Jeg har lige genset Funny Games (1997) på DR2. Imens blev der på TV3 sendt The Fast and the Furious. Hvor at der i sidstnævnte er actionscener og synlig vold, er Funny Games en film præget af en voldslogik der æstetisk hviler under overfladen, men raser i seerens bevidsthed. Funny Games er med andre ord […]
Month: July 2011
Potpourri: Søren Pinds fejlagtige tilgang til civil ulydighed
Søren Pind kom søndag aften med følgende udmelding på hans facebook-profil: »Ekstremismen tager til. Flere og flere mener sig berettiget til at tage sig selv til rette. Optøjerne på Nørrebro. Kirkebesættere. Østerild. Og ekstremismens hidtil mest sataniske fjæs nu i Norge. Det er 70’erne om igen. De næste år handler om demokratiets og retsstatens klippegrund. […]
»Det man hører, er man selv.«
Det hænder at jeg et par gange om året hører lidt P3. Aldrig af egen fri vilje vel at mærke. I dag var en af de gange, og blandt alle de trivialiteter jeg hørte, var onelineren »Det man hører, er man selv.« en af dem. Jeg er kommet frem til, at den på mange måder […]
Filmanmeldelse: Tôkyô monogatari (1953)
»Isn’t life disappointing?« Indrømmet, jeg er ikke den største fan af japanske film – og slet ikke de ældre af slagsen. Som eksempel kan nævnes, at jeg på ingen måde synes om Akira Kurosawas De syv samuraier,også fra 50erne, der af nogen kaldes verdens bedste film. Ved Tokyo Story har vi dog at gøre med […]
The Wire (2002)
Der er intet over eller ved siden af The Wire. Så simpelt kan det formuleres. The Wire er det bedste eksempel på, hvad det er der gør TV-serier til et fantastisk medie og en ideel kunstnerisk platform, når det kommer til historiefortælling. Her er vi ikke begrænset til et par timers koncentreret fortælling fra et […]