”Ny undersøgelse viser, at danskerne prioriterer u-landsbistand højere end skattelettelser.”

Sådan lyder det i denne nyhed, der kan berette om, at 43 pct. af danskerne er klar til at undvære skattelettelser, hvis det betyder, at det er muligt at fastholde eller øge ulandsbistanden. Jeg har et par indvendinger.

For det første er det kun 43 pct. der svarer ”Ja” til spørgsmålet om, at man er villig til at undvære en skattelettelse, hvis det betyder, at det er muligt at fastholde eller øge ulandsbistanden. Dette betyder, at der er 57 pct. der svarer ”Nej” eller ”Ved ikke”. Det skal derfor mødes med en vis kritisk sans, når man læser konklusionen om, at det er ”lige over halvdelen, som prioriterer u-landsbistand over skattelettelser”.

For det andet kan man stille spørgsmålstegn ved, om de adspurgte siger hvad de mener. Det er alt andet lige nemmere at svare ”Ja” end ”Nej” til et spørgsmål der prøver at skabe et valg mellem at være egoist eller altruist. Det kan derfor meget nemt tænkes, at vælgernes ’rigtige’ præference er skattelettelser frem for ulandsbistand (hvilket også giver mere mening hvis man ser på den førte politik). I klassikeren How to Lie with Statistics bruges eksemplet med, at man ikke får pålidelige resultater ud af at spørge folk om hvor ofte de børster tænder, fordi at man ikke vil sidde og fortælle en anden person, at man ikke børster tænder dagligt. På samme måde kan nogle mennesker have det med at skulle fortælle, at de hellere vil være egoister end altruister.

For det tredje viser undersøgelsen, at det især er venstreorienterede kvinder i aldersgruppen 18-34 med en gymnasial uddannelse, der er villige til at undvære skattelettelser. Det kommer næppe som nogen overraskelse, da denne gruppe højst sandsynligt vil prioritere selv pengeafbrænding højere end skattelettelser.

For det fjerde fortæller undersøgelsen intet om, om danskerne ønsker at fastholde eller øge ulandsbistanden. Noget kunne tyde på, at hvis man ændrede valgmuligheden fra at være skattelettelser til flere penge til syge og ældre i Danmark, ville betalingsvilligheden til ulandsbistanden falde drastisk.

For det femte kan man stille spørgsmålstegn ved om det overhovedet giver mening at lave et kategorisk modsætningsforhold mellem skattelettelser og ulandsbistand. Denne modsætning anerkender Venstre da heller ikke: ”Skattelettelser er afgørende for at sikre dansk vækst og dermed dansk velstand, der er forudsætningen for overhovedet at kunne uddele en så generøs udviklingsbistand. Derfor har regeringen fuldt finansieret givet skattelettelser tre gange.”.

For det sjette er det værd at bemærke, at undersøgelsen er blevet offentliggjort af NGO-Forum. Der er ingen logik der taler for, at undersøgelsen ville være blevet offentliggjort, hvis tallene ikke på en eller anden måde kunne tolkes som om, at danskerne går op i ulandsbistanden. Det er blot endnu et eksempel på at en interesseorganisation forsøger at sætte dagsordenen i medierne og påvirke politikerne ved at sige ”danskerne mener”. Spørgsmålet er selvfølgelig formuleret så man har en idé om hvad folk vil svare, så man kan udsende en pressemeddelelse der passer ind i ens politiske dagsorden. Tidligere undersøgelser viser samme resultat, hvilket er helt logisk, med den måde undersøgelsen sættes sammen på.

Jeg vil derfor tillade mig at være yderst tilbageholden i forhold til at konkludere hvor højt at danskerne overhovedet prioriterer ulandsbistanden, og om vi overhovedet prioriterer den højere end skattelettelser – og om det overhovedet er et valg mellem skattelettelser og ulandsbistand. Vagn Berthelsen fra NGO-Forum håber dog på baggrund af undersøgelsen, at ”politikerne vil gribe chancen, så udviklingspolitikken bliver et tema i den kommende valgkamp”. Suk.