Erik Gahner Larsen

Filmanmeldelse: Groundhog Day (1993)

– Well, what if there is no tomorrow? There wasn’t one today.

Hvordan mon det er at vågne op til den samme dag hver dag? Det spørgsmål kommer man måske lidt tættere et svar på, hvis man ser Groundhog Day. Groundhog Day (En ny dag truer, da.) omhandler netop en mand der hver dag vågner op til den akkurat samme dag, de samme mennesker og begivenheder, det samme morgenshow i æteren og så videre.

Den (u)heldige mand der bliver udsat for dette er vejrværten Phil, der sammen med sine to kollegaer, er taget til Punxsutawney i Pennsylvania, for at dække den årlige begivenhed d. 2. februar, Groundhog Day. Dette er ikke en fiktiv begivenhed der er opfundet til lejligheden, men derimod en ægte begivenhed, hvilket blot tilføjer et yderligere komisk aspekt til filmen.

Filmens store force er, at den har bred appel. Der er tale om en komedie med et mindre romantisk islæt, der dog ikke farver filmen til i pseudoromantiske ligegyldigheder, der spolerer et egentligt handlingsforløb. Til trods for at det er en komedie, formår den tillige at tematisere flere spørgsmål, der giver stof til eftertanke. Hvad er det liv vi lever for eksempel værd, hvis det kun er ens egne erfaringer der har betydning. Hvis alle andre mennesker blot er statister i ens eget lille liv og som aldrig husker dagens bedrifter.

Phil, der med rette har svært ved at forholde sig til, at han må gennemleve den samme dag igen og igen og igen og igen, vænner sig langsomt til det, og begynder derfor at eksperimentere. Nogle ting fungerer bedre end andre, og hans forhold til at skulle gennemleve den samme dag på ny, ændres også i løbet af filmen. Det er underholdende, interessant og ikke mindst kreativt.

For en del år siden fik jeg et VHS-bånd i julegave med Mickey’s Once Upon a Christmas, der indeholder tre fortællinger, hvoraf den første er “Donald Duck: Stuck on Christmas”. Denne bygger på samme idé som i Groundhog Day, hvor at Rip, Rap og Rup vågner op til d. 25. december hver evig eneste dag. Rip, Rap og Rup starter med at nyde det til fulde, hvorefter det dog langsomt begynder at kede dem mere og mere. En af denne fortællings pointer er selvfølgelig, at selvom man som barn ønskede at det var juleaften hver dag, værdsætter man kun juleaften fordi, at det netop ikke er hver dag.

Jeg tror ikke at man kan se denne film uden selv at begynde at fundere lidt over, hvad man i det hele taget ville gøre, hvis man vågnede til den samme dag hver dag. Desuden tror jeg heller ikke, at denne film vil være en skuffelse eller spild af tid at se, hvis du ikke er bekendt med den. Den har noget for alle, store som små.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *