Alex Ahrendtsen i Vollsmose-ghettoen

Jeg har tidligere skrevet om en valgvideo udsendt af Alex Ahrendtsen. Sidst kritiserede jeg Alex Ahrendtsen for ikke at have statistisk belæg for hans påstande, samt at have et fravær af logisk sammenhæng i hans argumentation, og det samme er desværre tilfældet i hans nye valgvideo: En dag i Vollsmose-ghettoen.

 

I valgvideoen diskuterer Alex Ahrendtsen med en indvandrer i Vollsmose omkring kriminalitet, sociale problemer m.v. Medens dette finder sted overværer man i baggrunden en ældre borger, der bliver udsat for et overfald. Videoens pointe er, at dette er en almindelig dag i Vollsmose-ghettoen. Et problem der kan ryddes op i, ved at stemme på Alex.

Til TV2/Fyn udtaler politiinspektør Johnny Schou fra Fyns Politi, at der intet statistik belæg er for, at der sker flere overfald i Vollsmose-bydelen end andre steder på Fyn. Så meget for filmens overordnede pointe om, at overfald er hverdagskost på et ekstremt plan i Vollsmose.

Alex Ahrendtsen udtaler dog så til TV2/Fyn, at der for ikke mere end et par dage siden var stenkast mod politiet i Odense-bydelen. Og hvad så? Hvad har det med noget at gøre? Det er trods alt ikke hverdagskost i Vollsmose, at der er stenkast mod politiet (jeg har i hvert fald ikke set noget belæg for den påstand). Suk.

Hjemmerøverier og grænsekontrol

Hjemmerøverier er slemme, specielt fordi at de i de fleste tilfælde rammer tilfældige mennesker. Derfor er det også et perfekt fænomen at bruge politisk, når man skal sprede frygt. Alex Ahrendtsen, folketingskandidat for Dansk Folkeparti, bruger i hans valgvideo hjemmerøverier som et argument for at genindføre grænsekontrollen. Og hvis man gerne vil have genindført grænsekontrollen, skal man stemme på Alex.

Videoen indledes med at referere til Schengen-samarbejdet der medførte, at grænsekontrollen ophørte i 2001. Vi ser dernæst et iscenesat røveri ved højlys dag (udført af en polak) tilsat en gyserfilmslignende lydside. Videoen afsluttes med teksten ”Genindfør grænsekontrollen. Stem Personligt på Fyn på Alex Ahrendtsen.” akkompagneret af et DF-logo og et hjemmesidelink. Du kan selv se filmen her:

Der fremføres to relevante påstande i videoen, som er værd at kigge nærmere på. Den ene påstand er at grænsekontrollen kan forhindre antallet af hjemmerøverier. Den anden er at hjemmerøverier bliver udført af ikke-danskere.

Kan grænsekontrollen forhindre antallet af hjemmerøverier?
Hvis vi antager, at grænsekontrollen har en betydning for antallet af hjemmerøverier (hvor at grænsekontrollen forhindrer hjemmerøverier), må den logiske implikation være, at antallet af hjemmerøverier steg da man afskaffede grænsekontrollen i 2001. Her løber vi dog ind i det problem, at hjemmerøverier først i 2007 fik en selvstændig gerningskode. Alex Ahrendtsen vil derfor have svært ved at dokumentere, at grænsekontrollen gør nogen væsentlig forskel.

Der findes dog tal på det samlede antal af anmeldte røverier i Danmark for tidsperioden (kilde, side 30), som man kan se nærmere på. Hvis grænsekontrollens afskaffelse resulterede i en forøgelse af røverier (hjemmerøverier såvel som andre slags), må vi kunne se en stigning fra 2001 og frem.

Dette ser vi dog ikke. Tværtimod ser man en stabilisering og nedgang i antallet af anmeldte røverier fra årtusindeskiftet til 2007. Den største procentvise stigning sker i slut-90’erne – mens der stadig var grænsekontrol. Der er dog selvfølgelig den mulighed, at antallet af hjemmerøverier er steget relativt efter grænsekontrollens afskaffelse i forhold til andre typer af røverier. Jeg ser dog bare ingen logisk forklaring på hvorfor dette skulle være tilfældet.

Jeg vil nok tillade mig at være lidt kritisk i forhold til at postulere, at grænsekontrollen kan forhindre antallet af (hjemme)røverier.

Bliver hjemmerøverier udført af ikke-danskere?
Den anden påstand er at hjemmerøverier bliver udført af ikke-danskere, altså folk der ville blive stoppet af en grænsekontrol. Der er dog (desværre?) intet der taler for, at antallet af hjemmerøverier vil falde hvis man skærper grænsekontrollen. I hvert fald ikke hvis man skal tro denne nyhed fra sidste år, der bygger på en analyse foretaget af Jyllands-Posten.

På baggrund af analysen konkluderes der, at i et tidsrum på 16 måneder, var der blandt 50 dømte i 30 sager om hjemmerøverier én fra et af de tidligere østlande. Kim Kliver, leder afRigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, bliver i artiklen citeret for: “Billedet af horder af østeuropæiske, organiserede kriminelle, der kommer til Danmark og laver hjemmerøverier, er primært skabt af medierne, og eksponeringen giver befolkningen indtryk af, at problemet er langt mere udbredt, end der er statistisk belæg for“.

