Jeg har over årene argumenteret for, at medierne skal formidle metodiske informationer, når de dækker meningsmålinger. I 2017 skrev jeg eksempelvis i et indlæg, at “journalister i de fleste tilfælde ikke er kvalificerede til at vurdere, hvilke informationer der er relevante”, når de dækker meningsmålinger. Hvis man er i tvivl, er det således godt at være så transparent som muligt.
Dette bliver kun endnu vigtigere, når der er tale om meningsmålinger, der bliver finansieret af organisationer eller partier, der har en klar interesse i at fremme et bestemt budskab. Et nyt eksempel på dette er en “ny” meningsmåling foretaget af Analyse & Tal og Epinion for SF og Enhedslisten. (Analyse & Tal er lidt af en vittighed med deres snak omkring hyperintelligente superalgoritmer, hvorfor det altid er godt at være ekstra påpasselig, når man læser, at de står bag en analyse.)
Meningsmålingen blev bragt på Altinget.dk den 18. november under overskriften “Ny måling viser stor tilbagegang for Socialdemokratiet i København”. Det var selvsagt en god nyhed for de partier, der har finansieret meningsmålingen, altså SF og Enhedslisten. Det interessante er dog, at det først var en måned senere, at det blev tilføjet til artiklen (altså den 19. december), hvornår meningsmålingen helt præcist blev foretaget. Her er et uddrag:
Ifølge Altingets oplysninger er målingen foretaget af Analyse & Tal og Epinion for SF og Enhedslisten.
Ifølge Altingets oplysninger er målingen foretaget mellem 16. august og 4. september 2024.
Dermed er målingen foretaget både før og efter Pernille Rosenkrantz-Theil annoncerede, at hun gik efter at blive socialdemokratisk spidskandidat ved kommunalvalget i 2025.*
Det er en mærkelig artikel, ikke kun på grund af gentagelsen af “Ifølge Altingets oplysninger er målingen foretaget”, men fordi artiklen er blevet opdateret et par gange og dermed har mere end én asterisk. Der er ingen tvivl om, at det skulle være angivet fra første udgave af artiklen, hvornår meningsmålingen var foretaget, gerne samt information om, hvor mange der var blevet spurgt og hvor stor den statistiske usikkerhed er.
Meningsmålingerne klarede sig i 2021 ganske fint, men vi ved at der er stor usikkerhed, især mere end et år før valget. Det vil sige at det om noget er relevant at formidle, hvornår en meningsmåling er foretaget. Især når det overlapper med en periode, hvor der skete flere ændringer i det (lokal)politiske landskab.
Overborgmesterkandidat for Socialdemokratiet, Pernille Rosenkrantz-Theil, har kaldt meningsmålingen for manipulation, hvilket der kan være noget om. Kresten Roland Johansen har – som altid – også givet nogle fornuftige betragtninger med på vejen om, hvorfor det er vigtigt, at medierne informerer om, hvornår den specifikke meningsmåling er foretaget.
Udfordringen er, at denne misinformation kan føre til en situation, hvor opbakningen i dag vil være tættere på, hvad meningsmålingen viser (jeg skrev mere om meningsmålinger og misinformation i dette indlæg). Det er da netop også derfor, at Enhedslisten og SF offentliggør denne meningsmåling. Hvis tallene havde været bedre for Socialdemokratiet, havde de selvfølgelig holdt disse tal for sig selv.
Det er hverken første eller sidste gang, at politiske partier forsøger at bruge meningsmålinger til at påvirke den politiske dagsorden. I 2022 dækkede Ekstra Bladet en “intern” meningsmåling om, at vælgerne foretrak Søren Pape frem for Jakob Ellemann-Jensen som statsminister, uden at informere om, at det var de Konservative, der havde betalt for og offentliggjort meningsmålingen (jeg skrev mere om det problematiske i den meningsmåling her). Der var den metodiske information, der udeblev, hvem der havde betalt for meningsmålingen, og ikke hvornår den var blevet informeret.
Det bringer os til den overordnede pointe, at når politiske partier (eller andre organisationer) får foretaget en meningsmåling, som de ønsker, at medierne dækker, vil de alt andet lige fremhæve de metodiske informationer, der får meningsmålingen til at se bedst ud, og nedtone de detaljer, der gør meningsmålingen mindre interessant. Det er op til medierne kritisk at forholde sig til, om de overhovedet ønsker at dække den slags meningsmålinger, og hvis de gør, at få alle detaljer med – i første forsøg.