Erik Gahner Larsen

Kritiske nyheder om afgifter, eller: Når økonomiske interesser påvirker det journalistiske produkt

På Berlingske Business kan man læse flere artikler der problematiserer diverse afgifter på dagligvarer. Det tog mig mindre end et minut at finde blandt andet »Afgifter på dagligvarer stiger voldsomt«, »Staten tager hver tredje krone i butikken«, »Fedtafgift sænker smørsalget 5 procent« og »Højere priser sender flere til grænsen«.

Disse artikler har flere ligheder. For det første – og mest åbenlyst – problematiserer de alle de afgifter, der placeres på de fødevarer der er at finde i danske supermarkeder. Der er, jævnfør artiklerne, mange afgifter, de stiger voldsomt, de sænker salget – og sender flere til grænsehandelen.

For det andet er artiklerne skrevet af journalister fra Dansk Handelsblad A/S, der er et datterselskab af DH Holding A/S (som ejes af Købmandsforeningen Danmark). Det er derfor af samme grund fuldstændig utænkeligt, at de skulle skrive artikler, der strider mod Købmandsforeningen Danmarks interesser. Det er logik for burhøns.

For det tredje er der i artiklerne fra Dansk Handelsblad ofte én eksplicit kilde (dette gælder ikke kun for de ovennævnte eksempler). Og det er sjovt nok ofte én der har en klar interesse i at de danske supermarkeder klarer sig ekstra godt. Det er i hvert fald aldrig en politiker. Det kan være informationsdirektøren i Coop Danmark, categori director for ost og fedtstof i Arla, SuperBest-købmanden i Kruså, administrerende direktør i De Samvirkende Købmænd, chefkonsulenten i Landbrug & Fødevarer eller en helt sjette.

Hvad er det problematiske ved denne type journalistik? Jeg har mere eller mindre allerede nævnt det: Den kritiske journalistik tilsidesættes af hensyn til økonomiske interesser. Når det er journalister fra Dansk Handelsblad A/S der fremstiller artiklerne, er den journalistiske vinkel fastlagt på forhånd.

Hvor en kritisk journalist ville interviewe forskellige kilder og nøgternt præsentere læseren for forskellige synspunkter, afgrænser den ukritiske journalist sit kildevalg til dem der bekræfter den fastlagte vinkel. De eneste hensyn der præsenteres i sådanne artikler, er dem der – uden den store overraskelse – på underfundig vis harmonerer med de økonomiske interesser, der også betaler journalistens løn.

Dette kan være mindre problematisk når man taler om for eksempel sportsjournalistik, men når det handler om politiske og økonomiske gøremål, er det straks mere problematisk, at journalister i sådan et omfang får løn for at producere unuancerede og på ingen måde nøgterne artikler. Jeg har intet kendskab til den samarbejdsaftale Dansk Handelsblad har med Berlingske Business, og jeg skal derfor ikke kunne udtale mig om hvad Berlingske Business får ud af at stille deres platform til rådighed for Dansk Handelsblad, men de gør det næppe for deres blå øjnes skyld.

De kritiske nyheder om afgifterne er ikke kritiske. De er unuancerede partsindlæg, der ikke formår at formidle forskellige synspunkter. I stedet for at berige læseren, giver de blot afgiftskritiske læsere noget at dele på facebook. Joachim B. Olsen har for eksempel delt artiklen Afgifter på dagligvarer stiger voldsomt med teksten: »Det er så socialt ubalanceret som noget kan være!«

Artikler må gerne (= skal) være kritiske, men den slags artikler, der er drevet af økonomiske interesser, formår ingenlunde at forholde sig kritisk til det stof der dækkes. Og det er problematisk.

Overdriver medierne partiernes krise?

Blot et par korte kommentarer til denne analyse i Politiken. Argumentet i analysen er, at medierne fokuserer entydigt på negative historier, hvorfor der tegnes et unuanceret og fordrejet negativt billede af partierne i medierne.

