Erik Gahner Larsen

Hvor mange vil stemme på Nye Borgerlige? #10

Det er efterhånden længe siden, at jeg sidst kiggede nærmere på, hvor stor opbakningen er til Nye Borgerlige. Den korte forklaring på dette er, at der ikke har været meget nyt at rapportere om, når det handler om hvor enige (eller rettere sagt uenige) medierne og analyseinstitutterne er i forhold til at måle partiets opbakning.

Der er stadig ikke enighed om, hvor stor opbakningen er til Nye Borgerlige. Især YouGov og Voxmeter er fortsat uenige, hvor førstnævnte giver partiet en større opbakning (husk på at YouGov ramte partiet forkert ved valget i 2019). Dette er dog ikke det samme som, at der ikke er sket noget i meningsmålingerne hvad angår Nye Borgerlige. Meningsmålingerne har således i løbet af det seneste år været enige om én ting: Nye Borgerliges opbakning i befolkningen er gået opad.

For et år siden havde Voxmeter partiet omkring spærregrænsen. Nu ligger partiet i Voxmeters målinger stabilt på et sted mellem 5 og 10% af stemmerne. De seneste målinger fra Gallup og Epinion placerer også partiet et sted mellem 5 og 10%. Det interessante er, at jo større opbakningen bliver til partiet, desto mindre uenighed vil der være mellem de fleste analyseinstitutter. Det er derfor også vanskeligt at sige, i takt med at opbakningen til partiet stiger, hvad der kan tilskrives henholdsvis tilfældig støj og systematisk bias i meningsmålingerne. Vi ved at den statistiske usikkerhed er mindre for små partier (lille tilfældig støj), men vi ved også, at analyseinstitutterne har svært ved at ramme nye, små partier (større systematisk bias).

YouGov vil kunne forsvare sig med, at de “måler folkestemningen” og indfanger tendenser før andre institutter, hvorfor de har fat i den lange ende. Dette argument køber jeg dog ikke. De formåede som sagt ikke at ramme valgresultatet i 2019. Når det er sagt er YouGov ikke radikalt langt fra hvad andre analyseinstitutter viser nu. Den seneste YouGov-måling giver Nye Borgerlige 11,7% af stemmerne, hvilket ikke er radikalt langt fra 10%. Jeg finder det dog stadig usandsynligt, at YouGov rammer rigtigt.

Voxmeter lavede i 2016 en fejlagtig meningsmåling, der postulerede, at “hver tiende vil stemme på Nye Borgerlige” (Voxmeter har lavet lignende målinger med Lars Løkkes nye parti, men mere om dette i morgen), men forkerte målinger bliver ikke bedre af, at de rammer rigtigt på et senere tidspunkt. Som jeg pointerede sidste år i Altinget, kan denne slags meningsmålinger netop ende med at blive selvopfyldende profetier. Derfor er det vigtigt, at medierne tager deres dækning af meningsmålingerne seriøst og ikke konkluderer om et parti går op eller ned, før der er systematisk belæg herfor.

Med dette in mente kan vi se på den seneste historie om Nye Borgerlige, der går på, at de går tilbage i meningsmålingerne. Hos Altinget rapporterer de således, at opbakningen til Nye Borgerlige bevæger sig nedad. Konkret stod partiet til at få 10,2% af stemmerne i marts, hvor de i april står til at få 8,9% af stemmerne.

Disse estimater harmonerer fint med, hvad min egeng model viser, altså at partiet lå på omkring 10% i marts og nu ligger lidt lavere. Jeg er dog skeptisk i forhold til at konkludere, at Nye Borgerlige går tilbage i meningsmålingerne. Mit bedste bud er – i skrivende stund – at partiet ligger på omkring 10 procent af stemmerne. Min seneste prognose giver partiet 9,5% af stemmerne. I nedenstående figur viser jeg opbakningen til partiet i meningsmålingerne fra 2020 til i dag.

