Nye Borgerlige blev præsenteret for offentligheden i 2016. Siden da har jeg skrevet en række indlæg, der har fokuseret på, hvor mange vælgere, der ville stemme på partiet. Jeg sluttede mit seneste indlæg fra juni 2022 af med ordene “to be continued …”. Det var min hensigt, da jeg skrev det pågældende indlæg, at det ville være oplagt at kigge nærmere på partiet i meningsmålingerne forud for eller lige efter folketingsvalget 2022. Det blev dog – som vil være faste læsere bekendt – aldrig til noget.
Nu er der efterhånden gået to år siden mit sidste indlæg (og otte år siden mit første). Meget er sket, især for Nye Borgerlige. Spørgsmålet er om det overhovedet giver mening at tale om partiet Nye Borgerlige mere. Flere analyseinstitutter inkluderer dem for eksempel ikke længere i deres meningsmålinger.
I nedenstående figur viser jeg så godt som alle meningsmålinger med Nye Borgerlige vi har haft fra 2016 til i dag (den stiplede linje viser spærregrænsen på 2%). Her er det åbenlyst, at der selvsagt er flere meningsmålinger omkring folketingsvalgene i 2019 og 2022. Vi ser også at partiet fik en stor fremgang ovenpå coronapandemien, der toppede medio 2021, hvorefter partiet langsomt men sikkert faldt tilbage til en opbakning omkring eller under spærregrænsen.
En af de første store nyheder om partiet var en meningsmåling, der viste, at hver tiende vælger ville stemme på partiet. I den forbindelse skrev jeg et indlæg om, hvad meningsmålingerne ikke kunne sige om opbakningen til det på daværende tidspunkt nye parti. Der var tale om en yderst problematisk meningsmålingen, der var forklædt som en “rigtig” meningsmåling, hvorfor den selvfølgelig ikke er inkluderet i ovenstående figur.
I nedenstående figur fremhæver jeg de meningsmålinger, hvor partiet ville få 10 procent af stemmerne, herunder også de meningsmålinger, der gav partiet mindre end 10 procent, men hvor den statistiske usikkerhed inkluderede de 10 procent. Her ser vi at partiet ikke kom i nærheden af de 10 procent i de første mange år, og aldrig med en opbakning på et niveau, hvor alle meningsmålinger viste et parti med en opbakning på 10 procent.
Det bringer os til den vigtigste lektie, som vi kan tage med fra historien om Nye Borgerlige i meningsmålingerne. Det er ikke tilstrækkeligt at kigge på meningsmålinger fra ét analyseinstitut, når vi skal sige noget om opbakningen til et parti – især ikke et nyt parti. En del af de indlæg jeg har skrevet om Nye Borgerlige over årene har således omhandlet, hvordan diverse analyseinstitutter gav forskellige bud på opbakningen til partiet.
Her var det især YouGov og Voxmeter, der gav vidt forskellige bud på opbakningen til partiet, der på ingen måde kunne forklares med henvisning til tilfældige målefejl. I nedenstående figur har jeg fremhævet meningsmålingerne fra YouGov og Voxmeter. Her ser vi for det første at YouGov var det eneste analyseinstitut, der systematisk gav partiet en tocifret opbakning i meningsmålingerne. De eneste tidspunkter i Nye Borgerliges historie, hvor partiet kunne mobilisere en opbakning på omkring ti procent, var i fejlagtige meningsmålinger og meningsmålinger fra ét analyseinstitut, der ikke var i nærheden af, hvad alle andre meningsmålinger viste.
Ved folketingsvalget i 2022 fik Nye Borgerlige som bekendt 3,7% af stemmerne. Vi så her at meningsmålingerne overordnet betragtet ramte partiet præcist, med en generel tendens til en lille overvurdering af partiets opbakning i meningsmålingerne. Hvad jeg finder interessant her er hvordan YouGov – nærmest fra dag til næste – viste et kæmpe fald til partiet, som ikke var at finde i andre meningsmålinger. Det kunne i min optik tyde på, at YouGov op til valget ændrede deres metode, så partiet lå tættere på Voxmeter og andre analyseinstitutter.
Der er to interessante betragtninger efter folketingsvalget 2022, når det kommer til Nye Borgerlige i meningsmålingerne. For det første er der nu langt større enighed mellem analyseinstitutterne. Efter folketingsvalget har institutterne, herunder også YouGov og Voxmeter, givet noget nær identitiske bud på opbakningen til partiet, når man tager den statistiske usikkerhed i betragtning. For det andet at den primære forskel mellem analyseinstitutterne nu er, om partiet inkluderes eller ej.
Hos Voxmeter, der foretager ugentlige meningsmålinger for Ritzau, har partiet ikke været inkluderet siden begyndelsen af 2024. Der har været et par meningsmålinger fra andre institutter, som jeg endnu ikke har inkluderet (primært fordi jeg ikke har adgang til data og ikke længere bruger tid på at indsamle og analysere disse data), men det generelle billede viser, at Nye Borgerlige ikke længere er af interesse at måle.
Det er derfor også en god anledning til at slutte denne række af indlæg. Det var interessant at følge, analysere og diskutere meningsmålingernes bud på, hvor mange der ville stemme på Nye Borgerlige, men i det omfang at analyseinstitutterne stadig måler partiet, virker det til, at der nu ikke længere er systematiske forskelle på, hvordan analyseinstitutterne måler partiet. Not to be continued.