. af respondenterne der ikke er medlem af en fagforening, er altså ikke medtaget i undersøgelsen.
På DR Nyheder skrives der, at »[u]ndersøgelsen er lavet midt i konflikten om restaurant Vejlegården, hvor der er blevet sat spørgsmålstegn ved fagforeningers brug af blokade i en arbejdskamp.«, men da meningsmålingen, så vidt jeg kan læse, ikke sondrer mellem traditionelle og gule fagforbund, er det ikke muligt at vurdere, om det er udtryk for en opbakning til de traditionelle fagforeninger (og dermed brugen af blokade i en arbejdskamp).
Man kan måske ligefrem vurdere på baggrund af meningsmålingen, at det at 15 pct. af fagforeningsmedlemmerne overvejer at melde sig ud af deres nuværende fagforening, ikke er et godt tegn for fagforeningerne.
Den bedste måde at vurdere hvor glade danskerne er for deres fagforening, er ved at se på udviklingen i medlemstal. Her ser vi da også, at traditionelle fagforbund har mistet en meget stor andel af deres medlemmer over de senere år, og der er intet der tyder på, at den udvikling vender lige foreløbigt.
DRs meningsmåling kan udelukkende bruges til at sige noget om de nuværende fagforeningsmedlemmers tilfredshed, og da det alt andet lige er plausibelt at forvente, at de der er utilfredse melder sig ud (eller skifter fagforening), er det en yderst banal nyhed, at et »flertal ønsker fagforbund«.
Et par links relateret til statistik:
– Statistics Done Wrong (base rate fallacy og andre faldgruber)
– R twotorials (R tutorials af 2 minutters varighed)
– Statistisk signifikans – det kan man designe sig til (omhandlende dette fantastiske og anbefalelsesværdige paper)
– R Language Features (en oversigt over hvad man kan i R)
– CRAN Task Views (samling af pakker og funktioner til R inddelt under emner)
– Convincing (xkcd)