Ugebrevet A4 har fået aktindsigt i data fra en spørgeskemaundersøgelse om trivsel på folkeskolerne fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Der er mange udfordringer forbundet med at bruge den slags data til at sige noget om, hvilken betydning de enkelte skoler har for elevernes trivsel.

For det første er disse data ikke indsamlet med henblik på at sammenligne enkelte skoler og lave ranglister. Dette ville fordre en bestemt metodisk tilgang, der så vidt jeg er orienteret, ikke er anvendt i denne sammenhæng. For det andet er det ikke muligt at sige noget om effekten af de enkelte skoler, hvorfor en rangliste i forhold til hvilke skoler, der klarer sig bedst, ikke giver nogen mening. For det tredje er selve den måde man har aggregeret tallene på mærkværdig, hvilket medfører, at enkelte svar i undersøgelsen kan rykke skolernes placering drastisk. For det fjerde, og relateret hertil, vil enkeltsvar have større relativ betydning på mindre skoler, hvorfor disse i højere grad vil ligge længere fra den gennemsnitlige trivsel.

I den forbindelse udtaler jeg mig i artiklen “Små skoler rammes hårdere” i dagens udgave af Fyens Stiftstidende. Artiklen er ikke online, men de kritiske indvendinger jeg har til Ugebrevet A4s brug af den nationale trivselsmåling i folkeskolen, er som beskrevet i ovenstående.