Forleden var en af de store politiske nyheder, at 10,8 procent af danskerne ville stemme på partiet Nye Borgerlige, hvis de var at finde på stemmesedlen ved næste folketingsvalg. Meningsmålingen fik masser af omtale, men som beskrevet er der intet der taler for, at 10,8 procent af danskerne ville stemme på Nye Borgerlige.
I dag formidler Berlingske en lignende meningsmåling foretaget af Gallup, bare for Danskernes Parti. Tallet her er 3,4 procent, men er – ligesom i tolkningen af Ritzau-målingen med Nye Borgerlige – på ingen måde det samme som, at 3,4 procent af vælgerne vil sætte deres kryds ved Danskernes Parti. Det kan undre en, at nogle journalister også her vælger at formidle denne slags meningsmålinger. Især i kølvandet på den mærkværdige dækning af meningsmålingen med Nye Borgerlige.
Det komiske er, at Gallup i Berlingskes artikel selv er ude med relevante forbehold, som Camilla Kann Fjeldsøe, leder af den politiske afdeling hos Gallup, udtaler: “Når man kun bliver spurgt ind til et enkelt parti, og om man vil stemme på dem, er der typisk flere, der er positive over for at stemme ja, end hvis man fik valgmuligheden mellem en række partier”. Godt så.
Der er ikke tale om en interessant meningsmåling, end ikke en nyhedsværdig måling. Der er tale om et forsøg på at give et indtryk af, at mange vælgere vil stemme på Danskernes Parti. Der er bare intet belæg for, at dette skulle være tilfældet. Det eneste der sker her er, at nogle journalister hopper i med begge ben.