Erik Gahner Larsen

Er Socialdemokratiet gået tilbage i meningsmålingerne? #4

Hos TV 2 kan man læse, at en opsigtsvækkende meningsmåling fra Megafon antyder nye styrkeforhold i dansk politik. Konkret fremhæves det, at Socialdemokratiet og Venstre begge står til en mærkbar tilbagegang.

På baggrund af dækningen af Megafon-målingen hos TV 2 er det således nemt at tro, at den konkrete måling viser store forandringer. Dette er, som jeg vil vise i dette indlæg, slet ikke tilfældet. I artiklen står der først: “I en ny måling, som Megafon har foretaget for TV 2 og Politiken, går regeringspartiet 2,7 procentpoint tilbage sammenlignet med forrige måling.” Dette tal stemmer ikke overens med, hvad de rapporterer i figuren, hvor det er klart, at det blot er 2,1 procentpoint.

Det er relevant at sammenligne den nye Megafon-måling (fra august) med den forrige måling fra Megafon (fra maj). Når vi sammenligner en meningsmåling med et valgresultat, har vi kun en statistisk usikkerhed for meningsmålingen, men ikke for valgresultatet. Når vi sammenligner en meningsmåling med en tidligere meningsmåling, er det vigtigt at tage den statistiske usikkerhed for begge i betragtning.

Vi kan beregne den statistiske usikkerhed for forskellen mellem to andele ved hjælp af følgende formel, der giver os standardfejlen for forskellen mellem opbakningen til et parti i to forskellige meningsmålinger:

$$ \sqrt{p_{a}\frac{(1-p_{a})}{n_{a}} + p_{b}\frac{(1-p_{b})}{n_{b}}} $$

Hvor $ p_{a} $ og $ n_{a} $ er henholdsvis opbakningen til et parti (evt. 0,3 hvis partiet står til 30% af stemmerne) og stikprøvestørrelsen, begge i meningsmåling $ a $, og $ p_{b} $ og $ n_{b} $ er henholdsvis opbakningen til et parti og stikprøvestørrelsen i meningsmåling $ b $.

Denne usikkerhed kan vi så bruge til at se, om der er forskelle mellem to andele. Konkret kan vi multiplicere standardfejlen med 1,96, der giver os et 95% konfidensinterval, når vi lægger det til og fra forskellen mellem $ p_{a} $ og $ p_{b} $. Hvis du hurtigt vil sammenligne tallene fra to målinger men ikke gider at lave disse beregninger selv, kan du altid bruge denne service.

I nedenstående figur ser vi nærmere på, hvor store forskelle der er i partiernes opbakning i de to Megafon-målinger. Er der tale om en opsigtsvækkende meningsmåling, der antyder nye styrkeforhold i dansk politik? Nej.

I figuren kan vi se, at Socialdemokratiet er det parti, der går mest tilbage, men det er også det største parti, hvorfor den statistiske usikkerhed er større. Det står dog klart, at der ikke er tale om de store forandringer. Bemærk også, at TV 2 skriver, at tilbagegangen særligt gavner SF og Enhedslisten, der “begge går nævneværdigt frem”. Jeg har ingen anelse om, hvad det vil sige, at partierne går nævneværdigt frem.

Hvad jeg finder nævneværdigt her er det modsatte. Siden den seneste Megafon-måling, der fandt sted før sommerferien, har intet parti rykket sig nævneværdigt i meningsmålingerne. Dette er i tråd med min pointe i de forrige indlæg omkring opbakningen til Socialdemokratiet i de seneste meningsmålinger. Dette bekræftes også, når vi ser på meningsmålingerne fra Epinion. Hvis vi sammenligner den seneste meningsmåling fra Epinion med deres meningsmåling fra før sommerferien, ser vi en forskel i Socialdemokratiets opbakning på 0,0%.