Jeg finder det usanynligt, at partiet har mistet vælgere på det seneste. Min læsning af tallene er, at opbakningen til partiet er stabiliseret. De har således hverken vundet eller tabt stemmer, men de ændringer vi ser er marginale og skal ikke tilskrives for stor betydning. Altinget kan selvfølgelig gøre, hvad de vil (der skal jo skrives nye historier og deres læsere skal have value for money), men jeg ville ikke selv stå på mål for sådan en tolkning af meningsmålingerne.

Bid desuden mærke i, at jeg her er kritisk i forhold til at konkludere, at Nye Borgerlige går tilbage. Sidst jeg kritiserede mediernes formidling af meningsmålingerne i forhold til Nye Borgerlige, var Uriasposten ude med riven, da nogen ikke evnede at forstå, at jeg kritiserede meningsmålingerne og ikke partiet. Dette tager jeg stille og roligt, da der ikke var nogen sammenhængende kritik, jeg kunne forholde mig til (det eneste denne slags meningsdannere ser er nogle kritiske kommentarer i en kontekst, hvor Nye Borgerlige nævnes, og så går de i emotionelt selvsving). Jeg kan blot fremhæve, at jeg vistnok efterhånden har kritiseret mediernes dækning af alle partier – også venstreorienterede partier (da medierne eksempelvis påstod at Alternativet var over spærregrænsen, kritiserede jeg dette og konkluderede, at der ikke var nogen evidens for denne påstand i meningsmålingerne).

Er det utænkeligt at Nye Borgerlige går tilbage? Nej, men det er et andet spørgsmål, der kun kan besvares, når vi ser på de kommende meningsmålinger. Hvis partiet får negativ dækning (såsom at de går tilbage i meningsmålingerne), er det sågar plausibelt, at de vil miste stemmer. Jeg ser blot ingen tendenser i målingerne, der tyder på, at Nye Borgerlige mister stemmer. Partiet ligger på omkring 9,5% af stemmerne og sådan har det været gennem 2021 indtil videre.

Fem ud af fem meningsmålingshistorier var forkerte

Den 22. oktober kunne TV 2 præsentere en ny Megafon-måling med rubrikken: ”Radikale Venstre er halveret siden valget – næsten dødt løb mellem blokkene”.

Meningsmålingen viste store forandringer i det politiske landskab og fik ikke overraskende meget opmærksomhed blandt politiske kommentatorer og andre plattenslagere. Søs Marie Serup kaldte det en vild måling med følgende beskrivelse: “Målingen pegede på en halvering af Det Radikale Venstre, et tilbageslag til Socialdemokratiet, at Nye Borgerlige var dobbelt så store som Dansk Folkeparti og et nærmest dødt løb mellem blokkene.” Henrik Qvortrup kaldte det ligeledes helt vildt.

Kristian Madsen fremhævede, at der er (mindst) fem historier i meningsmålingen: 1) en halvering af Radikale, 2) Nye Borgerlige er dobbelt så store som DF, 3) minus 6 procentpoint til Venstre, 4) Socialdemokratiet er solidt tilbage under 30 procent og 5) dødt løb mellem rød og blå blok.

Der er flere gode grunde til at være skeptisk over for disse fem historier. Jeg tror ganske enkelt ikke på, at der er evidens for så meget som én af de historier, Kristian Madsen fremhæver. Husk på Twymans lov, der om noget gælder, når det handler om meningsmålinger: Jo mere interessant noget data er, desto større er sandsynligheden for, at der er tale om en fejl.

Megafon har en notorisk dårlig track record, når det kommer til ekstreme enkeltmålinger. I 2016 viste de, at Socialdemokratiet mistede halvdelen af deres vælgere (hvilket der ikke var belæg for i andre målinger – inklusiv deres efterfølgende målinger). Lignende ekstreme Megafon-historier har der været med de Konservative (i 2017), Dansk Folkeparti (i 2017), Socialdemokratiet (i 2018) og Radikale (i 2018). Derfor tillader jeg mig at være ekstra skeptisk hver gang, der er en ny vild Megafon-måling. Modsat de politiske kommentatorer, der har en lidt kortere hukommelse.

