En selvmodsigelse?
Bo Lidegaard er ikke den fødte chefredaktør, og det er sjældent han skriver noget, der er værd at læse. I går skrev han et debatindlæg under titlen ”Politikerne retter ind efter meningsanalyser og fokusgrupper”, hvori han skriver lidt løst om alt og intet (mestendels sidstnævnte).
Det er svært at læse, hvad det egentlig er, Bo Lidegaard forsøger at fortælle. Der må dog være tale om en selvmodsigelse, når han på en og samme tid taler for, at vælgerne føler sig spist af med en politik, de ikke ønsker, samtidigt med at politikerne retter ind efter den offentlige opinion.
Som han skriver, lytter politikerne ikke til vælgerne: ”Vælgerne føler sig spist af med en ’nødvendighedens politik’, en kurs uden reelle alternativer, som sættes igennem, med henvisning til at det er nødvendigt, for at de samfund, vi har, ikke skal bukke under i den globale konkurrence.”
Så vrøvles der løs i nogle afsnit, hvorefter der konkluderes, at politikerne ikke laver andet end at lytte til vælgerne: ”Politikerne retter ind efter meningsanalyser og fokusgrupper og passer på med at afsløre deres egne holdninger. De kunne jo skræmme nogle af de flygtige vælgere.”
Og der afsluttes med: ”Måske er problemet ikke, at vælgerne vender sig fra regeringen, men at regeringen vender sig fra vælgerne.”. Kan du beslutte dig, Bo Lidegaard? Det må være en selvmodsigelse. Eller en fejl. Måske to forskellige indlæg der blev skåret ned til ét?