Mit gæt er, at hvis alle andre meningsmålinger havde vist akkurat det samme som Megafons seneste måling, ville der ikke have været en historie. Derfor nævnes Berlingskes vægtede snit da også et par gange i artiklen, hvor det fremhæves, at målingen står i kontrast med hvad Berlingske Barometer viser. Det er interessant at TV 2 flere gange refererer til Berlingske Barometer, da Megafon har gjort hvad de kunne for ikke at være inkluderet i dette vægtede gennemsnit. Megafon (eller TV 2 eller Politiken?) ønsker ikke at bidrage til, at vi har den bedst tilgængelige viden om, hvad målingerne viser (ved at være inkluderet i Berlingske Barometer), men de har det fint med, at de bruges til at opsummere andre målinger. Det er helt til grin.

Som med tidligere indlæg jeg har skrevet om Socialdemokratiets opbakning i meningsmålingerne, savner jeg at se flere meningsmålinger, der systematisk viser en tilbagegang på tværs af institutterne, før jeg vil konkludere, at partiet ligger tættere på 25% end 30% af stemmerne. Flere medier synes dog at have det fint med at konkludere på baggrund af enkeltmålinger.

Er Socialdemokratiet gået tilbage i meningsmålingerne? #3

I mit forrige indlæg omkring Socialdemokratiets opbakning i meningsmålingerne, pointerede jeg, at medierne fokuserede på en ændring i opbakningen til Socialdemokratiet, som der ikke var belæg for, når man tog den statistiske usikkerhed i betragtning.

Med den seneste meningsmåling fra Voxmeter, der viser en ændring i Socialdemokratiets opbakning fra 30,3% til 30,6%, bringer Netavisen Pio en artikel omkring, at “Socialdemokratiet og de røde partier er kommet stærkt hjem fra sommerferien, og opbakningen blandt vælgerne stiger igen.” Dette er et endnu bedre eksempel på problemet med at gøre små forandringer store, end de eksempler jeg bragte i mit forrige indlæg.

Lad os tage et eksempel fra artiklen, der på den ene side fortæller, at Socialdemokratiet går frem i målingen, men står til at miste mandater sammenlignet med sidste uges måling:

Socialdemokratiet står i målingen til en opbakning på 30,6 procent. Det er en fremgang på 0,3 procentpoint i forhold til sidste uges måling.

Trods den lille vælgermæssige fremgang, så står Socialdemokratiet til at tabe et enkelt mandat i forhold til den seneste måling, hvilket skyldes, at Liberal Alliance igen er over spærregrænsen, og at der dermed er færre mandater for partierne at deles om.

Med andre ord: Socialdemokratiet går frem med 0,3 procentpoint, men fordi Liberal Alliance går frem med 0,4% (fra 1,7% til 2,1%), og dermed kommer over spærregrænsen, står Socialdemokratiet til at gå tilbage (hvis man kigger på mandattallet).

Alle disse “forandringer” ligger inden for den statistiske usikkerhed, og der er absolut intet der taler for, at et eller flere af ovennævnte partier, har rykket sig i målingerne i løbet af en uge. Når dette eksempel er værd at tage fat i, er det fordi det ikke blot handler om (over)fortolkningen af én lille forandring (Socialdemokratiets “fremgang”), men to forandringer (Liberal Alliances ditto).

Den statistiske usikkerhed nævnes til slut i artiklen (“Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier i denne måling er på +/- 2,8 procentpoint.”), og det er min opfattelse at medierne generelt er bedre til at formidle denne slags information, men at den i selve den journalistiske tolkning – eller fraværet af samme – misforstås eller ignoreres (sidstnævnte er tilfældet her).

Liberal Alliance ligger omkring spærregrænsen i meningsmålingerne disse måneder, og det samme gør Kristendemokraterne. Hvis tilfældig støj omkring spærregrænsen (på ned til 0,1 procentpoint – fra 1,9% til 2%) skal afgøre, om et parti går frem eller tilbage, kræver det, at man ignorerer den statistiske usikkerhed og er klar til at ignorere den for alle andre partier. Det er givetvis spændende for selverklærede politiske nørder, men det er en metodisk problematisk dækning af de politiske partier.

