Erik Gahner Larsen

Kritiske nyheder om afgifter, eller: Når økonomiske interesser påvirker det journalistiske produkt

På Berlingske Business kan man læse flere artikler der problematiserer diverse afgifter på dagligvarer. Det tog mig mindre end et minut at finde blandt andet »Afgifter på dagligvarer stiger voldsomt«, »Staten tager hver tredje krone i butikken«, »Fedtafgift sænker smørsalget 5 procent« og »Højere priser sender flere til grænsen«.

Disse artikler har flere ligheder. For det første – og mest åbenlyst – problematiserer de alle de afgifter, der placeres på de fødevarer der er at finde i danske supermarkeder. Der er, jævnfør artiklerne, mange afgifter, de stiger voldsomt, de sænker salget – og sender flere til grænsehandelen.

For det andet er artiklerne skrevet af journalister fra Dansk Handelsblad A/S, der er et datterselskab af DH Holding A/S (som ejes af Købmandsforeningen Danmark). Det er derfor af samme grund fuldstændig utænkeligt, at de skulle skrive artikler, der strider mod Købmandsforeningen Danmarks interesser. Det er logik for burhøns.

For det tredje er der i artiklerne fra Dansk Handelsblad ofte én eksplicit kilde (dette gælder ikke kun for de ovennævnte eksempler). Og det er sjovt nok ofte én der har en klar interesse i at de danske supermarkeder klarer sig ekstra godt. Det er i hvert fald aldrig en politiker. Det kan være informationsdirektøren i Coop Danmark, categori director for ost og fedtstof i Arla, SuperBest-købmanden i Kruså, administrerende direktør i De Samvirkende Købmænd, chefkonsulenten i Landbrug & Fødevarer eller en helt sjette.

Hvad er det problematiske ved denne type journalistik? Jeg har mere eller mindre allerede nævnt det: Den kritiske journalistik tilsidesættes af hensyn til økonomiske interesser. Når det er journalister fra Dansk Handelsblad A/S der fremstiller artiklerne, er den journalistiske vinkel fastlagt på forhånd.

Hvor en kritisk journalist ville interviewe forskellige kilder og nøgternt præsentere læseren for forskellige synspunkter, afgrænser den ukritiske journalist sit kildevalg til dem der bekræfter den fastlagte vinkel. De eneste hensyn der præsenteres i sådanne artikler, er dem der – uden den store overraskelse – på underfundig vis harmonerer med de økonomiske interesser, der også betaler journalistens løn.

Dette kan være mindre problematisk når man taler om for eksempel sportsjournalistik, men når det handler om politiske og økonomiske gøremål, er det straks mere problematisk, at journalister i sådan et omfang får løn for at producere unuancerede og på ingen måde nøgterne artikler. Jeg har intet kendskab til den samarbejdsaftale Dansk Handelsblad har med Berlingske Business, og jeg skal derfor ikke kunne udtale mig om hvad Berlingske Business får ud af at stille deres platform til rådighed for Dansk Handelsblad, men de gør det næppe for deres blå øjnes skyld.

De kritiske nyheder om afgifterne er ikke kritiske. De er unuancerede partsindlæg, der ikke formår at formidle forskellige synspunkter. I stedet for at berige læseren, giver de blot afgiftskritiske læsere noget at dele på facebook. Joachim B. Olsen har for eksempel delt artiklen Afgifter på dagligvarer stiger voldsomt med teksten: »Det er så socialt ubalanceret som noget kan være!«

Artikler må gerne (= skal) være kritiske, men den slags artikler, der er drevet af økonomiske interesser, formår ingenlunde at forholde sig kritisk til det stof der dækkes. Og det er problematisk.