Hvor mange vil stemme på Lars Løkke Rasmussens parti? #3

Jeg har i tidligere indlæg belyst og diskuteret, hvor mange vælgere, der vil stemme på Lars Løkke Rasmussens nye parti, Moderaterne. Disse indlæg var skrevet før vi havde gode meningsmålinger, der kunne bruges til at sige noget kvalificeret herom.

Vi har siden da set en håndfuld meningsmålinger, der inkluderer Moderaterne. Det er kun tre af analyseinstitutter, der i skrivende stund inkluderer partiet, da partiet endnu ikke er opstillingsberettiget. Dette til trods for, at underskrifterne for længst er indsamlet (i tilfælde af et efterårsvalg i 2021, som bekendt ikke blev til noget). Som det står nu, er partistiftelsen fastlagt til grundlovsdag i DGI Huset Vejle.

Det er derfor stadig begrænset, hvor meget vi kan sige om, hvor stor opbakningen er til partiet. Mit gæt er, at hvis der var valg i dag – og Moderaterne var på stemmesedlen – ville partiet ligge under spærregrænsen. Dette til trods for, at nogle meningsmålinger – især fra YouGov – har givet partiet signifikant mere end to procent af stemmerne.

Den første meningsmåling, der inkluderede Moderaterne, blev foretaget af YouGov for B.T. i september 2021. Denne artikel rapporterede, at Moderaterne stod til at storme ind i Folketinget (uden at være opstillingsberettiget). Konkret ville partiet få omkring 4,5 procent af stemmerne i målingen. Der har siden da været flere meningsmålinger fra YouGov, hvor partiet ligger stabilt over spærregrænsen. Så langt, så godt.

Det andet analyseinstitut, der har inkluderet Moderaterne, er Gallup. De har i de seneste målinger haft partiet omkring spærregrænsen, men i flest tilfælde på den dårlige side af spærregrænsen. En Gallup-måling gav dem således 1,7 procent af stemmerne i december 2021.

TV 2 og Megafon præsenterede torsdag med en meningsmåling, hvor de også inkluderede Moderaterne. Dette til trods for, at de ellers normalt kun medtager opstillingsberettigede partier. Eller som de skriver:

Normalt medtager Megafon kun opstillingsberettigede partier i sine meningsmålinger, men denne gang er der gjort en undtagelse med Moderaterne.

Det skyldes, at partiet allerede i november havde indsamlet det tilstrækkelige antal vælgererklæringer for at blive opstillet til Folketinget.

Derfor har TV 2/Politiken og MEGAFON har vurderet, at det på nuværende tidspunkt vil være misvisende at se helt bort fra, at Moderaterne nu må anses for at være en reel del af det partipolitiske landskab.

I deres meningsmåling står Moderaterne til at få 2,2 procent af stemmerne. På den baggrund konkluderer artiklen, at “Moderaternes indtog tipper magtbalancen mellem rød og blå blok”. Dette har jeg umiddelbart svært ved at se det empiriske grundlag for at konkludere, når rød blok stadig står til at få et flertal af mandaterne.

Det er desuden interessant, at Lars Løkke Rasmussen til TV 2 ikke ønsker at udtale sig om meningsmålinger, før Moderaterne “officielt er et parti”. Da YouGov gav partiet 4,5 procent tilbage i september kommenterede han ellers, at det var “enormt opmuntrende” og “ret fint at mærke, at der er en eller anden form for klangbund”. Der er ikke noget nyt i, at politikerne er mere tilbøjelige til at kommentere på de målinger, hvor det går dem godt.

YouGov, Gallup og Megafon er således de eneste etablerede analyseinstitutter, der jævnligt foretager meningsmålinger, som har haft partiet med. Det bør nævnes, at et nyt analyseinstitut også har givet deres bud på opbakningen til Moderaterne. Der er tale om Electica, der i september 2021 gav Moderaterne 2,7 procent af stemmerne.

Hvad vi i stedet har fra de andre analyseinstitutter er information om, hvor mange vælgere der vil stemme på et andet parti, der ikke er givet som en mulighed i meningsmålingen. Den første meningsmåling fra Epinion, der blev foretaget efter Moderaterne havde samlet nok underskrifter, gav ‘andre partier’ 2,4 procent. Hos Voxmeter har kategorien med øvrige været meget lille, og giver ikke det store håb hos Moderaterne.

I tidligere indlæg har jeg kigget på, hvordan de første meningsmålinger har forholdt sig til nye partier som Alternativet, Nye Borgerlige, Klaus Riskær Pedersen, Stram Kurs og Veganerpartiet. En generel tendens er, at YouGov giver nye partier den største opbakning blandt vælgerne, hvor Voxmeter ligger i den lavere ende. Det er ikke nødvendigvis fordi YouGov eller Voxmeter har ret eller tager fejl (omend minimum én af dem tager fejl), men at det er forventeligt, at når Voxmeter (og andre institutter), vil begynde at inkludere Moderaterne, vil deres opbakning sandsynligvis ligge lavere end hos YouGov.

På baggrund af 1) opbakningen til Moderaterne i meningsmålingerne fra Gallup, YouGov og Megafon, 2) Epinion og Voxmeters opbakning til andre/øvrige partier og 3) tidligere eksempler på nye partiers opbakning i målingerne, vil mit kvalificerede bud være, at Moderaterne ligger under spærregrænsen på nuværende tidspunkt. Det er selvfølgelig ikke det samme som, at partiet ikke vil blive valgt ind ved næste valg (husk på at Alternativet lå under og omkring spærregrænsen i de første meningsmålinger og formåede at blive valgt ind ved valget), men at partiet er tæt på spærregrænsen i skrivende stund.

Moderaterne er en interessant størrelse, især – eller udelukkende – på grund af deres partistifter, der gør det vanskeligt at konkludere noget med sikkerhed på baggrund af tidligere tilfælde. Hvad vi ved er, at partiet på ingen måde ligger trygt over spærregrænsen, og det bliver spændende at se, hvad de første målinger fra Epinion og Voxmeter viser, når partiet langt om længe bliver opstillingsberettiget.

Vi kommer desværre til at vente flere måneder, før vi har tilstrækkeligt med meningsmålinger til at kunne give et kvalificeret og præcist bud på, hvor stor opbakningen er til partiet (der er således for få målinger til, at jeg kan og vil inkludere partiet i Politologi Prognose). Når den tid kommer, skal jeg nok følge op med endnu et indlæg.