Vi ser dem hver dag, nogle griner vi af, andre irriteres vi over, men fælles for dem alle er, at de er med til at styrke demokratiet.

Når der fra tid til anden diskuteres reklamer i den offentlige debat er det ofte med det syn, at de skaber pseudobehov, er manipulerende og afsendt af kapitalister der kun tænker på at øge kassebeholdningen uden at tænke på samfundsmæssige konsekvenser. Dette er i mine øjne et forkert syn at have på reklamer, men det er nu heller ikke det jeg vil belyse i dette indlæg. Hvad jeg derimod vil belyse, er det faktum, at reklamerne styrker demokratiet, giver mulighed for indsigt og ikke mindst – skaber velfærd.

Reklamer er symbol på købekraft blandt ikke alene målgruppen, men også modtagergruppen. Der er i dagens Vesten en sådan købekraft, at det er muligt at drive profitable virksomheder hvor eneste indtjeningskilde er annoncer. Se for eksempel på gratisaviserne, også kaldet de annoncefinansierede aviser. I 2001 kom MetroXpress til Danmark og gjorde det muligt for hver eneste dansker at få avis, uafhængigt af ens sociale eller økonomiske situation. Siden da er det kun gået frem.

Betalingsaviserne mister flere og flere læsere, og fire af landets fem mest læste dagblade er nu gratisaviser. Den samme udvikling er at finde på Internettet. Flere og flere annoncefinansierede medier kommer frem, bl.a. har vi senest set 180grader.dk. Over 4/5 af den danske befolkning har i dag adgang til Internettet, og denne fremgang er støt stigende. Reklamer altså givet mulighed for hver eneste dansker at få indsigt og overblik over hvad der sker i dagens Danmark.

I et moderne demokrati er det vigtigt at skabe mulighed for hvert enkelt individ at engagere sig og ikke mindst at kunne tage stilling til aktuelle politiske temaer.

Reklamer er dog ikke kun en god ting for samfundet inden for nyhedsformidling. I USA er der eksempler hvor firmaer har gået ind og finansieret etableringen af dele af vejnet for så at kunne reklamere på visse strækninger. Man kan også bare se på reklamerne bag på busserne, på banegårde og alle andre steder i det offentlige rum. Alle ser dem, også dem der ikke nødvendigvis har muligheden for at købe eller bruge det pågældende produkt der reklameres for, men det er alligevel en økonomisk fordel for alle – rig som fattig.

Reklamer skaber ikke nødvendigvis lighed i samfundet, men gør det muligt for alle, stor som lille, rig som fattig, at gøre brug af services der ellers ikke ville være tilgængelige. Reklamer skaber altså, med andre ord, velstand.