Jeg har derfor også ventet med at skrive dette indlæg, til vi havde endnu en Megafon-måling i hus, blot for at se, om der var tale om nogle historier, der kunne være korrekte. Kigger man på den seneste måling fra Megafon (eller alle meningsmålinger fra andre analyseinstitutter), er der dog intet der tyder på, at historierne holder vand. De Radikale er på magisk vis ikke længere halveret, Nye Borgerlige er ikke dobbelt så store som DF, Socialdemokratiet er på 30% og der er ikke længere dødt løb mellem rød og blå blok – eller som det beskrives i artiklen: “I oktober var blå og rød blok næsten lige, men med den seneste måling er vi stort set tilbage ved det vante billede for denne valgperiode.” Tilbage? Vi har aldrig været væk fra det vante billede.

Den eneste historie man med lidt god vilje kan sige ikke er direkte forkert, er historien om en tilbagegang på 6 procentpoint til Venstre. Men kigger man på de seneste Megafon-målinger har Venstre ikke rykket sig. Der er således tale om en tilbagegang siden valget i 2019, hvorfor der ikke er noget nyt ved den pågældende Megafon-måling. De vilde historier udebliver – og det er misvisende at sige, at der har været en stor ændring i målingerne, når det kommer til Venstres opbakning i løbet af de seneste måneder.

Jo vildere en meningsmåling er, desto mindre skal du stole på den. Og når én historie i en meningsmåling ikke holder, bør du også forvente, at andre vilde historier ikke holder. Én ulykke kommer sjældent alene.

Hvor mange vil stemme på Nye Borgerlige? #9

For omkring en måned siden kunne BT formidle, at Nye Borgerlige stod til en stor fremgang siden folketingsvalget i 2019. Her stod partiet i dækningen – ud af det blå – til mere end en fordobling af stemmerne i meningsmålingerne. Der var flere problemer med den pågældende artikel og meningsmåling, som jeg har beskrevet her.

Kort fortalt var problemet, at det eneste sted Nye Borgerlige ikke var i nærheden af en fordobling af deres stemmer, var i YouGovs meningsmålinger (hvis man vel at mærke tog deres meningsmålinger fra valgkampen i 2019 seriøst). Der var ligeledes intet nyt i, at BT ukritisk formidlede meningsmålingen uden så meget som ét lille forbehold.

Forleden var BT så på banen med endnu en historisk meningsmåling fra YouGov. Og der er igen tale om, at Nye Borgerlige står til en overordentlig fremgang. Denne meningsmåling blev også formidlet som en stor – ligefrem historisk – nyhed.

Ovenstående er taget fra BTs hjemmeside men historien var også slået stort op i den fysiske avis. Det eneste historiske ved denne meningsmåling er dog, at den udgør et nyt lavpunkt for, hvor dårligt meningsmålingerne kan formidles i de danske medier. Vi har at gøre med endnu et eksempel på, hvor farlig en symbiose YouGov og BT kan være. Meningsmålingen fra YouGov giver Nye Borgerlige 7,7 procent af stemmerne (nogle procentpoint mere end hvad YouGov gav partiet ved folketingsvalget – og mange procentpoint mere end de 2,4 procent, de stod til at få ved valget). Hvis vi – i tradition med BT og medierne generelt – ignorerer den statistiske usikkerhed, er Nye Borgerlige ifølge YouGov det tredjestørste parti i Folketinget.

Der er ikke meget nyt under solen her. Endnu en ekstrem meningsmåling, der i de forkerte hænder bliver skrevet op af et medie, der åbenlyst ikke bør formidle meningsmålinger. I tidligere tilfælde har der været et tvivlsspørgsmål om, hvorvidt BT og YouGov har været ubevidst eller bevidst misvisende i deres dækning af, hvor mange der vil stemme på Nye Borgerlige. I den pågældende artikel indrømmer de dog, i en note der kan udfoldes i artiklen, at “i det seneste kvalitetsvejede snit fra maj af flere analyseinstitutters vælgermålinger til 3,6 procent af stemmerne”. BT ved med andre ord godt, at der ikke er noget der tyder på, at opbakningen er så stor, som de forsøger at overbevise deres læsere om, at den er.

