Den nye tænketank Kraka III: Landbrug & Fødevarer

Den nye tænketank Kraka har fået en del kritik fra flere forskellige sider (for en oversigt, se mine tidligere indlæg her og her). Specielt finansieringens betydning for tænketankens uafhængighed af særinteresser har været til diskussion, og dette ikke uden grund. I dette indlæg vil jeg med udgangspunkt i interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, eksemplificere samt specificere de problematiske aspekter i Krakas finansiering.

Lad os for overblikkets skyld tage udgangspunkt i Landbrug & Fødevarer. På deres respektive hjemmeside kan man læse, at de har følgende interesser:

  • Landbrug & Fødevarer skal styrke den politiske interessevaretagelse for landmænd og fødevarevirksomheder og sikre medlemmerne god og effektiv service.
  • Landbrug & Fødevarer har kun fødevareerhvervets interesse, og kan derfor være meget målrettet i sine politiske aktiviteter.

Det vigtige er selvfølgelig det logiske faktum, at Landbrug & Fødevarer er sat i verden for at fremme fødevareerhvervets interesser. Dette siger sig selv, og ingen bebrejder Landbrug & Fødevarer for, at have disse interesser og et ønske om, at være meget målrettede i deres politiske aktiviteter med henblik på at styrke den politiske interessevaretagelse for landmænd og fødevarevirksomheder.

Alle interesseorganisationer er sat i verden for at fremme en bestemt gruppes interesser. Dem der finansierer interesseorganisationens aktiviteter gør det da også med henblik på, at interesseorganisationen så varetager de interesser, de er sat i verden for at varetage. Hvis Landbrug & Fødevarer ikke sikrer landmændene og fødevarevirksomhederne bedre forhold, er der ingen mening i at have interesseorganisationen.

Hvorfor vælger en interesseorganisation som Landbrug & Fødevarer så at kaste penge efter en tænketank som Kraka? Det er næppe, hvor meget Peter Mogensen end vil påstå det, for velfærdsstatens fremtids skyld.

Claus Søgaard Richter, direktøren for Landbrug & Fødevarer, har flere steder udtalt sig om interesseorganisationens bevæggrunde til at gå med ind i samarbejdet med Kraka. For eksempel udtaler han, at interesseorganisationen vil bruge indflydelsen gennem interesseorganisationer til at fremme interessen for deres aktiviteter på eksportmarkederne:

»Vi søger indflydelse gennem arbejdet i flere tænketanke bl.a. Contico og seneste Kraka. Vi går ind i arbejdet for at få sat fokus på, hvordan fødevareerhvervet kan bidrage til at opretholde Danmarks høje velfærdsniveau bl.a. via vores aktiviteter på eksportmarkederne og via vores arbejde med at udvikle fremtidens grønne løsninger.«

Er det plausibelt at antage, at Landbrug & Fødevarer vil bruge deres plads i Krakas Advisory Board til, som direktøren formulerer det, »at få sat fokus på, hvordan fødevareerhvervet kan bidrage til at opretholde Danmarks høje velfærdsniveau«? Det vil jeg mene.

Claus Søgaard-Richter, der desuden også får en plads i bestyrelsen i tænketanken Kraka, siger dog til Maskinbladet, at der blot er tale om et beskedent beløb. Han har dog ingen interesse i at offentliggøre beløbets størrelse, men som Mona Blenstrup så rigtigt skriver i en kommentar: »Hvis beløbet er beskedent, hvorfor så ikke offentliggøre det? Det er jo vores kontingentbeløb, der danner grundlag for L&F og dets virke«.

Peter Mogensen kan tale nok så meget om neutralitet, uafhængighed, objektivitet og så videre. Det ændrer dog ikke på det faktum, at der er en manglende gennemsigtighed, manglende erkendelse af de økonomiske interesser der udgør det grundlag hvorfra, at Kraka vil levere »uafhængige« analyser og nogle fundamentale problemer i den struktur, tænketanken har, hvis de skal komme bare i nærheden af den uafhængighed, de ønsker.

