Erik Gahner Larsen

Hvilken rolle spiller internettet under valgkampe?

Det hænder at vi i Danmark skal til stemmeurnerne. Valgkampe associerer jeg normalt med valgplakater, politikere på gågaden, intensiveret politisk dækning i medierne etc. Hvad der i de senere år er kommet fokus på er, at valgkampene ikke blot foregår ude i den virkelige verden men også på internettet. Hvor meget har internettet så at skulle have sagt i en valgkamp?

Personligt er jeg af den opfattelse, at det er marginaler der kan flyttes på nettet under den korte periode som valgkampene forløber sig over i Danmark. Her tror jeg på, at det handler om at frame de politiske emner der passer en bedst i medierne. En ny rapport viser dog, at internettet har en effekt i valgkampe, og rent faktisk kan flytte stemmer. Undersøgelsen bygger på kommunalvalget 2009, hvor at flere tusinde kandidater har besvaret en e-survey.

I rapporten distanceres der mellem hhv. traditionelle (gadearrangementer, læserbreve, valgplakater etc.) og elektroniske (blog, facebook, nyhedsbreve, sms, twitter etc.) redskaber. Der er en sammenhæng mellem brugen af redskaber i den forstand, at jo flere traditionelle redskaber der bruges, desto flere elektroniske redskaber bruges der også. Det der overordnet set irriterer mig er hele ideen om, at man tager elektroniske redskaber og prøver at gøre dem til noget der bruges i valgkampen i en bestemt periode.

Jeg køber gerne argumentet om, at elektroniske redskaber har en effekt, men hvorfor skulle det være lige i valgkampen, at størstedelen af denne effekt kommer fra? Langt de fleste af de politikere der har en facebook-profil, har vel i de fleste tilfælde oprettet denne før en valgkamp, og slet ikke med nævnte i tankerne. Det kan og vil derfor være svært at klarlægge den effekt at en facebook-profil har, da den ikke kun er at finde i en valgkamp.

Man kan undersøge, som de gør i rapporten, hvor meget forklaringskraft at enkelte elektroniske redskaber har i forhold til ens succes i en valgkamp, men det ændrer ikke på, at når man taler om elektroniske redskaber og valgkampe generelt den dag i dag, forekommer det mig besynderligt, at man behandler valgkampen som noget autonomt. Nuvel, det er fornuftigt af metodiske grunde (og mange forskningsprojekter tager da også udgangspunkt i valgkampe), men virkeligheden er en anden, end dengang hvor at meningsmålinger var en sjældenhed og folk tog til vælgermøder i det lokale forsamlingshus.

Den virkelighed at politikere må forholde sig til i dag, er valgkamp 365 dage om året – 24/7. Også på internettet. Meningsmålinger er ingen sjældenhed længere, tværtimod. Efter et hvilket som helst politisk udspil skal der straks komme en meningsmåling, så man kan isolere effekten af det, og høre de ansvarlige og kommentatorer hvordan de tolker det. Partierne tænker derfor også evigt og konstant strategisk i forhold til næste valg, med alt fra fokusgrupper til spindoktorer. Når at Lene Espersen rejser på ferie til Mallorca og sidenhen undskylder, skal der derfor også straks foretages en meningsmåling, så vi kan se, hvad vælgerkorpset synes om dette (og hvad sker der for idealismen i dansk politik, når at folk straffer partiet for sådan noget?).

I denne virkelighed spiller internettet en stor rolle – ikke kun i valgkampen. Som rapporten også kommer ind på, har de elektroniske redskaber den fordel, at de ikke kræver store kampagnebudgetter. Politikere kan på nettet derfor mindske transaktionsomkostningerne og levere budskabet direkte ud til potentielle vælgere udenom (kritiske) kanaler. Ikke kun i en valgkampsperiode men året rundt, og skabe en relation til den enkelte vælger.

Der er derfor mange fordele i, at de politiske partier tænker på de muligheder der er på internettet. Det er selvfølgelig også derfor tragisk at læse denne rapport, der viser, at partiernes hjemmesider i et meget ringe omfang besøges af danskerne.

