Hvor mange vil stemme på Veganerpartiet?

Forleden kunne medierne rapportere, at Veganerpartiet har fået underskrifter nok til at stille op til folketingsvalget. Denne nyhed blev slået stort op. Ekstra Bladet gik eksempelvis – som andre medier og vanen tro – direkte til breaking news:

Efterfølgende har det dog været begrænset, hvor meget vi har hørt til partiet. Ikke desto mindre er et af de oplagte spørgsmål, hvor stor opbakning Veganerpartiet vil have blandt vælgerne. Når et nyt parti melder sin ankomst på den politiske arena, vil de første meningsmålinger være afgørende for, om et parti kan få momentum eller ej i den videre dækning af partiet.

Der kom dog ingen meningsmåling(er) i kølvandet på, at Veganerpartiet havde fået underskrifter nok til at stille op. Dette skyldes at ingen analyseinstitutter havde Veganerpartiet som en svarmulighed i deres målinger, før Indenrigsministeriet offentliggjorde, at de er opstillingsberettigede. Dette giver god mening, men der er flere eksempler på, at analyseinstitutterne har været interesseret i nye partiers vælgeropbakning før Indenrigsministeriet har bekræftet, at partiet kan stille op.

Vi har nu fået ni meningsmålinger fra fem forskellige analyseinstitutter, der giver bud på, hvor stor opbakningen er til Veganerpartiet. De fleste meningsmålinger er fra Voxmeter, der som bekendt kommer med en ny meningsmåling hver uge i den politiske sæson.

De fleste analyseinstitutter (Voxmeter, Epinion, Gallup og Megafon) vurderer, at Veganerpartiet står til at få omkring 0,5% af stemmerne. YouGov er vanen tro vores outlier her, der giver partiet 1,5% af stemmerne og udelukker dermed ikke, at partiets reelle opbakning kan være omkring 2% (og dermed over spærregrænsen).

Kigger vi på min seneste prognose vil jeg estimere, at partiets opbakning er på omkring 0,5%. Dette er langt fra spærregrænsen og viser, at det vil blive noget af en kamp for Veganerpartiet, hvis de skal blive repræsenteret i Folketinget efter næste valg.

Der er især tre grunde til, at jeg tror, at det vil blive svært for Veganerpartiet at blive valgt ind ved næste folketingsvalg. Og ingen af dem er afgrænset til deres politik eller deres kandidater, selvom dette selvfølgelig også vil være afgørende før, om vælgerne vil stemme på partiet.

For det første er små partier på den yderste venstrefløj ikke en mangelvare. Foruden Veganerpartiet har vi blandt andet Alternativet, Lykkepartiet og Nye Grønne. Det er ganske enkelt svært at se, at Veganerpartiet vil kunne mobilisere 2% af stemmerne med så mange andre partier på venstrefløjen. Selv Alternativet ligger nu stabilt under spærregrænsen, så der er ikke mange stemmer at høste der, og vælgerne på venstrefløjen skal være bekymret for potentielt stemmespild ved op til flere partier ved næste valg.

For det andet ligger partiet lavere end hvad meningsmålingerne har vist ved andre nye partier, der er stillet op til valg i løbet af de senere år. Her kan vi kigge på Alternativet, Nye Borgerlige
Klaus Riskær Pedersen, og Stram Kurs. Konkret ser vi her på hvad de første meningsmålinger viste for disse partier:

Som det kan ses var meningsmålingerne langt mere optimistiske, omend i mindre grad for Klaus Riskær Pedersen, der som bekendt heller ikke blev valgt ind ved valget i 2019. Overordnet var udgangspunktet i meningsmålingerne ganske enkelt bedre for de andre partier end tilfældet er for Veganerpartiet.

For det tredje er der lang tid til næste folketingsvalg. Den optimistiske læsning er, at det giver Veganerpartiet tid nok til at komme over de 2%, men min læsning er mere pessimistisk. Jeg udelukker selvfølgelig ikke, at partiet kan blive valgt ind ved næste valg, men hvis de ikke allerede kan præstere bedre i meningsmålingerne i en periode, hvor der trods alt har været fokus på, at de nu kan stille op, bliver det en hård proces at komme i nærheden af de 2%. De skal som minimum satse på at BT giver dem en platform (som de har gjort for partier på højrefløjen), hvor deres YouGov-målinger kan vise, at opbakningen til dem er stor. En indvending til mine overvejelser her er, at Nye Borgerlige stillede op lang tid før folketingsvalget, men dette er i min optik en anden situation. Nye Borgerlige var opstillingsberettiget i en periode, hvor den politiske dagsorden (e.g. flygtningekrise) gav dem bedre betingelser, hvorfor de kunne forblive relevante og aktuelle på den politiske scene. Dette ser jeg ikke som værende tilfældet for Veganerpartiet.

Der er vælgere, der vil stemme på Veganerpartiet, men de første meningsmålinger viser, at der er lang vej til de 2%.