I nærværende indlæg har jeg taget udgangspunkt i Landbrug & Fødevarer, men jeg kunne i princippet lige så godt have taget udgangspunkt i en anden økonomisk sponsor. Der er intet specielt ved den pågældende interesseorganisation, der gør den mere interessant end andre. Den gør jo blot hvad den er sat i verden for: at fremme særinteresser.

Den nye tænketank Kraka II

Så har den nye tænketank Kraka været på benene i et par dage. Status? Endnu mere snak om uafhængighed og neutralitet. Peter Mogensen er gået så langt som til at kalde det »neutral, sober, ordentlig, offentlig oplysning«. I beg to differ.

I fredags skrev jeg et indlæg om tænketanken på baggrund af den eneste nyhed, men siden da er der kommet flere reaktioner og uddybelser, jeg finder enten komiske eller relevante.

Først og fremmest kan jeg anbefale Lisbeth Knudsens kommentar ‘Kraka nu i Politiken-tøj‘, der bringer nogle af de samme kritikpunkter op, som jeg tog op i mit forrige indlæg:

»I det oprindelige udspil til tænketanken stod Dansk Industri og LO på listen blandt sponsorerne. De synes forduftet, og landbruget står lidt forpjusket alene tilbage. Professor ved Københavns Universitet, Peter Nedergaard, har været formand for initiativgruppen bag Kraka, men bliver nu kun menigt medlem af bestyrelsen, mens Henrik Mulvad og konsulenthuset Accenture besætter formandsposten – med tak for sponsorstøtten. Det hedder i præsentationen af projektet, at alle sponsorer får en plads i et »advisory board«, der skal rådgive tænketanken om ideer til fremtidige analyser. Så meget for armslængden til sponsorerne.«

Det er dog ikke kun Lisbeth Knudsen der sår tvivl om Krakas grundlæggende uafhængighed. Både af Politikens egne læsere samt fra politisk hold problematiseres tænketankens uafhængighed. Det er da heller ikke uden grund, at man skal stille sig yderst kritisk over for Krakas uafhængighed både i forhold til Politiken, velfærdsstaten, sponsorer m.v.

Peter Mogensen kommer på hans blog med et forsvar for deres uafhængighed. Her argumenterer han for, at han med uafhængighed forstår uafhængighed fra partipolitiske interesser. Det er en yderst snæver opfattelse af uafhængighed, og er i bund og grund ikke andet end tomme ord, da der ikke er nogen tænketank der er afhængige af partipolitiske interesser. Hvor mange gange har CEPOS f.eks. ikke været ude og kritisere de blå partier? Betyder det, at CEPOS er uafhængige? Selvfølgelig ikke.

Apropos CEPOS nævner Peter Mogensen da netop også denne tænketank:

»At andre organisationer – hvis missioner og arbejde vi respekterer højt – er bekymrede for at få et skår i deres image, fordi vi vælger en neutral linje, mener vi er en skam. Det er en værdig mission at slås for et mere liberalt samfund som CEPOS, eller for en rød regering, som Arbejderbevægelsens erhvervsråd. Vi vil i Fonden Kraka gerne samarbejde med disse organisationer, hvor det giver mening.«

En neutral linje? Peter Mogensen skriver i samme indlæg og utallige andre steder, at de kæmper for velfærdsstatens overlevelse. Det er da ingenlunde en neutral linje! Detaljen ligger her i, at han ved AE-rådet skriver en »rød regering« og ikke »mere velfærdsstat« (det er jo hvad Kraka kæmper for). Martin Ågerup, direktøren for CEPOS, har dog ikke været ude og kritisere, at Kraka har valgt en bestemt linje, men blot fremhævet det faktum, at det holdningsneutrale udgangspunkt ikke eksisterer:

»Det er ikke sådan, at man kan lave analyser uden et holdningsmæssigt udgangspunkt. Man bliver jo nødt til at vælge nogle ting at fokusere på, og allerede deri ligger der en holdning til, hvad man synes er vigtigt«

Men som Peter Mogensen så passende skriver: »Endnu engang tak for den positive modtagelse. Nu handler det om hårdt arbejde idet det er resultaterne, som tæller.«. Jeg glæder mig til at se resultaterne. På nuværende tidspunkt er deres hjemmeside en lettere primitiv WordPress-version med forskellige fejl (prøver man for eksempel at kommentere et indlæg, får man en Internal Server-fejl). Det skriger ikke af professionalisme.

