Jeg udtalte mig i Weekendavisen omkring en ny undersøgelse af ligestilling mellem mænd og kvinder i et komparativt perspektiv. Jeg citeres blandt andet for følgende:
»Selvfølgelig er det relevant at se på forskelle mellem kønnene i Danmark, når det gælder sundhed, uddannelse og livstilfredshed, men det bliver fuldstændig meningsløst, når man antyder, at vi skal kigge på Bahrain for at gøre tingene bedre,«
Artiklen kan læses på print og online.
Ifølge denne nyhed på b.dk synes hver tredje dansker, at dagblade og andre nyhedsmedier begunstiger regeringsfløjen i dansk politik. Jeg har et par enkelte kommentarer til den pågældende undersøgelse lavet af Megafon for Politiken og TV2.
For det første har den enkelte dansker ikke en kinamands chance for at give en nøgtern vurdering af mediernes eventuelle politiske bias. Det er helt naturligt. Man kan ikke forvente at en almindelig avislæser skal kunne dette. Tværtimod. Hvad man derimod kan forvente er, at mange socialdemokrater, nu hvor Henrik Sass Larsen har sagt det, pudsigt nok også synes, at der er en skævvridning der falder ud til blå bloks fordel. Kan det tænkes, at der er en meget stor sammenhæng mellem politisk observans og ens holdning til hvem medierne holder mest med? Jeg finder det plausibelt.
For det andet er det 31% der siger at medierne favoriserer blå blok, og 15% der siger, at medierne favoriserer rød blok. Ville en lige så passende konklusion ikke være, at et flertal ikke synes at medierne holder med hverken rød eller blå blok?
For det tredje er der ingen undersøgelser der taler for, at nyhedsdækningen i Danmark er politisk farvet. Og hvis nogen skal fortælle mig andet, ser jeg gerne at det er en undersøgelse der har gjort brug af en mere systematisk metode, end en med et repræsentativt udsnit af danskernes holdning, foretaget i kølvandet på en politikers udmelding om at dagbladene er blå.
Jeg siger ikke, at der kan være noget om konklusionen, men når man tænker på hvor venstreorienterede journalisterne er i forhold til den generelle befolkning, og hvor dårligt mange højreorienterede politikere klarer sig i mediernes rampelys, har jeg svært ved at forestille mig at der skulle være nogen nævneværdig hjælp fra medierne til blå blok.
Overskriften på nyheden er ”Måling: Medierne holder mest med blå blok”. Jeg er på ingen måde overbevist om, at medierne holder mest med blå blok. Jeg tror mere på ideen om, at journalisterne et eller andet sted er så fagligt bevidste og nuancerede i deres tilgang til deres fag, at de holder mest med ingen.
”Ny undersøgelse viser, at danskerne prioriterer u-landsbistand højere end skattelettelser.”
Sådan lyder det i denne nyhed, der kan berette om, at 43 pct. af danskerne er klar til at undvære skattelettelser, hvis det betyder, at det er muligt at fastholde eller øge ulandsbistanden. Jeg har et par indvendinger.
For det første er det kun 43 pct. der svarer ”Ja” til spørgsmålet om, at man er villig til at undvære en skattelettelse, hvis det betyder, at det er muligt at fastholde eller øge ulandsbistanden. Dette betyder, at der er 57 pct. der svarer ”Nej” eller ”Ved ikke”. Det skal derfor mødes med en vis kritisk sans, når man læser konklusionen om, at det er ”lige over halvdelen, som prioriterer u-landsbistand over skattelettelser”.
For det andet kan man stille spørgsmålstegn ved, om de adspurgte siger hvad de mener. Det er alt andet lige nemmere at svare ”Ja” end ”Nej” til et spørgsmål der prøver at skabe et valg mellem at være egoist eller altruist. Det kan derfor meget nemt tænkes, at vælgernes ’rigtige’ præference er skattelettelser frem for ulandsbistand (hvilket også giver mere mening hvis man ser på den førte politik). I klassikeren How to Lie with Statistics bruges eksemplet med, at man ikke får pålidelige resultater ud af at spørge folk om hvor ofte de børster tænder, fordi at man ikke vil sidde og fortælle en anden person, at man ikke børster tænder dagligt. På samme måde kan nogle mennesker have det med at skulle fortælle, at de hellere vil være egoister end altruister.
For det tredje viser undersøgelsen, at det især er venstreorienterede kvinder i aldersgruppen 18-34 med en gymnasial uddannelse, der er villige til at undvære skattelettelser. Det kommer næppe som nogen overraskelse, da denne gruppe højst sandsynligt vil prioritere selv pengeafbrænding højere end skattelettelser.
For det fjerde fortæller undersøgelsen intet om, om danskerne ønsker at fastholde eller øge ulandsbistanden. Noget kunne tyde på, at hvis man ændrede valgmuligheden fra at være skattelettelser til flere penge til syge og ældre i Danmark, ville betalingsvilligheden til ulandsbistanden falde drastisk.
For det femte kan man stille spørgsmålstegn ved om det overhovedet giver mening at lave et kategorisk modsætningsforhold mellem skattelettelser og ulandsbistand. Denne modsætning anerkender Venstre da heller ikke: ”Skattelettelser er afgørende for at sikre dansk vækst og dermed dansk velstand, der er forudsætningen for overhovedet at kunne uddele en så generøs udviklingsbistand. Derfor har regeringen fuldt finansieret givet skattelettelser tre gange.”.
For det sjette er det værd at bemærke, at undersøgelsen er blevet offentliggjort af NGO-Forum. Der er ingen logik der taler for, at undersøgelsen ville være blevet offentliggjort, hvis tallene ikke på en eller anden måde kunne tolkes som om, at danskerne går op i ulandsbistanden. Det er blot endnu et eksempel på at en interesseorganisation forsøger at sætte dagsordenen i medierne og påvirke politikerne ved at sige ”danskerne mener”. Spørgsmålet er selvfølgelig formuleret så man har en idé om hvad folk vil svare, så man kan udsende en pressemeddelelse der passer ind i ens politiske dagsorden. Tidligere undersøgelser viser samme resultat, hvilket er helt logisk, med den måde undersøgelsen sættes sammen på.
Jeg vil derfor tillade mig at være yderst tilbageholden i forhold til at konkludere hvor højt at danskerne overhovedet prioriterer ulandsbistanden, og om vi overhovedet prioriterer den højere end skattelettelser – og om det overhovedet er et valg mellem skattelettelser og ulandsbistand. Vagn Berthelsen fra NGO-Forum håber dog på baggrund af undersøgelsen, at ”politikerne vil gribe chancen, så udviklingspolitikken bliver et tema i den kommende valgkamp”. Suk.