For snart ti år siden skrev jeg et indlæg, hvor jeg kritiserede en rundspørge foretaget af Politiken. Denne rundspørge konkluderede, at nutidens studerende var blevet dårligere i løbet af 5-10 år.
Der var en lang række metodiske problemer med denne type rundspørge, som jeg kom ind på allerede for ti år siden. Hvad jeg i dette indlæg vil belyse er et studie publiceret i Science Advances, der kan forklare, hvorfor folk tror studerende er dårligere i dag – også selvom dette ikke nødvendigvis er tilfældet.
Studiet viser, at der er forskellige mekanismer, der kan forklare, hvorfor vi er tilbøjelige til at tro at nutidens studerende er dårligere. For det første har vi en tendens til at se andres begrænsninger når vi er bedre, og i takt med at vi bliver bedre (eksempelvis som undervisere), vil vi i højere grad se studerende som dårligere. For det første har vi en tendens til at projicere vores egne nuværende kvaliteter overpå ældre studerende. Disse to mekanismer kan relativt nemt forklare, hvorfor det virker til, at studerende i dag er dårligere end tidligere. Derfor giver det ganske enkelt ikke mening blot at spørge lærere om, hvorvidt studerende i dag er dårligere end de var for eksempelvis 10 år siden.
Et andet interessant fund i studiet er, at personer med bestemte træk synes at ungdommen i dag klarer sig dårligere på disse træk. Eksempelvis synes mere autoritære personer, at ungdommen i dag viser ældre for lidt respekt, intelligente mennesker synes at ungdommen er mindre intelligent og belæste personer er af den overbevisning at ungdommen nyder at læse mindre i dag.
Selvfølgelig er det muligt, at ungdommen kan være dårligere i dag end for fem år siden (hvordan vil eksempelvis en masse unge, der er ramt hårdt af COVID-19, præstere gennem resten af deres uddannelse?), men det er – som ovennævnte studie viser – ikke noget man kan dokumentere ved blot at spørge undervisere om, hvorvidt nutidens studerende er dårligere.