Det bliver dog spændende at se, hvad der kommer ud af Kraka. Peter Mogensen udtaler, lettere ironisk håber jeg, at han nu med Krakas ressourcer kan vedblive at være en af »Danmarks mest kvalificerede analytikere«.

Den nye tænketank Kraka

Peter Mogensen stifter en ny tænketank, Kraka. Formelt bliver den stiftet inden for de næste par uger. Der er flere interessante forhold ved denne nye tænketank. Jeg vil i dette indlæg forholde mig til:

  1. Formålet. Det overordnede mål med tænketanken er at bidrage med analyser der kan »sikre velfærdssamfundet i flere generationer«.
  2. Finansieringen. Ud over Politiken finansierer bl.a. Landbrug og Fødevarer, Falck, Realdania og Accentura tænketanken. Dem der finansierer Kraka får adgang til Krakas Advisory Board, der rådgiver tænketanken om ideer til fremtidige analyser.
  3. Den politiske uafhængighed. Kraka skal ikke være styret af partipolitik. Desuden skal tænketanken være uafhængig, som Peter Mogensen udtaler: »Når vi skal ansætte økonomer vil vi ikke kigge efter politiske holdninger, men efter de fagligt dygtigste folk i landet, og når vi skal lave analyser, vil vi ikke lade os styre af nogen interesser«.

Det er specielt disse tre aspekter der er relevante, ikke isoleret, men når man analyserer hvordan formålet, finansieringen og den såkaldte politiske uafhængighed har væsentlige implikationer for hverandre, og specielt kan udvande betydningen af sidstnævnte.

For det første er der en ambition om at levere analyser der ikke er påvirket af interesser. Dette divergerer fundamentalt med formålet, altså at levere analyser der kan sikre velfærdssamfundet i flere generationer. Velfærdssamfundet er et politisk mål man kan arbejde for eller imod. Det er ikke et interesseneutralt apolitisk spørgsmål, men et politisk, normativt spørgsmål, som alt andet lige vil kunne påvirke analyserne.

For det andet er der næppe nogen der betaler gildet for gildets egen skyld. There ain’t no such thing as a free lunch. Dem der betaler musikken, bestemmer som regel også hvad der skal spilles. Relevante spørgsmål i denne sammenhæng vedrører hvordan Kraka vil sikre deres »uafhængighed« og seriøsitet. Jeg savner svar.

For det tredje – og i forlængelse af finansieringen – er det lettere komisk, at de økonomiske interesser institutionaliseres i Krakas Advisory Board (og hvilken smuk engelsk titel). Der er etableret en direkte kanal hvor dem der finansierer aktiviteterne, kan »rådgive« om hvad der skal ske. Her er det vigtigt at huske på, at dagsordensfastsættelse også er en vigtig form for magtanvendelse.

For det fjerde fortæller Peter Mogensen stolt, at eksperter vil blive ansat på baggrund af deres kvalifikationer – og ikke deres holdninger. Det er da meget betryggende, men hvad nytter det, når de alligevel skal bruges til at lave analyser, der skal bidrage til at konsolidere velfærdsstaten? Den enkeltes holdning er altså ligegyldig, men de holdninger som analyserne skal fremme, er ikke ligegyldige.

For det femte udtaler Peter Mogensen, at »i modsætning til flere andre danske tænketanke vil Kraka ikke lade sig styre af partipolitik«. Hvilke andre danske tænketanke lader sig styre af partipolitik? Jeg savner navne.

