Hos Berlingske kan man læse, at studerende der læser Statskundskab, er de mest kæphøje: “Selvtillid er godt, men selvfedme er bedre. Det ser ud til at være mottoet for i hvert fald et udsnit af statskundskabsstuderende i et stort videnskabeligt forsøg, der har undersøgt graden af selvovervurdering hos studerende”. Det omtalte studie kan ligeledes findes omtalt hos blandt andre Videnskab.dk, der skriver: “Dem, der overvurderer deres egen præstation allermest, er de statskundskabsstuderende”.

Studiet, der bærer titlen Overconfidence and Career Choice og er publiceret i PLOS ONE, bygger på data fra 711 førsteårsstuderende i Schweiz. I forsøget blev de studerende stillet en række faglige spørgsmål relateret til årstallet for bestemte begivenheder. Efterfølgende blev de studerende spurgt om, hvordan de selv syntes, de havde klaret sig. Jo større diskrepans mellem faktisk og opfattet kunnen, desto mere havde den studerende overvurderet sine evner (eller undervurderet, hvis den studerende troede, at vedkommende havde klaret sig dårligere, end tilfældet var). Hovedresultaterne fra studiet er at finde i Figur 1 i artiklen, hvor gennemsnitsovervurderingen er vist for de respektive uddannelser:

Da jeg så ovenstående figur tænkte jeg, at til trods for at Berlingske kalder det for et “stort videnskabeligt forsøg”, er et trecifret antal forsøgspersoner ikke ret meget, når man har ni forskellige grupper, inden for hvilke der må forventes at være en høj grad af heterogenitet i, hvor meget de studerende overvurderer egne evner. Derfor reproducerede jeg figuren fra artiklen, men tilføjede en ekstra feature: 95% konfidensintervaller.

Som det kan ses, er der intet der tyder på, at statskundskabsstuderende grundlæggende set overvurderer egne evner mere end andre studerende (eller med andre ord er mere kæphøje). Overordnet set er der intet der tyder på, at der er nogle signifikante forskelle for langt de fleste af uddannelsesgrupperne.

Som Berlingske også nævner, skal man dog også være varsom med at drage konklusioner i forhold til de studerende i andre lande. Også selvom der ikke rigtigt er noget at konkludere. Det er ikke sikkert, at “resultaterne” kan generaliseres til andre studerende (heller ikke andre studerende i Schweiz). Det kan desuden være svært at sammenligne statskundskabere i forskellige lande, især fordi relationen mellem uddannelse og arbejdsmarked varierer betydeligt på tværs af lande.

Det ændrer dog selvfølgelig ikke på, at det altid er sjovt at placere statskundskabere i kasser, og mon ikke de fleste statskundskabere tager det som en kompliment, at blive kaldt for kæphøj.