Der har været meget fokus på Socialdemokratiets opbakning i meningsmålingerne siden pandemien, især spørgsmålet om hvorvidt der blot var tale om en kort “rally ’round the flag”-effekt. Hvad vi har set på det seneste – som jeg også konkluderede i mit forrige indlæg – er, at der ganske enkelt ikke er evidens for at konkludere, at Socialdemokratiet er gået hverken frem eller tilbage.

Er Socialdemokratiet gået tilbage i meningsmålingerne? #2

For snart et år siden kunne Altinget rapportere, at opbakningen til Socialdemokratiet var begyndt at stilne af. I et indlæg pointerede jeg, at der ikke var meget der tydede på, at opbakningen til Socialdemokratiet havde ændret sig. Mere specifikt konkluderede jeg:

Det er sandsynligt at opbakningen ikke vil forblive så høj, som den er nu, men der er i min optik intet der taler for, at der er sket noget nyt i meningsmålingerne, når vi kigger på Socialdemokratiet. Min vurdering er, at der skal mere til, før at Socialdemokratiet falder i målingerne, end hvad vi har set nu, men dette udelukker selvfølgelig ikke, at partiets opbakning kan blive mindre (eller større) i fremtiden.

Hvis vi kigger på Socialdemokratiets opbakning i løbet af det seneste år, er der ikke meget der taler for, at partiet har rykket sig nævneværdigt i målingerne:

Nuvel, det går lidt op og lidt ned, men sjældent noget der kan siges at være statistisk signifikant. Forskellene mellem analyseinstitutterne er oftest større end forskellene inden for samme, og det er primært kun enkeltmålinger, der taler for en fremgang eller tilbagegang, hvor efterfølgende meningsmålinger blot bekræfter, at opbakningen til partiet er relativt stabil.

I løbet af de seneste par dage har vi fået to nye målinger. Den seneste meningsmåling fra Voxmeter, som også er den første meningsmåling fra Voxmeter siden sommerferien, viser, at Socialdemokratiet ligger på omkring samme niveau som før sommerferien. Det vil sige omkring de 30%. Målingen fra før sommerferien viste en opbakning på 28,4%, hvor den seneste måling fra Voxmeter viser 30,3%. Det er en forskel på 1,9 procentpoint.

Hvorfor er dette interessant? Fordi Ritzau tolker den seneste meningsmåling fra Voxmeter som en fremgang til partiet. Se eksempelvis dækningen hos Kristeligt Dagblad eller B.T., der indledes med ordene: “Socialdemokratiet ser ud til igen at have fået medvind hos vælgerne efter en række meningsmålinger hen over sommeren med faldende opbakning til regeringspartiet.”

Til Ritzaus forsvar skal det nævnes, at de erkender, at der er en statistisk usikkerhed, der er større end de ovennævnte 1,9 procentpoint for Socialdemokratiet: “Med til målingen hører, at der er en statistisk usikkerhed. Den maksimale statistiske usikkerhed ligger på 2,8 procentpoint, som gælder for Socialdemokratiet.” Det er en ren tilståelsessag.

Dette holder dog ikke Ritzau fra at lave endnu en historie om forandringer på baggrund af meningsmålingen. En måling – hvor hovedhistorien burde handle om stabilitet (hvilket giver god mening, da der trods alt har været politisk sommerferie), afføder en artikel om, at målingen viser, at “S går styrket ind til politisk sæson”. Det er i hvert fald hvad Altingets politiske kommentator angiveligt får ud af målingen. Også selvom målingen ikke viser nogen forandring.

Kigger vi på den seneste meningsmåling fra Gallup (fra 5. august), viser den heller ikke de store forandringer i løbet af sommeren, eller som Berlingske konkluderer: Sommeren har ikke rykket det store i meningsmålingerne. Her kommer de dog frem til en helt anden konklusion, nemlig at Gallup-målingen “varsler svær periode for Mette Frederiksen”.

Vi har altså at gøre med to meningsmålinger, der begge viser, at vælgerne ikke har rykket sig i løbet af sommeren, men hos et medie er det udtryk for, at Socialdemokratiet går styrket ind i den politiske sæson, hvor det hos et andet medie er udtryk for, at det bliver en svær periode for Socialdemokratiet. Så skulle der være noget til enhver politisk smag. Det er altid imponerende, hvordan journalister kan bedrive denne slags kaffegrumslæsningsjournalistik.