Det er meget få der besøger partiernes hjemmesider, og ingen af de politiske partiers hjemmesider er i top1000 over de mest besøgte hjemmesider i Danmark. Det undrer mig, at partierne ikke har fokuseret mere på søgemaskineoptimering (SEO) og større integration af social medier end tilfældet er. Valgkampen foregår 24/7 – også på internettet, og partierne kunne snildt arbejde mere aktivt på at få mere velbesøgte hjemmesider.

Vender vi tilbage til kommunalvalget i november, ser vi da også, at antallet af brugere på partiernes hjemmeside stiger i denne periode. Dette skyldes nok primært 1) øget interesse for partiernes politik blandt vælgerne og 2) partiernes øgede fokus på at komme ud med deres politik.

Partierne kan ikke ændre på, at vælgernes interesse stiger når valgkampen står på, men der skal ikke herske nogen tvivl omkring, at partiernes arbejde i forhold til generelt at have velbesøgte hjemmesider, er alt for mangelfuld. Når dette er sagt, er der selvfølgelig også et mønstereksempel på nogle der rent faktisk gør noget. Her er der tale om radikale.net, der rent faktisk formår at udnytte en del af de muligheder som at internettet giver. Jeg skal dog ikke kunne sige noget om, hvorvidt at førnævnte side, er optimeret ift. søgemaskiner og den generelle vælgerskare, eller om det er forbeholdt til en lille gruppe af politisk interesserede.

For at opsummere: Det er min opfattelse, at internettet er et godt og nyttigt redskab i forhold til kommunikation med vælgerne, men at behandle dette som noget der er mest relevant under valgkampe, virker som gammeldags vanetænkning. Internettet er derimod med til at sikre muligheden for kontinuerlig kontakt med vælgeren, noget som de politiske partier burde prioritere bare lidt højere.

Gode film

Der er intet som gode film. Film der får en til at tænke, grine eller græde eller generelt bare fremkalder en reaktion. I dette indlæg giver jeg mit bud på 50 film der absolut er værd at se. Kald det mine yndlingsfilm, top50 film, fantastiske film, whatever.  Når dette er sagt, vil den følgende liste hverken være komplet, udtømmende eller absolut.

Det kan sagtens være, at jeg om et år ser på denne liste igen, og vælger at lave et nyt indlæg med en revideret liste. Dette indlæg er blot tiltænkt som værende en liste, som jeg kan vende tilbage til, for at se, hvilke film jeg allerbedst kunne lide dengang.

Listen indeholder ingen dokumentarer, tegnefilm (i så fald havde jeg tilføjet South Park: Bigger Longer & Uncut (1999) og Tonari no Totoro (1988)), kortfilm, miniserier, tv-film osv. Jeg forsøgte mig på at rangordne de enkelte film internt på listen efter hvor højt jeg mener de burde ligge. Dette viste sig dog at være nemmere sagt end gjort, så jeg endte med blot at lave den alfabetisk.

Here we go:

1. (500) Days of Summer (2009)
Den nyeste film på listen. Jeg genså denne forleden i Zulu Sommerbio. Filmen minder mig på en eller anden måde om Annie Hall (1977), og er en nyere romantisk komedie der rent faktisk er værd at se – også for mænd!

2. 2001: A Space Odyssey (1968)
En fantastisk science fiction-film fra 1968 instrueret af Stanley Kubrick. Et æstetisk mesterværk og djævelsk interessant i dets opbygning og behandling af filosofiske temaer. Se den mindst to gange.

3. A Clockwork Orange (1971)
Endnu en Kubrick-film, og denne er min absolutte yndlings fra hans side! Man følger hovedpersonen Alex’ liv i et ordens-samfund, hvor at han bliver behandlet efter Ludovico-metoden, som gør ham ude at stand til at kunne foretage onde gerninger. En intelligent, smuk, provokerende, voldelig og perfekt film. Intet mindre.

4. Adaptation. (2002)
Denne film overraskede mig positivt! Nicolas Cage spiller hovedrollen Charlie Kaufman, der har problemer med at skrive screenplayet til en bog der skal filmatiseres. Filmen er alternativ, spændende og helt klart et must see. Den er desuden fyldt med selvrefererende jokes og kommentarer, der gør den værd at gense.