For det første er alle partier ikke i krise i medierne. End ikke stort set alle partier. Når der for eksempel om Enhedslisten skrives, at »Enhedslisten angiveligt [er] blevet en flok bovlamme venstreorienterede, der alene agerer haleror til regeringen uden den store indflydelse«, undrer jeg mig over, hvad der ligger til grund for den pointe. Det er muligt at finde kritiske artikler om Enhedslistens nye rolle i dansk politik (heldigvis), men der er intet der taler for, at partiet er i krise – heller ikke i medierne. Og som cand.scient.adm. Jon Kiellberg selv skriver i analysen, er de Radikale og Liberal Alliance ikke i krise i medierne.

Hvorfor? Fordi medierne ikke kun interesserer sig for tabere, kriser og problemer (modsat hvad der argumenteres for i analysen). Det ene partis død er et andet partis brød. Derfor har det blandt andet været nemt at finde positive historier om Enhedslisten, der trækker stemmer fra SF, eller historier om hvordan Liberal Alliance har ædt de konservative dødssejlere. Min pointe vil derfor være, at medierne ikke har et konstant kriseperspektiv, der skævvrider den politiske debat. Medierne er glade for politiske konflikter, og som ved alle konflikter, er der sjældent kun tabere.

For det andet kan det absolutte antal af artikler der vedrører partiernes krise, ikke bruges til noget. Når det derfor pointeres, at der har været 1.287 artikler i 11 medier fra d. 15. september til i dag der omhandler »partiernes krise, løftebrud, tomgang eller modgang«, bliver vi ikke en dyt klogere på noget som helst. Hvad skal vi bruge sådan et tal til? Intet.

For det tredje har jeg svært ved at tage analysens kritik af mediernes fokus på det negative seriøst, når forfatteren selv flittigt skriver om partiernes krise (for eksempel krisen hos de Konservative) og om regeringens problemer (se for eksempel her og her).

Det kan godt være, at medierne overdriver partiernes kriser, men jeg er på ingen måde overbevist efter at have læst den pågældende analyse.

LaTeX: Linjeafstand

Der er forskellige måder hvorpå linjeafstanden kan ændres i LaTeX. Den nemmeste er vha. kommandoen linespread, der angiver linjeafstanden for hele dokumentet, ved at blive placeret i preamblen:

\linespread{x}

Hvor x er linjeafstanden, hvor man så for eksempel kan bruge følgende (bemærk punktum som decimalseperator):

\linespread{1.3}

Alternativt kan man anvende pakken setspace, der giver bedre muligheder for nemt at lave afsnit med forskellige linjeafstande. Først skriver du følgende i preamblen:

\usepackage{setspace}

Derefter kan du lave afsnit i dit dokument med en bestemt linjeafstand:

\begin{spacing}{1.3}
Her skriver du din tekst.
\end{spacing}

Pakken giver også andre muligheder, såsom kommandoerne \singlespacing, \onehalfspacing og \doublespacing.

Statistisk dannelse

Fra »Vi mangler statistisk dannelse« (ikke online) i Politiken torsdag d. 17. maj 2012 (debat, s. 10) af Hans Bay, ekstern lektor ved KU:

Statistisk dannelse er nødvendig i det moderne samfund. Borgeren har brug for et sæt grundlæggende kompetencer til at forstå og håndtere de mange undersøgelser, der konstant omtales i medierne. Medierne har brug for statistisk dannelse til at begrænse de mest vildledende undersøgelser – til skade for de spektakulære overskrifter, men til gavn for forbrugeroplysningen.

VIDENSPRODUCENTER – både private, offentlige og videnskabelige institutioner – burde alle dokumentere, at de bruger statistisk dannelse. Det indebærer som minimum følgende: at man forstår principperne for den statistiske udtrækning, at man tydeligt redegør for de metoder, man har anvendt, herunder gør opmærksom på, i hvilken sammenhæng undersøgelsen indgår, samt at man sætter alle sine resultater ind i en relevant sammenhæng. Folkeskolen kunne derfor passende introducere emnet, så vi alle opnår et minimum af statistisk dannelse.