For det sjette afviser Politikens chefredaktør Bo Lidegaard, at tænketanken får indflydelse på, hvad der ender i avisens spalter. Det er nok i teorien også ganske rigtigt, men jeg har en idé om, at det er meget få (om overhovedet nogen) af de analyser Kraka kommer med, der ikke vil blive omtalt i Politiken.

Kraka er ikke en politisk uafhængig tænketank. Den har et normativt sigte og en konstruktion der på ingen måde taler for, at den vil bidrage til samfundsdebatten med analyser, der ikke er påvirket af bestemte interesser.

Peter Mogensen for Dummies

He knows nothing; and he thinks he knows everything.
That points clearly to a political career.
– George Bernard Shaw

Læsere af Politiken bliver dagligt klædt politisk på af den pæne herre Peter Mogensen. Men hvilket billede får de venstreorienterede Politiken-læsere af den politiske praksis, når det er Peter Mogensen der står for tolkningen af den politiske virkelighed? Jeg bringer her en introduktion til Peter Mogensens analyser der forhåbentlig kan bidrage til at skabe en større forståelse i forhold til nævnte.

Peter Mogensen er politisk redaktør på Politiken hvor han skriver analyser der ligeledes publiceres på hans blog. Foruden dette er han tilknyttet forskellige produktioner på TV2 News. Hans blog bærer beskrivelsen ”Analyser af dansk og international politik”, men her er det vigtigt at holde for øje, at dette som det meste andet Peter Mogensen skriver, blot er en uklar formulering. Der er ganske enkelt ingen analyser af international politik.

Jeg vil i dette indlæg afgrænse mit fokus til at fokusere på to aspekter ved Peter Mogensens analyser: 1) Hans evne til at formulere sig og 2) hans evne til at analysere. Grunden til dette fokus er, at der i forvejen er skrevet meget om netop dette, hvorved at en læseguide til Peter Mogensen passende kan bero på et bredt udsnit af hvad der allerede er skrevet om Peter Mogensen og hans analyser.

Peter Mogensens formuleringsevner
Peter Mogensen er intet sprogligt geni. Som en introduktion kan der her anbefales Henrik Dahls artikel ‘Før brugte jeg mange klicheer, nu skyr jeg dem som pesten‘, hvor Peter Mogensen omtales som klicheens mester. Dette har Claes Kastholm Hansen i flere sammenhænge dokumenteret på ”Groft sagt”-pladsen i Berlingske, f.eks. i Nye snublerier fra sprogsnubleren (11.04.2010, ikke online) eller som han skriver under overskriften Båndsalat (04.12.2008, ikke online):

En af landets største sprogfordærvere – eller – fornyere – er dagbladet Politikens politiske humorist Peter Mogensen. At læse den metaforkonfuse mands »Politisk analyse« er dagens humørpille. Her krybes der »tilbage til korset«. Her er der ikke »de store brikker på paletten« eller »den store appetit for en række af de konsekvenser«. Her er privatbilismen »et af de få områder, som vi nationalt kan påvirke klimamæssigt«

Michael Jeppesen har dog i denne sammenhæng leveret nogle af de mest humoristiske analyser af Mogensens analyser under overskrifterne Petter og havet og Peter Mogensen – den komplette toprådgiver, hvor han i førstnævnte lettere ironisk skriver: »Spøg til side, men Peter Mogensens brug af metaforer, der smyger sig om teksten er i en klasse for sig, først sejlemetaforer, så boksemetaforer og nu fra musikkens verden. Det er virkelig noget, der bringer liv til en klumme«. Begge disse indlæg af Michael Jeppesen er yderst anbefalelsesværdige.

For at opsummere skal man vide om Peter Mogensen, at han bruger et levende sprog. Dette er dog også problematisk, da det ofte overskygger en eventuel pointe. Der bruges et utal af klicheer, metaforer, vendinger m.v. der nok kan fylde en masse spalteplads ud, men ofte efterlader læseren med en tom følelse af, ikke at være blevet klogere på noget som helst.