5. American Beauty (1999)
Jeg er en stor fan af Six Feet Under (2001), og hvis du ikke allerede har set denne film, kan det kun gå for langsomt!

6. American Psycho (2000)
An undisputed masterpiece! Christian Bale alene gør denne film værd at se. Læs desuden min anbefaling af bogen her.

7. Amores Perros (2000)
Flere forskellige skæbner mikses sammen i denne film – for de fleste for det værre. På den ene side livsbekræftende og fantastisk, på den anden side tangerende til det deprimerende.

8. Breaking the Waves (1996)
Hvis ikke Lars von Triers bedste, så i hvert fald en af dem. Jeg er ikke sikker på, om jeg har fået det ud af den, som von Trier måske gerne ville have, men det ændrer dog ikke på, at jeg finder den utrolig god.

9. Chinatown (1974)
Roman Polanski, tjek! Jack Nicholson, tjek! Chinatown handler om vand og mord. En dyster film der er helt seværdig.

10. Commando (1985)
Et brag af en action-film, hvor at Arnold Schwarzenegger spiller hovedrollen John Matrix. Hans datter bliver kidnappet, og det finder vores one man-army sig på ingen måde i. I love this movie!

11. Das Leben der Anderen (2006)
Tyskerne kan faktisk godt lave film. De andres liv er en fangende og interessant film. Plottet er gennemført, og man keder sig ikke på noget tidspunkt.

12. Double Indemnity (1944)
En forsikringsmand med et stort kendskab til forsikringssvindel og de tilhørende faldgruber, falder selv for fristelsen til at begå forsikringssvindel. Formidabel film noir.

13. Dr. Strangelove or: How I Learned to Stop Worrying … (1964)
Det er næsten helt ubegribeligt at tænke på, at denne film er fra 1964! Midt under den Kolde Krig skabte Kubrick denne komedie, der om noget er en sand klassiker. Filmen er spækket med perler og citater i verdensklassen. »Gentlemen, you can’t fight in here! This is a war room!«.

14. Duck Soup (1933)
Den ældste film på listen. Marx brødrene brillerer i denne humoristiske og tidløse komedie. Nuvel, dele af dialogerne kan være lidt slidte efterhånden og Pinky-karakteren kan irritere mig lidt, men det ændrer ikke på, at denne film er en sikker vinder!

15. Dumb & Dumber (1994)
Denne film kan ses igen & igen, og den bliver aldrig kedelig. Hvis man ikke finder denne film sjov, har man pr. definition ingen humor. Dialogerne, skuespillet, karaktererne, handlingen, ja – alt er sjovt!

16. Fight Club (1999)
Fight Club er uden sammenligning min yndlingsfilm. End of story. Læs desuden min anbefaling af filmen her.

17. Forrest Gump (1994)
Livsbekræftende feel good film. Har set denne et utal af gange, og Tom Hanks spiller intet mindre end formidabelt. Historien er sjov og bekræftende. Det er altid dejligt at se, at vores underdog, der er født til ikke at kunne komme ret langt i tilværelsen, opnår så mange bedrifter, og lever et smukt og indholdsrigt liv, til trods for sit åbenlyse handicap.

18. Funny Games (1997)
Fuck, fuck, fuck! Intet under at nogle karakteriserer denne film som værende psykisk terror. Jeg køber filmens pointe. Sjældent har en film formået at rumme så lidt visuel vold, og alligevel formå at være så voldelig. Perfekt!

19. Good Bye Lenin! (2003)
Et tysk mesterværk om kommunisme, kærlighed, kapitalisme, manipulation, svigt, Coca Cola, sammenhold, Lenin etc. En af mine yndlingsfilm.

20. Groundhog Day (1993)
Tænk at vågne op til den samme dag hver dag. Det kan der komme en god film ud af. En meget god film. Det er ikke alene en (romantisk) komedie, men også en film der rejser en hel del filosofiske spørgsmål.

