I januar skrev jeg et indlæg om, at der som bekendt ikke er valg i morgen, hvorfor man også skal være påpasselig med at tolke for meget på opbakningen til partierne i meningsmålingerne disse dage. Konkret hæftede jeg mig ved, at der var en betydelig andel af vælgere, der er i tvivl om, hvilket parti, de vil stemme på. Her er hvad jeg blandt andet pointerede:
I den første Voxmeter-måling efter valget sagde 15,9% af de adspurgte, at de var enten “i tvivl om partivalg”, “vil ikke stemme”, “vil stemme blankt” eller “er ikke stemmeberettiget”. I den seneste meningsmåling fra Voxmeter er dette tal 29,1%. Det vil sige at betydeligt flere vælgere i dag ikke ved, hvilket parti, de vil stemme på.
Hvorfor er dette tal vigtigt? Der er primært to grunde. For det første har det direkte betydning for den statistiske usikkerhed (det har jeg skrevet om for et par år siden her). Kort fortalt er den statistiske usikkerhed i meningsmålingerne større, når flere respondenter ikke angiver et konkret partivalg. Når omkring en tredjedel af din stikprøve ikke længere angiver et partivalg, vil det alt andet lige føre til, at der er større usikkerhed i estimaterne blandt de respondenter, der angiver et valg.
For det andet, og vigtigere, kan nogle partier gå frem uden at flere vælgere stemmer på dem. Der er ingen grund til at forvente, at det er tilfældigt, hvilke partiers vælgere, der er mere i tvivl i dag end de var, da de satte deres kryds ved valget. Konkret må man forvente en stor del af de 29,1% er vælgere, der stemte Socialdemokratiet, Venstre eller Moderaterne ved valget. Når deres vælgere er mere tilbøjelige til at svare, at de er i tvivl, vil det betyde, at andre partier går frem (selv hvis respondenterne ikke angiver et partivalg). Hvis Socialdemokratiet eksempelvis går fra 30% af stemmerne til 25% af stemmerne fordi 5% af vælgerne nu svarer, at de ikke ved, hvem de vil stemme på, vil de fem procentpoint komme de andre partier til gode.
I løbet af 2023 kan vi se, at ovenstående pointer er mindst lige så aktuelle som de var i januar. Når vi ser på de ugentlige meningsmålinger fra Voxmeter, er det klart, at der stadig er en stor del af vælgerkorpset (op mod en tredjedel), der er i tvivl om, hvilket parti, de ville stemme på, hvis der var valg i dag.
Siden folketingsvalget er andelen af vælgere, der ikke ved, hvilket parti, de vil stemme på, kun steget, og det er især vælgere, der ved valget stemte på regeringspartierne (Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre), der nu er i tvivl. Min hypotese er, at hvis der var valg i morgen, ville mange af disse tvivlere stemme på et af regeringspartierne, hvorfor de nuværende meningsmålinger sandsynligvis underestimerer opbakningen til regeringen, hvis der var valg. Det er ikke en kritik af meningsmålingerne, blot en pointe om, at man skal være påpasselig med, hvordan man tolker dem i disse måneder.
Nedenstående figur viser andelen af tvivlere i Voxmeters meningsmålinger fra folketingsvalget til i dag. Her ser vi en klar stigning i andelen af tvivlere, hvor de fleste meningsmålinger i dag ligger på omkring 30% tvivlere. Det vil sige at op mod en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvilket parti, de ville stemme på.
Det er vigtigt at huske på, at analyseinstitutterne ikke bruger samme opgørelsesmetode, når de angiver andelen af tvivlere (og nogle analyseinstitutter rapporterer slet ikke andelen af tvivlere). Vi kigger her på Voxmeters meningsmålinger da de udkommer ugentligt og altid formidler andelen af tvivlere. En lignende tendens vil man dog også kunne finde, hvis man kigger på andre meningsmålinger.
Det er som sagt ikke tilfældigt, hvilke vælgere, der nu er i tvivl. Ser vi på andelen af tvivlere i meningsmålingerne og opbakningen til regeringspartierne, ser vi, at der er en stærk korrelation, hvor meningsmålinger med flere tvivlere viser en lavere opbakning til regeringspartierne. Dette vises i nedenstående figur.
Vi må alt andet lige forvente, hvis der – mod al forventning – skulle være valg i morgen, at regeringspartierne ville få en større opbakning, end meningsmålingerne viser for tiden.
Som en sidste metodisk pointe skal det nævnes, at ovennævnte fører til, at den statistiske usikkerhed i en meningsmåling kan være relateret til, hvor stor opbakningen er til regeringen. Dette fordi andelen af tvivlere giver en lavere stikprøvestørrelse, som giver en større statistisk usikkerhed (jeg skrev et indlæg herom i 2020). I nedenstående figur vises opbakningen til regeringen fra folketingsvalget til i dag i Voxmeters meningsmålinger, hvor den røde andel af den statistiske usikkerhed kan tilskrives stikprøvestørrelsen, når vi tager højde for andelen af tvivlere.
Det ser måske ikke ud af meget, men husk på at vi ikke alene arbejder med en lidt større statistisk usikkerhed, men også en stor andel af vælgere, der sandsynligvis ville stemme på et regeringsparti, hvis der var valg i dag.
Som sagt er dette ikke en kritik af meningsmålingerne. Det er udelukkende en pointe om, at jo flere vælgere, der er i tvivl om, hvilket parti, de vil stemme på, men som sandsynligvis vil stemme ved næste valg, desto mere påpasselig skal vi være med at konkludere, at den reelle opbakning til konkrete partier ved et valg (i dette tilfælde især regeringspartierne), er som meningsmålingerne viser.
Der er sandsynligvis fire grunde til, at dette ikke er et fænomen, som har fået meget opmærksomhed i løbet af de seneste måneder i dækningen af meningsmålingerne. For det første er andelen af tvivlere generelt lav, hvorfor det ikke er relevant at fokusere på denne gruppe (hvilket også kan forklare, hvorfor flere analyseinstitutter slet ikke rapporterer det). For det andet er valgdeltagelsen ved folketingsvalg høj, hvorfor der generelt ikke er brug for anden statistisk analyse end at gøre data repræsentative for vælgerne, før vi har pålidelige tal. For det tredje er der normalt ingen nævneværdig korrelation mellem tilbøjeligheden til at være tvivler og at stemme på et bestemt parti. Når tvivlerne således fordeler sig tilfældigt på de opstillede partier, er alt godt. Udfordringen opstår her, når det netop ikke er tilfældigt, hvilke partiers vælgere, der er tvivlere. For det fjerde må man forvente, at andelen af tvivlere vil falde, når vi kommer tættere på et folketingsvalg.
Den gode nyhed er således, at det sandsynligvis er et problem, der løser sig selv, når vi kommer tættere på næste valg. I takt med at spørgsmålet om et folketingsvalg i morgen bliver mindre og mindre hypotetisk, vil færre vælgere være i tvivl om, hvilket parti, de vil stemme på, hvilket også vil afspejle sig i meningsmålingerne.