Skal vi stadig snakke udenom?

Roskilde Festivalen har et markedsføringsinitiativ kørende ved navn Standpunkt. Her sælger de festivalen på at være imod fattigdom. Må jeg foreslå, at festivalens næste standpunkt sætter fokus på ejendomsretten?

Jeg har tidligere skrevet om det latterlige i Roskilde Festivalens ensidige fokus på fattigdom, og deres nyeste annonce med overskriften »Skal vi stadig snakke udenom?«, taler ikke imod de pointer jeg tidligere har formuleret:

Lad mig fatte min overordnede pointe i korthed: Jeg kommer aldrig til at give så meget som én krone til Roskilde Festivalen. Aldrig.

Der er selvfølgelig intet galt i at tale om fattigdom (eller udvise en eller anden form for socialt engagement), det er blot måden hvorpå det gøres, der er himmelråbende idiotisk. Kraka har udgivet et notat med flere gode pointer, blandt andet følgende der er mere end relevant i denne sammenhæng:

Fattigdom er et subjektivt begreb, der i et velfærdssamfund som det danske, afhænger af øjnene der ser. Det er politik – og det er ikke noget man kan måle præcist og efter objektive kriterier. Derfor bruger mange økonomer heller ikke betegnelsen ”fattige” om de mennesker, der har de lave indkomster i et bestemt år. De bruger betegnelsen ”lavindkomstgruppen”. Det er lidt det samme i OECD og EU. Her kaldes gruppen heller ikke ”de fattige” og institutionerne arbejder ikke med en egentlig fattigdomsgrænse – selv om det meget ofte påstås. De siger i stedet, at man er ”in risk of poverty”, hvis man er i lavindkomstgruppen. Altså, i risiko for at være fattig. Sikkert ud fra en erkendelse af de mange og store måleproblemer.

Roskilde Festivalen vil bekæmpe fattigdom

Roskilde Festivalen har taget et standpunkt: Ingen bør være fattig i Danmark. Jeg tror ikke at der er nogen der er uenige med nogen i, at der ikke burde være fattige mennesker, men hvad pokker; det hele forklares mere uddybende i denne video:

Specielt én sætning i denne video er værd at tage udgangspunkt i: ”I 2011 sætter vi fokus på fattigdom og ulighed, og det gør vi fordi det er vores oplevelse, at skellet mellem rig og fattig bliver større og større, samtidig med at der sker en ensretning af borgerne i samfundet.

For det første, ”Vores oplevelse”!? What the fuck!? Tager I pis på mig, Roskilde? ”Vores oplevelse”? Hvad med nogle tal, definitioner og lignende? Jeg ved godt at I højst sandsynligt intet kendskab har til at underbygge jeres argumenter med andet end følelsen af at verdens ressourcer er uretfærdigt fordelt, men seriøst? Jeg har kigget lidt rundt, men har desværre ikke været i stand til at finde nogle steder, hvor de underbygger deres påstande.

For det andet siges der, at skellet mellem rig og fattig bliver større og større. Jeg var til en forelæsning med Lane Kenworthy der har bogen Progress for the Poor på trapperne (udkommer på Oxford University Press). I hans arbejde benytter han en absolut definition af fattigdom. Problemet med at se på den relative fattigdom er, at vi i økonomiske krisetider faktisk får færre fattige, hvorfor at denne relative forståelse af fattigdom kan være yderst problematisk. Det kan derfor ligefrem tænkes, at skellet mellem rig og fattig er blevet mindre. Hvis bare vi gør alle fattige, er der jo ingen ulighed. Hvad er Roskildes ”standpunkt”?

For det tredje er der en selvmodsigelse i deres opfattelse af flere fattige og mere ensretning af borgerne i samfundet: Der kommer større og større ulighed, samtidigt med at der kommer større lighed. Problemet synes altså at være manglende økonomisk ensretning, samtidig med at der er en ”manglende plads til forskellighed”? Jeg har igen kigget mig lidt omkring, men har desværre ikke været i stand til at finde nogle argumenter eller andet, der uddyber hvad de i det hele taget mener.

Jeg elsker ethvert initiativ der ønsker at nuancere den politiske debat og tvinge en til at tage stilling. Problemet i denne sammenhæng er blot, at man ikke nuancerer debatten det fjerneste ved blot at referere til ens egen opfattelse af at ulighed er slemt og vi skal gøre mere for fattige. En kvalificeret debat må tage udgangspunkt i nogle problemstillinger der kan diskuteres fornuftigt.

Problemet med Roskilde Festivalens standpunkt er, at det i bund og grund bare er endnu et initiativ der skal brande Roskilde Festivalen. Jeg foreslår at man skifter kampagnelederens titel til den mere retvisende betegnelse: PR-ansvarlig.

Jeg kunne ikke finde på at støtte Roskilde Festivalen, fordi at det er et politisk projekt der forsøger at pakke venstrefløjsoverbevisninger ind i politisk korrekt pis og lort. Kim Møller siger det rammende i denne sammenhæng: Socialisme forklædt som humanisme.