Peter Mogensens evne til at analysere
En af de primære opgaver politiske kommentatorer besidder er at analysere politiske begivenheder. Hvad er op og ned, hvordan skal en given udmelding forstås, hvad kan vi forvente at se osv. Her må vi dog nok erkende, at Peter Mogensen ikke har den bedste histore i forhold til at levere præcise analyser. Mads Kastrup har formuleret dette meget godt på hans blog:

Mit forbillede er Politikens Peter Mogensen. Hvis kommentatorbranchen var en dart-konkurrence, og de mest præcise analyser at regne for bulls eye, ville Mogensen måske stadig have til gode at sætte en pil på skiven. En hel del ville tillige være at finde i hans egen fod.

Er der så nogle konkrete eksempler på, at Peter Mogensen har leveret decideret upræcise analyser? Dette er desværre tilfældet, ja. Overordnet kan det siges så klart, at jo mere klart Peter Mogensen formulerer sig, desto mere har han for vane at tage fejl. Lad os kigge på et par illustrative eksempler.

Eksempel #1: Liberal Alliance og spærregrænsen
Nuvel, mange politiske kommentatorer spåede Liberal Alliance ude, men ingen har gjort det så vedholdende som Peter Mogensen. Noget kunne tyde på, at hans egen politiske overbevisning og personlige nag til partiet, har farvet hans ”analyser”.

Ole Birk Olesen har skrevet om dette i en leder, og ligeledes spurgt Peter Mogensen retorisk, om han kan komme med en forklaring på, at Liberal Alliance har ligget stabilt i meningsmålingerne.

Når dette er sagt, er det selvfølgelig teoretisk muligt, at Liberal Alliance ikke er repræsenteret i Folketinget efter næste valg, men sandsynligheden for at dette sker, er noget nær uendelig minimal. En opfordring herfra skal der lyde til at du, kære læser, holder nøje øje med, hvad Peter Mogensen i fremtiden skriver om Liberal Alliance.

Eksempel #2: Brian Mikkelsen som konservativ leder
Da Lene Espersen langt om længe valgte at træde af som formand for Det Konservative Folkeparti, gik spekulationerne om hendes afløser på formandsposten straks i gang. Da Lars Barfoed havde et solidt flertal bag sig, kunne Peter Mogensen omvendt rapportere, at pilen pegede på Brian Mikkelsen som ny konservativ leder.

Eksempel #3: Birthe Rønn Hornbechs ministerpost
Tidligere på året var der meget debat om hvorvidt Birthe Rønn Hornbech ville blive på sin post som integrationsminister. Her konkluderede Peter Mogensen, at Birthe Rønn nok bliver. Da Birte Rønn et par dage efter blev fyret som minister, kunne Peter Mogensen konkludere, at statsministerens korrekte fyring kommer for sent.

Denne fejlagtige analyse af Peter Mogensen gik da heller ikke ubemærket hen, men blev bl.a. kommenteret på Information af David Rehling, der om Peter Mogensen konkluderer, at han i sit kildefri rum har udviklet sin egen journalistiske genre.

Jeg siger ikke, at der ikke skal være plads til at tage fejl, endsige at formulere sig mindre klart for at tage hensyn til det faktum, at »i politik er alt muligt«, men det betyder ikke, at politiske eksperter ikke skal holdes op på det de påstår.

Den politiske debat må kvalificeres ved, at de påstande der ytres, bliver vurderet, vejet og specielt i tilfældet Peter Mogensen vraget, når de er lodrette forkerte eller ubrugelige. Det kan ikke være rigtigt, at en politisk analyse blot skal glemmes minuttet efter den er læst, og ikke tages for mere end ligegyldige skriverier, hvor politikerne dømmes hhv. ude og inde alt efter hvordan vinden blæser.

Det er mit ønske at dette indlæg kan opfordre til en mere kritisk læsning i fremtiden af de analyser der vil blive skrevet af Peter Mogensen. Specielt af Politikens læsere, der må døje med hans analyser på noget nær daglig basis.

Følg selv med i Peter Mogensens skriverier her.