21. Kontroll (2003)
Da jeg var i Budapest var jeg ikke synderligt imponeret over deres undergrundsbaner. De virkede ret triste og grå. Dette er kun blevet forværret efter jeg har set denne ungarske film. Hele filmen foregår under jorden, og den er tilsvarende dyster.

22. La vita è bella (1997)
Denne film består af to radikalt forskellige dele. Den første del af filmen er ”humoristisk” og viser en hovedperson med en naiv distance i forhold til livets alvor. Jeg var lige ved at give op og blot undlade at se filmen færdig, da den anden del starter, og vores hovedperson og kone og barn kommer i koncentrationslejr. Filmen som helhed fungerer godt, og så er den sgu bare ret sørgelig!

23. Le fabuleux destin d’Amélie Poulain (2001)
En spændende fransk film. I modsætning til de andre film som at Jean-Pierre Jeunet har instrueret, er denne film god. Farverig, skæv, skæg og overordnet bare værd at se.

24. Le scaphandre et le papillon (2007)
Da jeg havde set denne film, begyndte jeg at værdsætte de muligheder jeg har, lidt mere. Evnen til frit at kunne gå, løbe, tale og ja – bare bevæge mig. Filmen starter med, at vi ser det hele fra hovedpersonens øjne. Han er blevet lam og kan ikke kommunikere med de andre på hospitalsstuen. Se den.

25. Lock, Stock and Two Smoking Barrels (1998)
En rigtig fed film! En af Guy Ritchies bedste. Fantastisk sjov med en masse twists.

26. Lola rennt (1998)
Vi overværer Lolas 20 minutter til at skaffe 100.000 mark til hendes kæreste, før at han begår et røveri. Disse 20 minutter overværer vi flere gange. Altså forskellige valg og disse valgs konsekvenser. Yderst interessant film.

27. Lucky Number Slevin (2006)
Det er aldrig sikkert at spille på heste. Også selvom at den hest man spiller på, er en sikker vinder. Bruce Willis spiller fremragende i denne film.

28. Memento (2000)
… mens vi venter på Inception. Memento er i min optik Nolans allerbedste film! Også en af mine yndlingsfilm, der til trods for at den efterhånden er ret kendt, til evig tid vil forblive undervurderet. Denne film kan ikke ses og elskes af for få mennesker.

29. Mr. Smith Goes to Washington (1939)
En sød film. Den lille mand mod systemet – hvem elsker ikke det? Vi følger Mr. Smith, idealisten, der kommer ind i politik og kæmper imod korruption. En sand klassiker.

30. No Country for Old Men (2007)
Coen-brødrenes bedste film til dato. Katten efter musen-thriller. Som i deres andre film, handler det om penge. Jeg så denne film første gang for et lille års tid siden, alene om natten, og ærligt talt så var den lidt uhyggelig!

31. Ondskan (2003)
Den eneste nordiske film på listen. Andreas Wilson spiller godt i rollen som Erik Ponti, der starter på en ny skole, da han blev smidt ud af den gamle pga. vold. På den nye skole er det de ældre elever der styrer og bestemmer over de yngre. En virkelighed Erik Ponti har svært ved at forholde sig til.

32. Point Break (1991)
En rigtig fed action-film. Det er mærkeligt at tænke på, at det er en kvinde (Kathryn Bigelow) der har instrueret denne! Keanu Reeves spiller utroligt godt, og filmen fungerer perfekt.

33. Pulp Fiction (1994)
Tarantinos mesterværk. Ingen scene i denne film passer ikke ind. Der er ikke én finger at sætte på denne film. Handlingen er perfekt, dialogerne er perfekt – og instruktionen og skuespilspræstationerne er til UG.

34. Scarface (1983)
Al Pacino er normalt ikke min kop the, men i denne film må jeg give ham, at han gør det godt!

35. Sin City (2005)
Vidunderlig film! Smukt lavet og brugen af effekter er beundringsværdig. Der er overraskende mange fede scener i denne film, og stilen er intet mindre end smuk! Der er vistnok også en 2’er på vej. Hvis denne bare bliver halvt så god, er jeg tilfreds.

36. Snatch. (2000)
Minder meget om Lock, Stock and Two Smoking Barrels (1998), men er værd at se alene på grund af Brad Pitt. G-E-N-I-A-L-T.

