Danske meningsmålinger er bedre end deres rygte

Forleden talte jeg med en journalist om, hvor gode meningsmålingerne er, herunder deres respektive styrker og svagheder. Det kom der en artikel ud af, der kan læses hos Midtjyllands Avis.

Artiklen kommer ind på flere relevante emner i forhold til meningsmålingerne, eksempelvis den interne måling Ekstra Bladet formidlede om Søren Papes popularitet, de politiske meningsmålingers generelle træfsikkerhed (og saliente valg, hvor de har ramt forkert – eksempelvis DF ved folketingsvalget i 2015 og det amerikanske præsidentvalg i 2016), vigtigheden af at kigge på spørgsmålsformuleringen (med udgangspunkt i et godt eksempel fra 2017) og meget mere.

I infoboksen i artiklen vil du desuden kunne finde fem ting, du skal vide, når du læser meningsmålingerne. Disse vil faste læsere være bekendt med, men de fortjener altid en gengivelse: 1) det er vigtigt at kigge på flere meningsmålinger (og ikke kun enkeltmålinger), 2) alle meningsmålinger har svagheder (ingen måling er perfekt), 3) afsenderen er vigtig (hvem har betalt for målingen?), 4) meningsmålinger er øjebliksbilleder (og ikke forudsigelser), og 5) meningsmålinger kan påvirke dine og andres holdninger og adfærd.

Der vil frem til det kommende folketingsvalg komme mere og mere fokus på meningsmålingerne, og vi kommer til at se flere meningsmålinger, så det er godt at være klædt på til at kunne forstå dem og deres begrænsninger. Der er dog heldigvis ingen grund til at konkludere, at meningsmålingerne er ubrugelige. Tværtimod.