Er nutidens studerende for dårlige? #2

For snart ti år siden skrev jeg et indlæg, hvor jeg kritiserede en rundspørge foretaget af Politiken. Denne rundspørge konkluderede, at nutidens studerende var blevet dårligere i løbet af 5-10 år.

Der var en lang række metodiske problemer med denne type rundspørge, som jeg kom ind på allerede for ti år siden. Hvad jeg i dette indlæg vil belyse er et studie publiceret i Science Advances, der kan forklare, hvorfor folk tror studerende er dårligere i dag – også selvom dette ikke nødvendigvis er tilfældet.

Studiet viser, at der er forskellige mekanismer, der kan forklare, hvorfor vi er tilbøjelige til at tro at nutidens studerende er dårligere. For det første har vi en tendens til at se andres begrænsninger når vi er bedre, og i takt med at vi bliver bedre (eksempelvis som undervisere), vil vi i højere grad se studerende som dårligere. For det første har vi en tendens til at projicere vores egne nuværende kvaliteter overpå ældre studerende. Disse to mekanismer kan relativt nemt forklare, hvorfor det virker til, at studerende i dag er dårligere end tidligere. Derfor giver det ganske enkelt ikke mening blot at spørge lærere om, hvorvidt studerende i dag er dårligere end de var for eksempelvis 10 år siden.

Et andet interessant fund i studiet er, at personer med bestemte træk synes at ungdommen i dag klarer sig dårligere på disse træk. Eksempelvis synes mere autoritære personer, at ungdommen i dag viser ældre for lidt respekt, intelligente mennesker synes at ungdommen er mindre intelligent og belæste personer er af den overbevisning at ungdommen nyder at læse mindre i dag.

Selvfølgelig er det muligt, at ungdommen kan være dårligere i dag end for fem år siden (hvordan vil eksempelvis en masse unge, der er ramt hårdt af COVID-19, præstere gennem resten af deres uddannelse?), men det er – som ovennævnte studie viser – ikke noget man kan dokumentere ved blot at spørge undervisere om, hvorvidt nutidens studerende er dårligere.

Vil en ændring af SU-reglerne bremse hver anden studerende?

I dag præsenterede regeringen deres “Helhedsplan – for et stærkere Danmark“, der blandt andet indeholder en række ændringsforslag til SU’en, herunder at SU’en skal begrænses til normeret studietid og at rentefri SU-lån skal udgøre halvdelen af SU’en.

Ingeniørforeningen bringer i den forbindelse en pressemeddelelse, “Ændring af SU-reglerne vil bremse hver anden studerende“, hvor de refererer til en undersøgelse foretaget blandt 1.020 ingeniørstuderende. Interessant er det, at der ikke gives nogen information om, hvordan de studerende er blevet spurgt, rekrutteringen af studerende, hvornår de er blevet spurgt, hvad de ellers er blevet informeret om og så videre. Det er næppe en tilfældig udvælgelse af studerende, hvorfor man bør være varsom med at kalde undersøgelsen repræsentativ for en større gruppe af studerende.

Formanden for IDA’s Uddannelses- og Forskningsudvalg, Carsten Eckhart, udtaler sig med udgangspunkt i undersøgelsen omkring regeringens forslag: “Hvis hver anden på ingeniørstudierne og de naturvidenskabelige uddannelser ikke vil læse videre på baggrund af ændringer i støtten, kan vi stå tilbage med store problemer.” Denne konneksion mellem undersøgelsen og regeringens udspil er dog misvisende af to grunde. For det første spørger undersøgelsen ikke ind til det regeringen foreslår, men derimod et scenarie hvor der ikke længere gives SU på kandidatdelen. Dette kan ikke sammenlignes med udspillet.

For det andet spørger undersøgelsen ikke om man vil stoppe med at læse videre, men om man vil overveje det. Hvis de forhold man studerer under ikke får en til at overveje ens studievalg, er der noget galt, men det er ikke det samme som, at man vil stoppe med at læse videre. Det er derfor svært at koble svarene til spørgsmålet (vist nedenfor) til en egentlig vurdering af effekterne af specifikke ændringer i SU-reglerne.

Igen har vi at gøre med et af de slags spørgsmål, hvor meningsmålinger ikke nødvendigvis er den bedste måde at belyse et fænomen på. For det første er der stor forskel på holdninger og faktisk adfærd (talk is cheap). For det andet er det en af de slags spørgsmål, hvor svarene tænkeligt påvirkes af hvem, hvornår og hvordan man spørger.

Der kan være talrige gode grunde til at ændre i SU-reglerne. Der kan også være talrige gode grunde til ikke at gøre det. Ligeledes kan man diskutere, hvor mange studerende der vil stoppe med at studere, hvis SU’en ændres. Man kan dog ikke bruge Ingeniørforeningens undersøgelse til at konkludere, at halvdelen af de studerende vil stoppe efter bacheloren, hvis SU-reglerne ændres.