Gik Socialdemokratiet tilbage før sommerferien? Er de vendt stærkt tilbage over sommeren? Varsler målingerne en svær periode for partiet? Det er muligt at nogle enkeltmålinger kan bruges til at tegne forskellige billeder (især hvis man ignorerer den statistiske usikkerhed), men fra min læsning af tallene tyder det mest af alt på, at vælgerne ikke nødvendigvis har rykket sig over sommeren – og Socialdemokratiet står akkurat hvor de stod, før de gik på sommerferie.

Er Socialdemokratiet gået tilbage i meningsmålingerne?

Da coronavirussen brød ud, oplevede Socialdemokratiet en voldsom fremgang i meningsmålingerne. Forleden kunne en Megafon-måling vise, at Socialdemokratiet “fastholder [en] kæmpe vælgeropbakning”. Det tyder altså på, at der stadig er stor opbakning til Socialdemokratiet i meningsmålingerne.

I et nyt vægtet snit hos Altinget formidles det dog, at de “seneste måneders medvind for Socialdemokratiet [er] begyndt at stilne af”. Konkret rapporteres det, at partiets opbakning nu er på 31,5 pct.

Er opbakningen så begyndt at stilne af? 31,5 pct. lyder meget plausibelt – og min seneste prognose giver Socialdemokratiet 32 pct. af stemmerne. Jeg vil dog argumentere for, at vi stadig skal se et større fald, før vi kan konkludere, at der er evidens for en ændring i opbakningen til Socialdemokratiet.

For at forstå dette kan vi kigge på de seneste målinger for Socialdemokratiet:

Her kan vi se, at der var en stor stigning i opbakningen til Socialdemokratiet i løbet af marts. Siden da har opbakningen ligget stabilt på omkring 33 pct., med nogle meningsmålinger højere og andre målinger lavere. Vi har fået to meningsmålinger i denne uge, hvor Socialdemokratiet ligger på hhv. 33,4 pct. (Voxmeter) og 33,2 pct. (Epinion). Tager vi den statistiske usikkerhed i betragtning, er det svært at se et mønster, der viser nogen forandring, siden Socialdemokratiets opbakning steg.

Det er sandsynligt at opbakningen ikke vil forblive så høj, som den er nu, men der er i min optik intet der taler for, at der er sket noget nyt i meningsmålingerne, når vi kigger på Socialdemokratiet. Min vurdering er, at der skal mere til, før at Socialdemokratiet falder i målingerne, end hvad vi har set nu, men dette udelukker selvfølgelig ikke, at partiets opbakning kan blive mindre (eller større) i fremtiden.

De fire gamle partier i meningsmålingerne

Socialdemokratiet oplevede i forbindelse med COVID-19 en stor fremgang i meningsmålingerne. Men hvor stor er denne fremgang i et historisk perspektiv?

Jeg har kigget nærmere på 773 meningsmålinger fra Gallup fra 1957 til 2020 for de fire gamle partier. De fire gamle partier omfatter som bekendt Socialdemokraterne, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre. Den første meningsmåling er fra 28. juni 1957 og den seneste meningsmåling er fra 11. juni 2020.

Til at gøre dette har jeg anvendt et R-script lavet af Simon Straubinger til at visualisere læsbarheden af statsministertaler over tid.

Her er alle meningsmålingerne:

Der er i min optik mindst fire interessante observationer.

For det første er det nemt at se, at Socialdemokraterne har oplevet en stor fremgang i meningsmålingerne over kort tid ifm. COVID-19. Socialdemokratiet står historisk stabilt selvom de stadig ligger pænt fra de 40% af stemmerne, de engang lå stabilt til at få. Kenneth Thue Nielsen har desuden lavet en god analyse for Altinget, hvor han sammenligner Socialdemokratiets opbakning med hvordan andre partier har klaret tidligere kriser.