Jeg har allerede skrevet en del om problemet med YouGov og BT, men hvad jeg finder interessant i denne sammenhæng er implikationerne af dækningen. For det første stoppede BT ikke blot med deres artikel om meningsmålingen. De fulgte eksempelvis også op med denne artikel, hvor Nye Borgerliges partileder, Pernille Vermund, udtaler, at det går partiet godt fordi hun siger tingene, som de er:

BT gør alt hvad de kan for at sælge meningsmålingen som en chok-måling, men – igen – det eneste chokerende er BTs manglende evne til at dække meningsmålingen sobert. På baggrund af BTs meningsmålingsartikler skrev jeg således en kommentar for Altinget, hvor jeg blandt andet skriver:

“De eneste gode nyheder for BT og YouGov er, at deres dækning kan ende med at blive en selvopfyldende profeti. Jo mere BT bidrager til et narrativ om, at Nye Borgerlige er blandt landets største partier, desto mere medvind vil partiet få, der vil appellere til flere vælgere.

Med andre ord: BT laver misvisende artikler om opbakningen til Nye Borgerlige, men de medvirker til, at opbakningen til Nye Borgerlige vil være større fremadrettet.

Forskningen viser således, at vælgere bruger meningsmålinger delt i deres sociale netværk til at danne sig indtryk om, hvor stor opbakningen er til politiske partier, med implikationer for, hvilke partier vælgerne vil stemme på. Dette f udgør et demokratisk problem, når BT og YouGov – ubevidst såvel som bevidst – bidrager til at give et misvisende billede af opbakningen til partierne.“

Der er flere videnskabelige studier, der dokumenterer en såkaldt bandwagon effekt, altså at partier der bliver fremstillet positivt i medierne, når de dækker meningsmålinger, vil få en øget opbakning (se denne artikel for en god introduktion). I forhold til meningsmålinger i sociale netværk havde jeg dette nye studie i tankerne, der belyser vigtigheden af sociale netværk for meningsmålingernes effekter.

Det er da heller ingen overraskelse, at Nye Borgerliges folketingsmedlemmer var ekstra glade for BTs dækning af partiet og delte den gode YouGov-meningsmåling på Facebook med nyheden om, at de står til at blive Folketingets tredjestørste parti:

Som det kan ses blev artiklen delt et stort antal gange blot gennem et par få politikere. Lars Tvede delte også meningsmålingen på Facebook med ordene: “Her står Nye Borgerlige til at blive det 3. største parti i Folketinget efter Socialdemokratiet og Venstre.” Dette viser at et basalt kendskab til statistik og usikkerhed ikke er en forudsætning for at kunne handle med aktier.

Der er selvfølgelig intet overraskende i, at Nye Borgerlige er glade for meningsmålinger, der giver dem en højere opbakning. Dansk Folkeparti er omvendt nok mindre glade for disse meningsmålinger, hvorfor de også har formidlet min kritik af BTs dækning. Der er intet i vejen med at politikerne deler de meningsmålinger, de er glade for, men BT er trods alt ikke et politisk parti, og det ville være at foretrække, at de kunne tage deres dækning af meningsmålingerne lidt mere seriøst.

YouGov svarede desuden på min kritik, der ligeledes kan læses hos Altinget. Jeg værdsætter at YouGov giver svar på tiltale, men der er intet konkret i deres svar, jeg ikke allerede i tidligere har beskæftiget mig med (jeg er desuden langt mindre skeptisk ift. YouGovs metode end andre kritikere). Kritikken er således mere interessant når man kigger på, hvad YouGov ikke forholder sig til: Hvad har ændret sig siden folketingsvalget, der gør, at vi nu skal tage YouGov seriøst? Dette savner jeg svar på.