37. Spoorloos (1988)
Et ungt kærestepar er på ferie, men kvinden forsvinder sporløst. Manden bruger de næste tre år af sit liv på at finde ud af, hvad der dog er sket. Jeg synes filmen fungerer utroligt godt på grund af dets fokus. Dette overvejer jeg at skrive lidt mere om i et kommende indlæg.

38. Strangers on a Train (1951)
En mand støder på en fremmed på toget. Den fremmede tilbyder at dræbe mandens kone, mod at vores mand, der er kendt tennisspiller, skal dræbe en for den fremmede. På den måde vil der ingen forbindelse være mellem morderen og den myrdede. En god Hitchcock-film!

39. Taxi Driver (1976)
»You talking to me? Well I’m the only one here.«. Ensomhed og søvnløshed og andre problemer plager vores hovedperson Travis (spillet af Robert De Niro). Det er meget mørke omgivelser i store dele af filmen, og det foregår i et tempo der er til at forstå, der sammenlagt skaber en utrolig god film.

40. Team America: World Police (2004)
Team America – FUCK YEAH! Er du vild med humoren i South Park: Bigger Longer & Uncut (1999), vil du også elske denne. Der er ingen grænser for hvem der udstilles og provokeres i dette stykke kunst.

41. The Apartment (1960)
En skøn komedie! En mand kommer til tops på hans arbejdsplads, ved at låne hans lejlighed ud til hans overordnede, der bruger den til at være deres koner utro. Selv har han også lidt problemer med kærligheden.

42. The Beach (2000)
En smuk og spændende film. Den har ikke en fandens høj gennemsnitsrating på IMDb, men ikke desto mindre er det en fantastisk film, der fortjener mere credit. Helt klart en god film!

43. The Godfather (1972)
Fantastisk film. Der er ubeskriveligt mange aspekter af denne film, der gør den værd at se. Har man ikke set denne, har man et stort hul i ens kulturelle referenceramme. Bogen er desuden også at anbefale.

44. The Naked Gun: From the Files of Police Squad! (1988)
På dansk hedder denne “Høj Pistolføring” og som original titlen fortæller, bygger den på serien Police Squad! (1982). Af film der ligger i samme boldgade kan nævnes bl.a. Airplane! (1980). Humoren er fantastisk og kulsort.

45. The Ninth Gate (1999)
En spændende film der er centreret om bøger (eller rettere sagt én bestemt bog). Det lyder jo næsten direkte usandsynligt, men det er lige akkurat hvad filmen handler om. Den er spændende!

46. The Pianist (2002)
Denne film er og forbliver en af mine yndlings af de film som foregår under 2. verdenskrig. Man får virkelig sympati med hovedpersonen der er pianist og jøde, og føler for hans situation hele filmen igennem.

47. The Prestige (2006)
En rigtig fed film der kan være ret svær at beskrive. Jeg tror ikke der er så meget andet at gøre, end rent faktisk at se den (et par gange som minimum).

48. The Shawshank Redemption (1994)
Den ligger #1 på IMDbs top250, og jeg er selv en af dem, der har vurderet denne film til at få 10 ud af 10. Første gang jeg så den, sad jeg tilbage med en fantastisk følelse af, at retfærdigheden skete fyldest. Har du ikke set den, SKAL du se den!

49. The Usual Suspects (1995)
Dette er en af de film, hvor at man efter at have set den, ved, at man har set en fed film. Den er gennemført fed, og holder fra start til slut.

50. V for Vendetta (2005)
Filmen, der er en filmatisering af en tegneserie, er en rigtig 1984-fortælling tilsat flotte effekter og gode fights. Action, handling og spænding – this movie got it all.

Der er MANGE film som ville kunne gøre sig godt på denne liste. Hvor er Citizen Kane (1941)? Hvor er The Dark Knight (2008)? Ja, altså – de burde måske også være der. I don’t know. Det er svært at lave en liste, og måske er det også bare for at provokere, at disse film (og mange andre!) ikke er med. Hvorom alting er, føler jeg dog, at jeg har valgt 50 fantastiske film.