Ekstra Bladet kan formidle en meningsmåling, der viser, at borgerlige vælgere foretrækker Søren Pape Poulsen frem for Jakob Ellemann-Jensen som statsminister. Ekstra Bladet kalder det selv for en ‘vild måling’.
Meningsmålingen er foretaget af Kantar Gallup, men det bliver ikke meldt ud, hvem der har bestilt og betalt for meningsmålingen. Dette er selvsagt et problem, da der bør være fuld transparens omkring meningsmålinger af denne slags. Til Ekstra Bladets forsvar skal det siges, at de ikke har meget erfaring med at dække politiske meningsmålinger. Det er dog stadigvæk sørgeligt at se, at journalister kan formidle meningsmålinger på denne måde i 2022.
Hvad Ekstra Bladet rapporterer er udelukkende, at der er tale om en ‘intern måling’. Intern for hvem? Og når den nu er at finde i Ekstra Bladet, er den jo netop ikke intern. Det ville også klæde Kantar Gallup, når en meningsmåling bliver offentliggjort, at alle tal så også bliver offentliggjort. Alt andet er uprofessionelt og bidrager udelukkende til at skade meningsmålingernes troværdighed.
Bemærk desuden at artiklen skriver om en meningsmåling, “som Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af”. Hvordan er Ekstra Bladet kommet i besiddelse af denne interne måling? En mere passende beskrivelse vil være, at nogen har sendt en måling til Ekstra Bladet, som Ekstra Bladet så (ukritisk) dækker.
Problemet er, at artiklen stiller flere spørgsmål, end den giver svar. Hvornår blev meningsmålingen foretaget? Hvor mange blev spurgt? Og hvor mange af dem der blev spurgt, stemte enten borgerligt ved seneste folketingsvalg eller overvejer at gøre det ved det kommende valg. Hvordan ser tallene ud for de respektive partier?
Kig eksempelvis på dette afsnit fra artiklen:
Den nye måling er udført af Kantar Gallup. Og ifølge Ekstra Bladets oplysninger er de validerede tal i målingen baseret på vælgere, der enten stemte borgerligt ved seneste folketingsvalg eller overvejer at gøre det ved det kommende valg.
Hvor ny er målingen? Er den udført i løbet af de seneste dage? Inden for den seneste uge? Måned? Hvad betyder ‘validerede tal’ i målingen? Hvor mange ikke-validerede tal er der i Gallups måling(er)? Noget kunne tyde på, at der er brug for, at Gallup kommer på banen og forsvarer deres måling (eller i det mindste forsøger at forklare, hvad der foregår).
Hvilke spørgsmål er blevet stillet? Og hvilken rækkefølge er spørgsmålene stillet i? Hvor mange andre målinger er der blevet foretaget, som ikke er blevet sendt til Ekstra Bladet? Da vi ved at forskellige spørgsmål og rækkefølgen på disse kan være med til at påvirke svarene, der gives, er det afgørende, at denne slags informationer er tilgængelige. Jeg kan kun håbe, at Ekstra Bladet har adgang til disse informationer, men jeg tvivler desværre på, at det skulle være tilfældet.
Et gæt kan være, at det er de Konservative selv, der har bestilt og betalt for meningsmålingen, og ladet Ekstra Bladet hoppe i med begge ben, eller i hvert fald én journalist. Journalisten skriver selv, at der er tale om en ‘intern måling fra Christiansborg’. Måske er målingen foretaget af Venstre? Selvfølgelig ikke. Dagen efter at meningsmålingen blev offentliggjort, kunne Søren Pape Poulsen meddele, at han stiller op som statsministerkandidat.
Der er intet nyt i, at meningsmålinger bruges politisk, hvorfor det blot er ekstra vigtigt, at journalisterne og medierne dækker dem kritisk. Læs gerne artiklen fra Ekstra Bladet igen og bemærk hvor mærkeligt det ser ud, når Konservative først deler en meningsmåling med Ekstra Bladet og så stiller op til interview for at kommentere på den pågældende meningsmåling, som har de ingen tilknytning til samme.
Sørg derfor altid for, når du formidler en meningsmåling, at få det med, hvem der har finansieret den. Som Simon Grundt Straubinger og undertegnede argumenterede for i 2012 (og som jeg har gentaget flere gange i løbet af de seneste ti år):
Informationer om hvem der har foretaget meningsmålingen, og hvem der har finansieret den, øger læserens mulighed for at analysere mulige motiver, der ligger til grund for gennemførelsen og formidlingen af meningsmålingen. Gawiser & Witt (1994: 55) argumenterer på denne baggrund for, at journalister ikke bør formidle en meningsmåling, hvis der ikke foreligger information om hvem der har finansieret den. Dette argument er specielt relevant i forhold til politiske meningsmålinger, der er finansieret af interesseorganisationer, hvor respondenterne er blevet spurgt om deres holdning til et konkret emne.
Denne slags målinger kan skabe en sørgelig præcedens i de danske medier, hvor politiske partier vil forsøge at bestille og betale meningsmålinger, blot for at få journalister til at formidle de ‘gode’ meningsmålinger uden at være transparent omkring, hvem der har bestilt og betalt for dem, evt. forud for bestemte politiske udmeldinger (som det var tilfældet her). Det er ærgerligt at se medierne og politikerne selv bidrage til at ødelægge tilliden til meningsmålingerne (og på sin vis også Gallup, selvom de nok ikke har været orienteret om, hvordan deres måling og deres navn ville blive brugt).
Det skal for en god ordens skyld nævnes, at jeg tog kontakt til journalisten fra Ekstra Bladet for at høre, om det var muligt at få flere informationer omkring meningsmålingen. Det vil nok ikke komme som den store overraskelse, at journalisten ikke vendte tilbage (men kun har forholdt sig til mindre kritiske spørgsmål fra andre på Twitter). Forhåbentlig kan andre journalister se dette som et godt eksempel på, hvordan meningsmålinger ikke bør dækkes. Jeg tog ligeledes kontakt til de Konservative, men de svarede ikke, hvorfor de hverken kunne be- eller afkræfte, om de havde bestilt og betalt for den pågældende måling.