Journalisten har også taget min kritik op, hvortil Michael Dyrby udtaler: “Jeg synes ikke, det er vanvittigt at skrive om den tendens, at Nye Borgerlige er stigende. Det har de andre institutter også set.” Det er korrekt. Andre analyseinstitutter finder også en øget opbakning til Nye Borgerlige, men YouGov giver dem en betydeligt højere opbakning. Og igen: Hvad har ændret sig siden folketingsvalget?

Hvor mange vil så stemme på Nye Borgerlige? Nedenstående meningsmålinger fra 2020 giver et bud på opbakningen til partiet:

Vi kan se tegn på, at opbakningen til Nye Borgerlige stiger. Voxmeter, der har vurderet partiet lavest i meningsmålingerne, og ramte ret præcist ved folketingsvalget i 2019, har dem nu på omkring fire procent. Jeg udelukker derfor ikke, at opbakningen til Nye Borgerlige er steget (og sågar kan stige yderligere), og når man ser på den dækning der har været af partiets vælgeropbakning, vil det ikke overraske mig, hvis meningsmålingerne – som jeg nævner i min kommentar i Altinget – kan ende med at blive en selvopfyldende profeti. I skrivende stund er mit bedste bud, at partiets opbakning ligger et sted mellem 4 og 5 procent.

Til slut er det også vigtigt at huske på, at jeg ikke blot er kritisk, når YouGov forsøger at estimere opbakningen til Nye Borgerlige. Den første problematiske meningsmåling, der forsøgte at sige noget fornuftigt om Nye Borgerlige, blev foretaget af Voxmeter tilbage i 2016, hvor medierne rapporterede, at Nye Borgerlige kunne få omkring 10 procent af stemmerne. Over de seneste år har det blot vist sig, at YouGov og BT igen og igen står som eksponent for en problematisk meningsmålingsjournalistik, hvorfor dette selvsagt får flere ord med på vejen.

Hvor mange vil stemme på Nye Borgerlige? #8

Meningsmålingerne har givet vidt forskellige bud på, hvor mange der vil stemme på Nye Borgerlige. Jeg skrev det første af flere indlæg omhandlende netop dette spørgsmål for små fire år siden. Man kunne håbe at folketingsvalget i 2019 havde afgjort det én gang for alle, hvor mange der så rent faktisk vil stemme på Nye Borgerlige, men meningsmålingerne er stadigvæk uenige.

På den ene side har vi meningsmålingerne fra især Voxmeter, der har placeret partiet omkring spærregrænsen. På den anden side har vi meningsmålinger, primært fra YouGov, der har placeret partiet tættere på 5% end 2%. Folketingsvalget i 2019 viste, at YouGov tog fejl – og de fleste andre analyseinstitutter var mere præcise.

En af konklusionerne på baggrund af seneste folketingsvalg var, at YouGov ikke havde et godt valg. Min analyse viste således, at YouGov havde klaret sig dårligst blandt alle analyseinstitutter. Konkret kunne man se, at YouGov havde den største gennemsnitlige afvigelse, altså hvor langt partierne lå fra seneste meningsmåling før valget til selve valgresultatet:

Med dette in mente kan vi nu se nærmere på den seneste meningsmåling fra YouGov, der blev formidlet af BT med følgende titel: Bedste måling for Vermund siden valget: ‘Bemærkelsesværdigt’

Er der tale om en bemærkelsesværdig måling? Hvis man kigger på andre målinger fra YouGov, er svaret nej. BT gik ikke desto mindre – som de har for vane – i breaking mode. Tirsdag aften var selvsamme artikel at finde på forsiden i gult:

Der er ikke tale om en vanvittig måling, men det er svært at formidle relativt neutrale meningsmålinger som breaking news. Dette er ikke en kritik af meningsmålingen i og for sig selv, men formidlingen af samme. Her er det værd at huske på, at BT ej heller havde et godt folketingsvalg, når det kommer til formidlingen af meningsmålinger.

