– What happens when a survey estimate doesn’t match a known benchmark
– The Evolution of a ggplot (Ep. 1)
– R Visualization
– Dog breed popularity chart
– 11,264 Regressions in One Tidy Plot
– Getting Started with Multiple Imputation in R
– The Permutation Test
– R Best Practices
– Tuning ggplot themes
– Generalized Additive Models in R
– Free R reading material
– A new package for panel data analysis in R
Hvad du skal vide om valgkampens meningsmålinger
Jeg har for Altinget besvaret en række spørgsmål om meningsmålinger. Der er tale om aspekter, der er gode at have styr på i forbindelse med valgkampen.
Spørgsmålene er blandt andet:
- Hvad betyder det for meningsmålingerne, at der pludselig er tre helt nye partier med? (Nye Borgerlige, KRP og Stram Kurs)
- Når et parti som Nye Borgerlige en dag får 0,9 procent og en anden dag får 6,3 procent – kan vi så bruge meningsmålinger?
- Hvad er dine tre bedste råd til at navigere i de mange meningsmålinger?
Du kan finde alle spørgsmålene (og svarene) her.
Hvordan vil danskerne stemme til Europa-Parlamentsvalget? #2
Forleden kom der en rapport fra Europa-Parlamentet, foretaget af Kantar Public, der gav bud på, hvordan partierne ville klare sig ved det kommende Europa-Parlamentsvalg.
En af ulemperne ved denne rapport var, at den ikke byggede på meningsmålinger omkring Europa-Parlamentsvalget, men i Danmark i stedet målinger til Folketinget (noget jeg udtalte mig kritisk om her).
Heldigvis har vi nu meningsmålinger foretaget af analyseinstitutterne på samme tid til både Europa-Parlamentsvalget (EP) og folketingsvalget (FT). Derfor kan vi nu sætte tal på, hvor stort et problem, der var tale om for de forskellige partiers opbakning.
Hos DR kan man finde to meningsmålinger fra Epinion – både til EP-valget og FT-valget. Hos Jyllands-Posten kan man ligeledes finde en måling for både EP-valget og FT-valget (foretaget af Norstat).
Før vi sammenligner partiernes opbakning til FT-valget og EP-valget, er det dog vigtigt at huske på en af de afgørende kritikpunkter ved rapporten foretaget af Kantar Public, netop at nogle partier stiller op til FT-valget og ikke EP-valget (og vice versa).
Figur 1: Opbakningen til partierne i EP- og FT-valget, Epinion og Norstat
Figur 1 viser opbakningen i meningsmålingerne til partierne der stiller op ved begge valg. Meningsmålingerne fra Epinion og Norstat viser (heldigvis) sammenlignelige resultater. Vi kan se, ved alle valg, at Socialdemokraterne står til at blive størst, efterfulgt af Venstre og Dansk Folkeparti.
Kritikken jeg gav forleden kan koges ned til, at vi ikke blot kan bruge meningsmålinger ved FT-valget til at konkludere, hvordan EP-valget vil gå. Til trods for at nogle partier vil klare sig godt i begge valg, er der nævneværdige forskelle.
Mest nævneværdigt stiller Folkebevægelsen mod EU udelukkende op til EP-valget, hvorfor vi vil se at målinger, der kun kigger på FT-valg, naturligvis vil undervurdere deres opbakning.
Figur 2 viser forskellen i partiernes opbakning mellem de to valg, hvor positive værdier indikerer større opbakning ved EP-valget, og negative værdier indikerer større opbakning ved FT-valget. Ingen forskel indikerer at et partis opbakning vil være den samme ved de to valg.
Figur 2: Forskel i opbakning mellem EP- og FT-valg.
Her ser vi, som nævnt ovenfor, at Folkebevægelsen mod EU klarer sig betydeligt bedre i EP-målingerne. Andet er logisk umuligt. Vi ser også at Enhedslisten klarer sig betydeligt bedre i FT-målinger, da flere af deres vælgere stemmer på Folkebevægelsen mod EU ved EP-valget.
Radikale Venstre, Venstre og SF klarer sig også bedre i EP-målingerne end FT-målingerne, hvor det modsatte gør sig gældende for Socialdemokraterne, Liberal Alliance og de Konservative, omend disse forskelle er marginale. Der er ikke helt enighed mellem Epinion og Norstat om, hvordan Dansk Folkeparti vil klare sig relativt mellem de to valg.
Ovenstående viser at vi, til trods for nogle ligheder mellem EP- og FT-målinger, ikke blindt skal betro os til FT-målinger og konkludere, hvordan EP-valget vil gå. Især ikke når det vedrører partier som Folkebevægelsen mod EU, Radikale Venstre og Enhedslisten.
Hvor mange vil stemme på Nye Borgerlige? #7
I løbet af de seneste par dage har vi set meningsmålinger, der giver vidt forskellige bud på, hvor mange der vil stemme på Nye Borgerlige.
En meningsmåling fra Voxmeter giver eksempelvis partiet 0,9 procent af stemmerne, altså under spærregrænsen, hvor en meningsmåling fra YouGov giver partiet hele 6,3 procent af stemmerne. Der er intet nyt i, at Voxmeter placerer Nye Borgerlige betydeligt lavere end YouGov gør, men det er første gang, vi ser så stor en forskel.
Mit bud er, at Stram Kurs’ ankomst på den politiske scene ingenlunde har gjort det nemmere at give et kvalificeret bud på, hvor mange der vil stemme på Nye Borgerlige.
I forbindelse med de forskellige meningsmålinger har jeg talt med DR Detektor, der har skrevet en artikel omkring Nye Borgerlige i meningsmålingerne. Her gives nogle bud på, hvorfor vi ser disse forskelle mellem institutterne.
Jeg anbefaler desuden, at man aldrig kigger på enkeltmålinger, men i videst muligt omfang forsøger at kigge på flere målinger og supplerer med vægtede snit, der ikke i samme grad påvirkes af enkelte målinger.
Hvor lang er valgkampen sammenlignet med tidligere valgkampe?
Onsdag den 5. juni skal vælgerne stemme ved folketingsvalget. Ved seneste valg så vi en valgkamp, der varede 22 dage.
Hvor lang bliver valgkampen denne gang? En uge længere end seneste valgkamp – og dette med afholdelsen af EP-valget midt i denne valgkamp. Med data fra Folketingets hjemmeside tilføjet dagens informationer, kan vi se, hvordan valgkampens længde placerer sig historisk.
I ovenstående figur ser vi, at vi skal et godt stykke tilbage i tid, før vi finder en mindst lige så lang valgkamp. Helt specifikt skal vi tilbage til 1974, hvor valgkampen varede 35 dage.
Det bliver én lang valgmåned.
New article in Policy Studies Journal: Policy Feedback Effects on Mass Publics
I have a new article in the May issue of the Policy Studies Journal. The article is titled ‘Policy Feedback Effects on Mass Publics: A Quantitative Review‘. Here is the abstract:
There has been an impressive stride in the research on policy feedback effects on mass publics over recent years. However, we lack systematic evidence on how large such policy feedback effects are in the literature. This article provides a review of 65 published studies and quantifies the findings and key themes in the policy feedback literature. The results show a great degree of heterogeneity in the domains and outcomes being studied and in the effects of policies on the public. In line with the findings from narrative reviews, feedback effects are greater for outcomes related to political participation and engagement. Last, the review sheds light on important theoretical and methodological limitations to be addressed in future research.
The article is a substantially revised version of my review chapter in my PhD thesis on how public policies matter for public opinion. You can find the article here. Replication material is available at GitHub and the Harvard Dataverse.