For det andet bekræfter figuren, at meningsmålingerne generelt er stabile på kort sigt. Vi skal normalt ikke forvente de store forandringer i meningsmålingerne over kort tid, så du kan uden de store vanskeligheder undlade at følge med i hvad meningsmålingerne viser fra uge til uge. Det går dog op og ned i politik, og det er især interessant at se hvordan Socialdemokratiet i løbet af de seneste ti år er gået fra at have over 30% af stemmerne til at ligge på under 20% – til at være tilbage på over 30%.

For det tredje ser vi historisk mere variation hos Venstre, hvor det går betydeligt mere op og ned over tid, alt efter hvilken periode vi er i. Venstre ligger givetvis lavt sammenlignet med Socialdemokratiet og deres opbakning over de seneste år, men der er intet der tyder på en historisk krise for partiet.

For det fjerde har Konservative og Radikale Venstre oplevet stor opbakning på vidt forskellige tidspunkter (især relateret til, hvornår de var statsministerparti), men de har over de seneste fem år fulgt hinanden godt. Det er desuden altid en fornøjelse at se de Konservatives meningsmålinger og huske på, at da Bendt Bendtsen blev kaldt ‘Mr. 10 procent’, var det ment som en kritik.

Vi har for vane blot at kigge på de seneste meningsmålinger, når vi ønsker at se hvordan partierne klarer sig, men det kan være sundt at tage de historiske briller på i ny og næ. Jeg planlægger således at skrive et opfølgningsindlæg om 63 år.

Er Socialdemokratiet gået tilbage siden folketingsvalget?

Hos Politiken kan man læse, at “Socialdemokratiet går tilbage i ny meningsmåling”. Artiklen bærer titlen “Efter enegang: Socialdemokratiet er gået tilbage siden folketingsvalget, viser ny måling”. Lad os kigge nærmere på den nye måling.

Som altid – når der er en ny måling – er det vigtigt at placere den i den rette kontekst. Ingen måling står sig godt ud alene, hvorfor Figur 1 viser Socialdemokratiets opbakning i målingerne fra 2018, hvor jeg ligeledes har angivet, hvilken der er den nyeste fra Megafon.

Figur 1: Socialdemokratiets opbakning i meningsmålingerne, 2018

Socialdemokratiet fik som bekendt 26,3% af stemmerne ved folketingsvalget i 2015. I omtrent alle målinger foretaget i år ligger Socialdemokratiet på niveauet omkring folketingsvalget eller højere. Der er ingen systematisk evidens for, at Socialdemokratiet er gået tilbage siden valget.

Det eneste sted vi finder denne historie er i en artikel om én måling fra Megafon. For et par år siden var jeg ude og kritisere Megafons målinger (og dækningen af samme) i forhold til Socialdemokraternes opbakning, og intet tyder på, at det er blevet meget bedre. Det kan undre mig, at journalister og politiske kommentatorer hopper i med begge ben.

Endnu mere interessant er det da også, at artiklen forsøger at koble denne tilbagegang på Mette Frederiksens udmelding om ikke at danne regering med Det Radikale Venstre: “Målingen kommer, efter at partiformand Mette Frederiksen annoncerede, at hun vil gå til valg på at danne en regering kun bestående af Socialdemokratiet. Dermed ønsker hun at droppe 25 års parløb med Det Radikale Venstre.”

Hvorfor er dette interessant? Fordi der ikke er nogen evidens for et statistisk signifikant fald i meningsmålingerne fra den forrige Megafon til den seneste fra samme institut. I den forrige måling fra Megafon (fra 31. maj) fik Socialdemokratiet 25,1% af stemmerne. Som altid kan jeg anbefale denne side, hvor du kan indtaste tal fra to målinger og få svar på, om der er en signifikant forskel mellem to målinger. Det er der ikke i nærværende tilfælde.

Artiklen hos Politiken afsluttes blandt andet med ordene: “Politiken har forsøgt at få en kommentar fra Nicolai Wammen, politisk ordfører for Socialdemokratiet. Han er ikke vendt tilbage”. Dette er der absolut intet at sige til, når det vedrører den slags jammerlige målinger fra Megafon.