I artiklen kan man læse, at “Nye Borgerlige står til mere end en fordobling af antallet af mandater, hvis der var valg i dag”. Det er meget lig hvad YouGov viste under folketingsvalgkampen, altså at Nye Borgerlige stod til at få dobbelt så mange mandater, som de rent faktisk endte med at få.

Dette har flere andre også bemærket (eksempelvis Hans Redder og Jonas Holm). Hvis vi kigger på meningsmålingerne fra i år kan vi da også se, at intet tyder på, at opbakningen til Nye Borgerlige har ændret sig voldsomt (eller på en måde, der kan betegnes som værende ‘vanvittig’). Her er meningsmålingerne fra januar og frem:

Med andre ord: Intet tyder på, at Nye Borgerlige har fået flere vælgere eller mistet vælgere i løbet af de seneste måneder. BT synes med andre ord at fortsætte hvor de slap under dækningen af meningsmålingerne i løbet af valgkampen.

Problemet med BTs dækning stopper dog ikke her. For det første informeres der ikke om, hvad opbakningen er til alle partierne. Dette gør det umuligt at få et overblik over, hvad meningsmålingen rent faktisk viser. Det var kun da folk begyndte at spørge ind til disse tal, at YouGov lagde dem på deres hjemmeside. Man kan håbe (og kraftigt opfordre til), at YouGov også vil gøre dette i fremtiden.

For det andet har vi endnu et eksempel på, at journalister ikke nødvendigvis forstår sig på den statistiske usikkerhed. Tag denne information fra artiklen: “Målingen, der er foretaget blandt 1.251 repræsentativt udvalgte personer mellem 7. og 11. maj 2020, er den bedste for Nye Borgerlige siden folketingsvalget grundlovsdag 2019. Det hører med til historien, at den statistiske usikkerhed i målingen er på 2,8 procent.”

Der nævnes dog intet tal i artiklen, hvor den statistiske usikkerhed er 2,8 procent. Den statistiske usikkerhed for Nye Borgerlige er mindre end 2,8 procent, og dette tal er den maksimale statistiske usikkerhed. Her kan jeg anbefale, at journalisten (og andre interesserede) (gen)læser mit indlæg fra 2015.

Hvor stor er opbakningen så til Nye Borgerlige, hvis man tager den samlede mængde data i betragtning? Mit bedste bud er at partiet ligger solidt over spærregrænsen, men på ingen måde over 5 procent. Partier som Dansk Folkeparti og Stram Kurs har ikke klaret sig godt, ej heller siden valget, og Nye Borgerlige har sandsynligvis samlet nogle af disse vælgere op, hvorfor der er tale om en fremgang siden valget.

Mit bedste kvantitative bud, jvf. den seneste Politologi Prognose, er, at Nye Borgerlige ville få omkring 3,7% af stemmerne, hvis der var valg i morgen:

Dette estimat er dog sandsynligvis optimistisk (givet specifikke antagelser omkring huseffekterne), og det ville ikke overraske mig, hvis partiet nok ligger tættere på 3% end 4%. Dette er selvfølgelig også et meget hypotetisk spørgsmål, da intet i dansk politik er som det plejer at være (hvordan ville en coronavalgkamp se ud?), og sandsynligheden for et snarligt folketingsvalg er meget lille.

Forurener meningsmålingerne den politiske debat?

Michael Kristiansen, der flittigt kommenterer på meningsmålinger i medierne, har skrevet et indlæg i Berlingske, hvor han kritiserer meningsmålinger. Der er dog desværre ingen sammenhængende kritik af meningsmålinger i indlægget.

Det er trættende, at meningsmålinger igen skal stå på mål for kritiske bemærkninger uden skyggen af belæg for, at der er væsentlige problemer. Som altid er jeg stor tilhænger af, at vi forholder os kritisk til meningsmålinger, men hvornår blev det tilstrækkeligt, at gøre det uden skyggen af empirisk belæg for, at der er problemer?

