Hos B.T. kan man læse om en chok-måling, der vil sætte et tal på, hvor mange der vil stemme på Klaus Riskær Pedersens parti af samme navn: “Hans nydannede parti, der bærer hans navn, står nemlig til 1,9 procent af stemmerne.”
Det eneste chokerende ved denne måling er, hvor elendig den er ud fra et fagligt perspektiv. YouGov, der har foretaget målingen, gør i hvert fald hvad de kan for at vise, at man ikke bør tage dem seriøst som analyseinstitut. Problemet med målingen er, at der ikke er tale om en meningsmåling, hvor vælgerne er blevet spurgt om, hvilket parti de ville stemme på, hvis der var valg i morgen.
I stedet er vælgerne blevet givet følgende spørgsmål: “Hvor tilbøjelig vil du være til at stemme på ‘Partiet Klaus Riskær Pedersen’ ved det kommende folketingsvalg, som skal afholdes senest den 17. juni 2019?”
Dette fører til, at flere vil give udtryk for, at de vil stemme på partiet, end hvis der var tale om en normal meningsmåling. For at illustrere det problematiske, kan vi kigge på tidligere tilfælde. I 2016 viste en Voxmeter-måling, at 10,8 procent af danskerne ville stemme på Nye Borgerlige. Dette var lodret forkert og udelukkende tilfældet grundet den samme procedure som anvendes i aktuelle YouGov-måling.
Senere i 2016 kom der en lignende måling fra Gallup omhandlende opbakningen til Danskernes Parti. Denne måling viste en opbakning på 3,4 procent til partiet, der for længst er glemt. Ligeledes et tal der ikke siger noget som helst om, hvor mange der ville stemme på partiet ved et folketingsvalg.
Denne slags meningsmålinger er ubrugelige for alle andre end journalister, der ikke forstår metode, og så selvfølgelig de nævnte partier, der har brug for at vise, at de har opbakning i befolkningen. Det eneste interessante ved denne måling er, at end ikke med så misvisende og fejlagtig en måling er der evidens for, at Klaus Riskær Pedersen står til at blive valgt ind.