En ny meningsmåling foretaget af Langer Research Associates for ABC News/Washington Post, viser, at Donald Trump fører over Joe Biden med omkring 10 procentpoint, når det kommer til spørgsmålet om, hvem vælgerne vil stemme på ved næste amerikanske præsidentvalg i november 2024.
Meningsmålingen har fået en masse kritik med på vejen, selv i danske medier (eksempelvis Ekstra Bladet og B.T.). Kort fortalt går kritikken på, at ABC News og Washington Post ikke burde have offentliggjort en så ekstrem meningsmåling, der ikke harmonerer med, hvad andre meningsmålinger viser (se eksempelvis oversigten hos FiveThirtyEight for de seneste meningsmålinger).
Der er i denne sammenhæng to spørgsmål, man skal forholde sig til. For det første spørgsmålet om, hvorvidt meningsmålingen overhovedet skulle offentliggøres eller ej. For det andet spørgsmålet om, hvis den skal offentliggøres, hvordan den skal formidles af medierne. Der er flere nuancer i begge spørgsmål, man skal forholde sig til, men i nærværende tilfælde hælder jeg mest til, at ABC News og Washington Post skulle offentliggøre meningsmålingen (som de har gjort), og dække den med de relevante forbehold, der er (som de også har gjort).
Det er vigtigt at huske på, at der er tale om en hypotetisk meningsmåling, da vi endnu ikke ved, hvem der vil være præsidentkandidaterne i november 2024. Der er over et år til valget. Omkring hver fjerde vælger ved ikke, om de vil stemme på Biden eller Trump. Derfor skal man tage disse meningsmålinger med et gran salt, desuagtet hvad resultaterne viser. Jeg skrev et indlæg i januar hvor jeg lavede en lignende pointe i forhold til danske meningsmålinger, hvor mange vælgere i disse måneder ikke ved, hvem de vil stemme på (de seneste målinger fra Voxmeter viser, at op mod hver tredje vælger ikke ved, hvilket parti, de vil stemme på).
Pointen er her, at vi skal være meget påpasselig med ikke at offentliggøre meningsmålinger, blot fordi de afviger fra, hvad andre meningsmålinger viser. En udfordring med meningsmålingerne er herding, hvor analyseinstitutterne producerer resultater, der ligger tæt på, hvad andre analyseinstitutter viser (se eksempelvis denne artikel for mere omkring dette fænomen). Kort fortalt skal vi med meningsmålingerne ikke kun være bekymret for outliers, altså ekstreme meningsmålinger, men også inliers, altså meningsmålinger, der alle ligger meget tæt på hinanden.
Derfor har medierne en forpligtelse til ikke at lade resultaterne i en meningsmåling være udslagsgivende for, om en meningsmåling skal dækkes eller ej. Vi ved dog, at det er noget medierne gør – selv i en dansk kontekst (se eksempelvis vores artikel og bog for mere omkring dette). Medierne har en forpligtelse til at offentliggøre meningsmålinger, især hvis tallene viser noget, man ikke nødvendigvis havde forventet.
Hvis medierne (eller andre) har en begrundet mistanke om, at der kan være metodiske fejl eller mangler forbundet med en meningsmåling, er det selvsagt et andet spørgsmål. Det er vigtigt at medierne ikke publicerer forkerte informationer, da sådan misinformation kan ende med at gøre en meningsmåling til en selvopfyldende profeti. Som jeg skrev i et indlæg forrige år:
For at gøre det endnu mere besværligt skal vi også huske på, at meningsmålingerne kan blive til selvopfyldende profetier. En forkert meningsmåling kan med andre ord, via medierne, ende med at blive en korrekt meningsmåling, hvor en løgn bliver til en sandhed. Dette fordi meningsmålingerne ikke blot afspejler den offentlige opinion, men også kan have effekter på selvsamme.
Udfordringen er, at vi netop ikke ved, om en meningsmåling er forkert eller ej. Teknisk set kan en hypotetisk meningsmåling ikke være forkert, og med mindre der er åbenlyse metodiske fejl, er det i min optik klart at foretrække, at medierne offentliggør deres meningsmålinger – uanset hvad resultaterne viser.
Et mere interessant spørgsmål er, hvordan medierne skal dække meningsmålinger, der er mere ekstreme end hvad andre meningsmålinger viser (altså outlier meningsmålinger). Her er jeg af den overbevisning, at det er vigtigt, at medierne er transparente omkring, hvordan deres meningsmåling afviger fra, hvad andre meningsmålinger viser. Med andre ord er det vigtigt, at medierne får alle begrænsninger med i dækningen, inklusiv det faktum, at det sandsynligvis er én ekstrem meningsmåling (husk på at selv en meningsmåling, der er foretaget efter alle kunstens regler, i sjældne tilfælde vil være en ekstrem meningsmåling).
Det er netop også, hvad vi ser i dækningen af meningsmålingen hos Washington Post. Konkret får de eksplicit nævnt i dækningen af meningsmålingen, at der sandsynligvis er tale om en outlier:
The Post-ABC poll shows Biden trailing Trump by 10 percentage points at this early stage in the election cycle, although the sizable margin of Trump’s lead in this survey is significantly at odds with other public polls that show the general election contest a virtual dead heat. The difference between this poll and others, as well as the unusual makeup of Trump’s and Biden’s coalitions in this survey, suggest it is probably an outlier.
Det er klart den bedste måde at dække den slags meningsmålinger på. I stedet for at lade som om, at ingen andre meningsmålinger eksisterer, og Trump nu med sikkerhed har en føring på 10 procentpoint, får Washington Post gjort det klart, at man skal tage meningsmålingen med et gran salt.
Det er således blot fint, at medierne gør det klart, når en meningsmåling sandsynligvis er en outlier. Et ekstremt eksempel på det modsatte var en meningsmåling foretaget af Megafon i 2016. Her viste deres måling, der blev foretaget for TV 2 og Politiken, at Socialdemokratiet stod til at miste en fjerdedel af deres vælgere. Jeg var her i en offentlig diskussion med Megafon om, at de sandsynligvis havde fundet noget, som fremtidige meningsmålinger ikke ville bekræfte – hverken dem selv eller andre analyseinstitutter (altså en klassisk outlier). Megafon endte med – til ingens overraskelse – at tage fejl her. Jeg havde her intet imod, at TV 2 og Politiken offentliggjorde den pågældende meningsmåling, men deres dækning af meningsmålingen var problematisk.
Medierne bør publicere ekstreme meningsmålinger, men de bør også være åbne omkring, at der sandsynligvis er tale om en ekstrem meningsmåling, når de gør det.