Fungerer sociale medier som ekkokamre, hvor borgerne har ideelle betingelser for udelukkende at se indhold, der behager dem? Den underliggende præmis i flere analyser af borgernes brug af sociale medier er, at politisk indhold konsumeres i ekkokamre, hvor man har rig mulighed for at vælge information, der bekræfter en i rigtigheden af ens holdninger.

Dette bliver især koblet sammen med sociale mediers algoritmer, der kan forstærke disse valg, så man som bruger kan sidde i et skræddersyet digitalt univers, hvor der ikke gives modspil til ens egne overbevisninger. Dette har blandt andet foranlediget artikler som ‘Vi skal ud af Facebooks ekkokammer‘, og for et par måneder siden kunne man ligeledes læse nyheden ‘Danskerne er trætte af Facebooks ekkokamre‘. I forhåndenværende indlæg betvivler jeg den påstand, at sociale medier skaber ekkokamre.

Først er det vigtigt at få på plads, at dette indlæg ikke er et forsvar eller en salgstale for sociale mediers demokratiske potentiale, da der er masser af aspekter, man kan og bør forholde sig kritisk til. Dette indlæg forsøger i al beskedenhed blot at referere til nogle af de undersøgelser, der kan bruges til at forstå sociale mediers rolle i forhold til førnævnte. Fælles for disse undersøgelser er, at de ikke bekræfter dommedagsprofetien om, at sociale medier fører til politiske ekkokamre, hvor ingen udsættes for andet indhold end det, der bekræfter egne overbevisninger.

Der er flere interessante undersøgelser, men et ideelt sted at begynde er med et to år gammelt studie udført af tre forskere affilieret med Facebook¹. I dette studie undersøgte de ikke alene hvilke politiske holdninger Facebook-brugere og deres venner havde, men også hvilket indhold de blev eksponeret for. Her fandt de at Facebook-brugere – i lighed med in real life – har venner med politiske holdninger a la ens egne, men at der skam også er venner med divergerende politiske holdninger. Disse holdninger, der altså afviger fra ens egne, bliver man også eksponeret for. Dette skaber ikke ekkokamre, men omvendt at man udsættes for forskellige holdninger på sociale medier: “Rather than people browsing only ideologically aligned news sources or opting out of hard news altogether, our work shows that social media exposes individuals to at least some ideologically cross-cutting viewpoints.”

Hvordan kan sociale medier føre til, at man udsættes for andre politiske holdninger end ens egne? I den “virkelige” verden er politik primært noget man taler om med de mennesker, man har et stærkt bånd til. Disse mennesker er – i de fleste tilfælde – nogen man er politisk enige med. Sådan fungerer det bare ikke på de sociale medier, hvor man har et hav af venner, hvor der også er tale om forbindelser med svage bånd, der udsætter en for forskellige politiske synspunkter.

Disse dynamikker viser Pablo Barberá overbevisende i et arbejdspapir, hvor han konkret undersøger Twitter-brugeres adfærd i USA, Tyskland og Spanien². Her vises det, at brugere af sociale medier udsættes for ideologisk forskelligt indhold, og at denne eksponeringen fører til mindre ekstreme holdninger. Dette fører til konklusionen: “Contrary to conventional wisdom, my analysis provides evidence that social media usage reduces mass political polarization.”

Der er med andre ord ikke evidens for, at sociale medier skaber ekkokamre. Når dette er sagt er det selvfølgelig vigtigt at holde for øje, at forskellige mennesker bruger sociale medier forskelligt. I et studie af amerikanske Twitter-brugere vises det således, at mere konservative og ekstreme brugere er mere tilbøjelige til at følge ideologisk ligesindede brugere³. Dette taler for, at sociale medier ikke skaber ekkokamre, men at ekstremister på sociale medier har det med at hænge ud med andre ekstremister.

Det faktum at de fleste brugere af sociale medier 1) har venner med divergerende politiske holdninger og 2) bliver udsat for disse holdninger, er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at man vælger at læse politisk indhold, man er uenig med. For at undersøge dette nærmere, er det i et nyt studie blevet undersøgt, om brugere af Facebook går mere efter bestemt politisk indhold end hvad deres venner deler⁴. Dette studie fandt frem til, at Facebook-brugere havde interesse i nyheder i overensstemmelse med ens egne holdninger og nyheder der afveg herfra, når blot det kom fra ens venner. Selve det om det politiske indhold bekræfter ens egne overbevisninger er altså ikke det vigtigste.

Ovenstående taler for, at sociale medier i og for sig ikke skaber ekkokamre, men om noget det modsatte: Sociale medier eksponerer borgerne for synspunkter og information, de ellers ikke ville have læst. Implikationen af dette er, at man bør finde mindre polariserede holdninger blandt brugere af sociale medier. Ganske interessant er det også, hvad forskningen på området viser.

I et studie foretaget af Levi Boxell, Matthew Gentzkow og Jesse M. Shapiro, finder de, at polariseringen i politiske holdninger er størst blandt de borgere, der bruger sociale medier mindst (primært ældre borgere)⁵. Dette er selvfølgelig ikke det samme som, at sociale medier ikke kan føre til ekkokamre, men at det er svært at finde det empiriske belæg for, at det skulle være tilfældet.

Ovenstående studier – der må betegnes som værende noget af den bedste forskning på området i skrivende stund – bekræfter ikke påstanden om, at sociale medier skaber ekkokamre. Disse studier er primært foretaget i en amerikansk kontekst, men der er intet der umiddelbart taler for, at det burde være anderledes i Danmark. Tværtimod. Der er, såvidt jeg er orienteret, ingen systematiske studier af sociale medier og ekkokamre i Danmark, men der er tal, der kunne indikere, at Facebook-brugere i Danmark ikke flokkes i ekkokamre.

Som pointeret indledningsvist er det vigtigt at forholde sig kritisk til sociale medier. Vi kan kun i begrænset omfang udtale os om, hvordan brugere af sociale medier vil bruge dem i fremtiden, hvilke effekter brugen af sociale medier har og så videre. Det vil dog være decideret forkert, eller som minimum i konflikt med forskningen på området, at påstå, at sociale medier skaber ekkokamre.

1. Bakshy, E., S. Messing & L. A. Adamic. 2015. Exposure to ideologically diverse news and opinion on Facebook. Science 348(6239):1130-1132. [↩]
2. Barberá, P. 2015. How Social Media Reduces Mass Political Polarization. Evidence from Germany, Spain, and the U.S. Arbejdspapir. [↩]
3. Boutyline, A. & R. Willer. 2017. The Social Structure of Political Echo Chambers: Variation in Ideological Homophily in Online Networks. Political Psychology 38(3):551-569. [↩]
4. Anspach, N. M. 2017. The New Personal Influence: How Our Facebook Friends Influence the News We Read. Political Communication. [↩]
5. Boxell, L., M. Gentzkow & J. M. Shapiro. 2017. Is the Internet Causing Political Polarization? Evidence from Demographics. NBER arbejdspapir. [↩]