Min kvinde kan

Først publiceret på podia.dk.

Jeg har fået en idé til et i mine øjne fantastisk underholdningsprogram! Det skal være et program hvor mænd kan tage deres kæreste, kone eller ægtefælle med ind, og spille med andre mænd om, hvad ens bedre halvdel kan præstere.

I hvert program skal der være fire mænd der spiller med jetoner mod hinanden, og byder på hvad deres respektive partnere kan. Sidstnævnte er – medens mændene i et muntert toneleje omtaler deres damer som arbejdende objekter – sat til udstilling i hver deres glasmontre.

Titlen på programmet skal være »Min kvinde kan«. Programtitlen skal signalere at det er manden der ejer kvinden, og at han kan sende hende på arbejde alt efter forgodtbefindende. Kvinden skal fremstilles som et objekt der skal kunne gøre alverdens ting og sager for ikke at skuffe hendes retmæssige ejer, manden.

Det kan være alverdens forskellige opgaver kvinden kastes ud i. For eksempel at tage 60 armstrækkere på halvandet minut, flytte en masse slanger eller spise en helvedes masse saltstænger på meget kort tid.

Ved nærmere eftertanke ville sådan et program næppe blive til noget. Ligestillingsforkæmpere som direktøren for KVINFO Elisabeth Møller Jensen, »forsker« Karen Sjørup, forfatter Jette Hansen og mange andre ville i ligestillingens navn råbe vagt i gevær: Fremstillingen af det andet køn som værende herskende over det andet køn, er dybt krænkende og decideret respektløs.

Ved endnu nærmere eftertanke, er der dog faktisk allerede et program a la samme koncept. Det hedder blot »Min mand kan« og bliver sendt på Kanal 5. I ovenstående beskrivelse af mit underholdningsprogram kan du blot bytte det kvindelige køn ud med det mandlige og vice versa, og så har du Kanal 5-programmet.

Programmet er næppe noget der kan få folk til at blive forarget, og hvorfor skulle man dog også blive det? Det er ganske uskyldigt – og måske ligefrem underholdende. Jeg kan dog more mig over hvordan vi med sikkerhed ville se bølgen af Hanne-Vibeke Holst-læsende kvindesagsforkæmpere være rystede i deres grundvolde, hvis det akkurat samme koncept blev lanceret med en ændret rollefordeling.

Men hvor er de kvindelige ligestillingsforkæmpere så i denne åbenlyst mandsdiskriminerende sag? Måske er Karen Sjørup gået på pension efter at feminismen er nået til tops? Selvfølgelig ikke. Disse ligestillingsforkæmpere interesserer sig udelukkende for de emner hvor man med en påkrævet overfortolkende evne kan nå frem til konklusionen, at kvinden er det undertrykte køn. Det kan være emner der fremhæver det krænkende i stripfitness, overherredømmet i reklamer eller pornofiseringen af kvindekroppen i medierne.

Man kan finde tonsvis af eksempler der kan tolkes således, at manden åbenbart dominerer kvinden eller omvendt. Denne form for anekdotiske eksempler er dog på ingen måde udtryk for en strukturel undertrykkelse af det ene eller andet køn.

Jeg er glad for, at der er plads til programmer som »Min mand kan«. Det viser at ikke alt skal tages så fandens højtideligt. Det kunne visse feminister lære lidt af.