Det amerikanske præsidentvalg følges med stor iver og spænding af ikke kun amerikanere, men af alle med bare den mindste interesse i politik. Mens vi venter at få svar på om Barack Obama bliver genvalgt som præsident, kan vi mindes forrige præsidentvalg og se HBO-filmen Game Change (2012).
Game Change er en filmatisering af bogen af samme navn, hvor sidstnævnte bærer undertitlen Obama and the Clintons, McCain and Palin, and the Race of a Lifetime. Bogen er bygget op i flere dele, der fokuserer på forskellige dele af den amerikanske valgkamp, med et primært fokus på valg af præsidentkandidat og vicepræsidentkandidat i den demokratiske og republikanske lejr.
Filmen fokuserer på den del af bogen der omhandler John McCains valg af daværende guvernør Sarah Palin som vicepræsidentkandidat. John McCain havde i 2008 brug for en vicepræsident i spillet, der kunne udgøre en seriøs trussel til Obamas planer om at vinde præsidentposten. Sarah Palin formåede som bekendt ikke at få McCain ind i det hvide hus, og der tales sågar om en »Palin-effekt«, der påvirkede vælgernes valg af præsidentkandidat negativt, hvorved republikanerne mistede midtervælgere på hende ((Knuckey, J. 2012. “The “Palin Effect” in the 2008 U.S. Presidential Election.” Political Research Quarterly 65(2):275-289.)).
I filmen bygges rammerne op for situationen der lå til grund for, at Palin blev valgt, og vi følger gennem filmen implikationerne deraf. Der stilles skarpt på de beslutningssituationer og dilemmaer centrale personer i McCains stab skulle forholde sig til, og selvom man som seer kender plottet, gør det ikke eksekveringen mindre interessant. Det bliver gjort på bedste vis, og Julianne Moore spiller Sarah Palin intet mindre end fantastisk. Dertil kommer Woody Harrelsons og Ed Harris’ præstationer, der ligeledes er nævneværdige.
Der er derfor tale om en film, man godt kan være sig selv bekendt at se. Der er dog på ingen måde tale om en film, der legitimerer, at man ikke læser bogen. Bogen er fyldt med detaljerige episoder fra de respektive præsidentkandidaters kampagner, og ønsker man et indblik i maskinrummet i kandidaternes kampagner, er bogen et must read. I bogen fangede især Bill Clinton min interesse, og hele den del omhandlende demokraternes valg af Obama som kandidat, er interessant, humoristisk og lærerig.
Jeg kan derfor kun opfordre at du, såfremt du ikke har læst bogen, bruger et par dejlige solskinsdage i selskab med den nu her i sommerdagene, og når efteråret, mørket og præsidentvalget nærmer sig, kan du tage en hyggelig aften på sofaen i selskab med Julianne Moore som Sarah Palin. God fornøjelse.