Er det mediernes skyld, at ledige føler sig set ned på?
Ugebrevet A4 præsenterer i dag en analyse foretaget af Analyse Danmark med den konklusion, at ledige føler sig set ned på (omtalt hos blandt andre Politiken, DR, TV2 og Berlingske). Det er ikke mere end et par måneder siden, at man sidst så en lignende meningsmåling, og sidste år var der også en meningsmåling blandt ledige med samme fokus. Dagens meningsmåling er foretaget blandt 437 ledige danskere, hvor 40 pct. af dem er helt eller delvist enige i, at der bliver set ned på dem, fordi de er arbejdsløse. Jeg har et par enkelte bemærkninger.
For det første skal respondenterne være repræsentative ift. de ledige danskere, for at kunne sige noget om de lediges holdninger. Jeg kender absolut intet til populationen af ledige, men jeg kan stille mig skeptisk over for, at over en tredjedel af respondenterne i meningsmålingen er mellem 50 og 60 år – og at over halvdelen har været ledige i over 9 måneder. Jeg tvivler stærkt på, at det er over halvdelen af de ledige der er langtidsledige, hvorfor jeg betvivler, at denne meningsmåling er repræsentativ ift. alle ledige. Specielt når tilfældet er, men ikke afgrænset til, at data ikke er vægtet.
For det andet – og nok mest interessant – er det kausale argument, undersøgelsen forsøger at opbygge, tvivlsomt. Her får især medierne skylden for, at langtidsledige føler sig nedværdigede. Argumentet er, at mediernes dækning har påvirket hvordan offentligheden (læs: danskerne) ser på ledige. Hvis dette er tilfældet, kan vi se på hvad meningsmålinger viser om danskernes holdning til arbejdsløse. Jeg har ikke været i stand til at finde én meningsmåling, der indikerer, at danskerne har et negativt syn på arbejdsløse. I kølvandet på Carina-sagen (en sag som Ugebrevet A4 selv nævner), viste en meningsmåling, at det ikke er flovt at være arbejdsløs, og flere meningsmålinger har siden vist, at et flertal af danskerne mener, at der skal gøres mere for de ledige (for eksempler se her og her). En meningsmåling fra i år viser ligeledes, at et stort flertal er uenige i, at selv langtidsledighed skyldes, at den ledige ikke vil tage job, der er til rådighed.
Hvis der var det syn på ledige i den brede offentlighed, som Ugebrevet A4 forsøger at tegne (og give medierne skylden for), er det decideret komisk, at regeringen ikke har haft større succes med at gennemføre reformer af dagpenge- og kontanthjælpssystemet. Det er muligt at de adspurgte i meningsmålingen mener, at mediernes omtale af kontanthjælpsmodtagere (hvorfor har de spurgt til kontanthjælpsmodtagere og ikke ledige generelt?) ikke er fair, men det er ikke ensbetydende med, at det så også er tilfældet. Selvfølgelig skal den journalistiske dækning af arbejdsløshedsspørgsmålet være kritisk (på samme måde som al anden journalistik), men hvad taler for, at den er unfair?
For det tredje kan det irritere en, at konkrete sager om Fattig-Carina og Dovne Robert bruges som forklarende variable, når danskernes holdning til ledige skal forklares (med mindre man selvfølgelig anvender et research design, der faciliterer sådanne konklusioner). Når Mona Striib (næstformand i FOA) siger, at historierne om de langvarige kontanthjælpsmodtagere Dovne Robert og Fattig-Carina har sat dagsordenen for, hvordan offentligheden betragter ledige, kunne det med al rimelighed bygge på mere end bare en meningsmåling blandt nogle ledige. Jeg er sikker på, at hvis for eksempel denne meningsmåling blandt unge fra 2007 var lavet i dag, ville sagerne om Fattig-Carina og Dovne Robert tillægges en stor betydning.
Mediernes dækning af ledige har (heldigvis) været præget af andet end Carina og Robert. Der har været masser af debatter, for ikke at tale om utallige cases med personer der har været ved af falde ud af dagpengesystemet, personer der ikke kan få kontanthjælp af det ene eller anden grund, personer der har sagt ja eller nej til arbejde af den ene eller anden årsag og så videre. Hvis man gerne vil rette en kritik af mediernes dækning af og effekt på danskernes holdning til ledige, kunne man passende gøre det med andet end et par anekdotiske eksempler og en meningsmåling blandt ledige.