Da TV2/Fyn konfronterer Alex Ahrendtsen med at det primært er unge danske mænd der begår hjemmerøverier, siger han: “Det er jo egentlig ligegyldigt om det er unge danske mænd eller om det er kriminelle fra Østeuropa. Det er jo lige slemt for ofrene.”. Sjældent hører man idiotisk et svar. Det er på ingen måde ligegyldigt hvem der begår hjemmerøverier, hvis man siger at det kan løses med grænsekontrol.

Alex Ahrendtsen forsøger at associere kriminaliteten med noget ikke-dansk, og altså en grund til at stemme på ham. En irrationel frygt. Vi skal frygte hjemmerøverierne begået af ikke-danskere … for der er stemmer i frygt. Men som Samuel Taylor Coleridge er citeret for at have sagt: In politics, what begins in fear usually ends in folly.

Superfruen Özlem Sara Cekic

Politik handler om magt og interesser. Der er sjældent enighed om hvordan, at samfundet skal bygges op eller hvilke værdier der skal fremmes, i forhold til de prioriteringer der skal gøres kollektivt. Heldigvis kan man, hvis man bare vil sikre sig, at det gode bliver gjort, stemme på SF’eren Özlem Sara Cekic.

Det er snart valg, og hun har lanceret en video, der skal sørge for, at SF bliver en del af regeringen efter næste valg. Valgvideoen er så venstreorienteret, at den kunne være lavet af Danmarks Radio – og hvilket andet koncept passer bedre til at lancere venstreorienterede animationsfilm, end fænomenet Cirkeline.

Filmen, der på YouTube bærer titlen Ôzlem Cekic – Danmarks redning, starter med at Frederik og Ingolf ytrer deres frustration over, at der ikke er penge til et ikke nærmere angivet børnehjem. Vi finder dog hurtigt ud af, at der er penge til børnehjemmet, men at det bare er skurken, Lars Løkke Rasmussen, der er stukket af med pengene. SF (Super Fruen) Özlem Sara Cekic klarer så ærterne, tæver Lars Løkke og leverer pengene tilbage til børnehjemmet, hvor de hører hjemme. Alle er glade!

Jeg blev ret nysgerrig efter at finde ud af, om der er en aktuel sag eller lignende, hvor at Özlem har skrevet om et børnehjem, men hendes hjemmeside giver mig intet svar på dette spørgsmål.

Der er ikke megen symbolik i filmen, så selv helt åndsfraværende venstreorienterede tosser og andre barnlige sjæle kan fatte budskabet. Børnehjemmet symboliserer det godes sag, Lars Løkke er ond fordi at han stjæler penge fra alverdens gode formål – og SF bekæmper det onde og fremmer det gode. Der bliver ikke angivet nærmere i filmen hvad Lars Løkke vil bruge pengene på, så mon ikke det er til ham selv (et egoistisk handlingsmotiv).

Det er selvfølgelig bare en valgvideo og selvfølgelig sættes ting på spidsen uden at gå for meget i detaljer, men det ændrer ikke på, at hvis man bare har lidt tæft for den politiske praksis, kan man kun grine af videoens åbenlyse tåbelighed. Vi kan dog stadigvæk godt bruge filmen til at fremhæve et par pointer.

Først og fremmest forstår jeg ikke hvad der menes med, at Lars Løkke stjæler pengene. De eneste han kan have stjålet pengene fra, hvis terminologien skal bruges retmæssigt, er de skatteydere der har betalt en stor del af deres løn til staten.

Dernæst står jeg helt uforstående over for, at man som politiker kan fremstå med så stor uvidenhed om hvad politik i bund og grund handler om – at træffe politiske valg. Jeg gider oprigtigt talt ikke høre mere på politikere, der gør sig til forkæmpere for det godes sag, med mindre de er i stand til at tale om hvilke prioriteringer de vil gøre. I det sekund at en politiker anerkender sin egen magts muligheder og det prioriteringsspil at vedkommende er en del af, kan vi tale om politik – og ikke ét sekund før.

Som jeg sidder og gør dette indlæg færdigt, mindes jeg en leder på 180grader.dk fra forleden, der meget godt viser samme pointe, bare fra Villy Søvndal. Her handler det også om at kæmpe det godes sag, og ikke fortælle om hvem der er hhv. vindere og tabere af de politiske intentioner de har i sinde at realisere.

Overordnet er det en idiotisk valgvideo at Özlem Sara Cekic har fået lavet, der kun bidrager til at forpurre den politiske debat. Vi lever i et demokratisk samfund – og ikke et underholdningscirkus. De politiske institutioner har sine vindere og tabere, og at fremme en idé om, at politik bare handler om at fremme det godes sag så alle er glade, er en forsimplet fremstilling jeg desværre har en formodning om, lever i bedste velgående blandt mange af mine jævnaldrende venstreorienterede bekendte.