Hvad mener det radikale bagland?

I en artikel på Politiken kan man læse, at »de radikale lokalformænd drømmer om mange brede aftaler over midten og få smalle forlig med Enhedslisten«. Dette lyder i det hele taget meget sandsynligt, men ikke desto mindre har jeg et par kommentarer til det grundlag hvorpå udsagnet hviler.

Baggrunden for artiklen er en rundspørge Ritzau har foretaget blandt 91 radikale lokalformænd, hvor der er stillet en række spørgsmål.

For det første – og mindst relevant – kan man more sig lidt over »det radikale bagland«. Why even bother? Det er de Radikale vi har med at gøre!

For det andet kan man undre sig lidt over antallet af radikale lokalformænd der svarer Ritzau. Det gør 37 ud af 91 (40 pct.), hvoraf 63 pct. af de 37 angiveligt har svaret, at de »foretrækker forlig over midten«. Der kan fremhæves flere problematiske aspekter ved dette, specielt i hvor høj grad vi kan sige noget generelt om baglandets holdning. Dette er dog ikke noget der tages op i artiklen.

For det tredje forekommer artiklens pointe omkring, at de radikale lokalformænd drømmer om mange brede aftaler over midten og få smalle forlig med Enhedslisten, som noget der ikke kan konkluderes på baggrund af det stillede spørgsmål. Spørgsmålet ligger mere op til en vurdering af hvilken politik der vil blive ført, og ikke til en holdning omkring hvilken politik der bør blive ført. Spørgsmålets ordlyd er: Tror du, at den nye regering kommer til at lave flest kompromiser med Enhedslisten eller hen over midten?

Drømmer mange radikale vælgere om brede aftaler over midten? Ja, det tror jeg i høj grad. Det er bare ikke en konklusion jeg vil komme frem til på baggrund af Ritzaus rundspørge. På baggrund af Ritzaus rundspørge kan man blot konkludere, at et flertal af de radikale lokalformænd der har svaret, vurderer, at der vil blive lavet flere kompromiser hen over midten end med Enhedslisten. Surprise, surprise.

Reklamer i min postkasse? Nej tak.

Jeg er en stor tilhænger af reklamefinansierede services. Det er fantastisk at jeg kan bruge et produkt mod at jeg frivilligt accepterer, at jeg ser nogle reklamer. Jeg forstår af samme grund ikke folk der kan tude over reklamer i TV eller på facebook eller et helt tredje sted, hvor man frivilligt bare kan vælge servicen fra.

Det er da heller ikke uden grund, at jeg er en meget stor tilhænger af det reklamefinansierede TV2 frem for det tvungne DR. Reklamer er en form for brugerbetaling, og ved at der er reklamer på TV2, kan jeg slippe for at betale licens. Det er fantastisk.

Reklamer er i bund og grund derfor et tilvalg. Jeg vælger et produkt der finansieres vha. reklamer. Når jeg besøger Berlingske.dk, Politiken.dk, JP.dk eller andre hjemmesider, får jeg adgang til en bestemt type indhold, mod at jeg samtidigt accepterer, at der er reklamer. Derfor bruger jeg ikke AdBlockers software.

Der er dog også tilfælde hvor at jeg ikke kan fordrage reklamer, nemlig når jeg ikke frivilligt har valgt at bruge en service, hvor at jeg udsættes for reklamer. Derfor irriterer det mig bl.a., at jeg flere gange om ugen skal tømme min postkasse for kulørte reklamer.

Kan jeg så ikke bare tilmelde mig en ”Reklamer, nej tak!”-ordning? Jo, og det har jeg også gjort. Situationen er så bare den, at jeg har fået besked på, at jeg ikke må have klistermærket på min postkasse, da dette vil skabe misfarvninger og andre ting på postkassen. Latterligt.

I så fald at ”Nej tak”-ordningen fungerede, ville jeg dog alligevel ikke være nogen tilhænger af ordningen. Jeg går ind for tilvalg – ikke fravalg. Derfor irriterer det mig også, at der ikke er kommet noget ud af et forslag fra De Radikale fra sidste år, som jeg vil dedikere resten af dette indlæg til med et lille uddrag:

”I dag sender virksomhederne tonsvis og atter tonsvis af reklamer ud til danskerne – reklamer, som aldrig bliver læst og kun er til gene. Årligt modtager en dansker 55 kg reklamer, og mange af dem ryger direkte i skraldespanden. Det er et kolossalt spild af papir og et irritationsmoment for de mange danskere, som ikke vil spammes af reklamer. Derudover er miljøbelastningen enorm. Derfor skal vi have gjort noget ved problemet omgående,” siger Radikale Venstres forbrugerordfører Bente Dahl.

Hun vil nu erstatte den nuværende ”Nej tak”-ordning med en ”Ja tak”-ordning:

”Vi vil vende reglerne på hovedet og erstatte ”Nej tak”-ordningen med en ”Ja tak”-ordning. For fremtiden skal man altså vælge det aktivt til, hvis man ønsker at modtage reklamer. Der skal et ”Ja tak”-skilt på postkassen, før man må lægge reklamer i den”

Jeg er 100% enig. Ja tak – ikke nej tak. Kan man ikke få et politisk flertal til sådan en ordning? Please.