Heldigvis er jeg ikke den eneste, der er træt af denne slags påstande, og jeg vil således opfordre alle til at frekventere denne tråd af Hans Redder. Kort fortalt har meningsmålingerne ikke så store problemer, som kritikerne fremhæver, og det er ingenlunde klart, hvad der skulle være et fornuftigt alternativ.

Når dette er sagt forstår jeg godt Michael Kristiansens frustration, der indleder indlægget. Han fremhæver et opslag fra Nye Borgerliges partileder, Pernille Vermund, der deler den seneste Gallup-måling, som giver partiet 4,8% af stemmerne. Som det kan ses i nedenstående figur, er den seneste Gallup-måling én meningsmåling, og denne måling ligger betydeligt over hvad især Voxmeter viser.

Der er dog intet nyt i, at politikerne gerne deler de meningsmålinger, der giver dem en større opbakning – og ignorerer de mindre gode. I 2015 viste jeg, at daværende partileder for Liberal Alliance, Anders Samuelsen, i højere grad delte meningsmålinger, der gav Liberal Alliance en stor opbakning.

Udfordringen her er dog ikke meningsmålingerne, men den måde meningsmålinger bliver brugt på. Når journalister og politikere har det med at fokusere på bestemte målinger – på bekostning af andre målinger – kan det give et skævt billede af virkeligheden.

Michael Kristiansen nævner ligeledes, at det er et problem, at meningsmålingerne i perioden fra oktober 2018 til valget i juni 2019 viste en stor udvikling i opbakningen til Dansk Folkeparti. Dette er der dog absolut intet mærkeligt ved. Tværtimod giver det god mening, når man, som Hans Redder også pointerer, tager de mange negative episoder, der ramte Dansk Folkeparti, i betragtning.

Her er opbakningen til Dansk Folkeparti i den pågældende periode (med 95% konfidensintervaller):

Der er som sagt intet mærkeligt ved dette, og det giver ingen mening at bruge denne udvikling i og for sig selv til at rette en kritik mod meningsmålingerne. Det er helt fint at være kritisk i forhold til meningsmålingerne, men det ville være at foretrække, hvis denne kritik var saglig og konstruktiv.

Vi kan i dette tilfælde konkludere, at Michael Kristiansens debatindlæg forurener den politiske debat langt mere end meningsmålingerne gør.

Hvor mange vil stemme på Nye Borgerlige? #6

Når Nye Borgerlige taler, er medierne lutter øren. Det tiltrækker som regel mere bevågenhed, end hvad man måtte forvente sig af et parti uden parlamentarisk indflydelse (endsige parlamentarisk repræsentation).

Mediernes forelskelse i partiet er dog ikke ny. Tværtimod kan man argumentere for, at Nye Borgerlige er et medieskabt fænomen. Hvis man kigger tilbage på Nye Borgerliges relativt korte historie, synes mediernes interesse for partiet at være en vigtig konstant.

Dette kunne man således se allerede i 2016, da partiet blev annonceret. Medierne stod i kø for at dække alle tænkelige vinkler af dette parti, og sågar gøre hvad man kunne for at sandsynliggøre partiets fortsatte eksistensberettigelse.

Megafon foretog eksempelvis en meningsmåling der, stik mod alle faglige principper, konkluderede, at partiet kunne få op mod 10 procent af stemmerne ved et folketingsvalg. Denne meningsmåling var metodisk forkert og sagde intet om den reelle opbakning til Nye Borgerlige. Det eneste vi lærte noget om var Megafons metodiske standarder, eller snarere fraværet af samme, og medierens kærlighed til partiet.

Til trods for at langt de fleste meningsmålinger i begyndelsen af partiets eksistens viste, at der ikke var overbevisende evidens for, at partiet ville blive valgt ind efter næste folketingsvalg, fortsatte medierne med at give partiet rig omtalte.

Når der en sjælden gang kom en meningsmåling, der viste noget ekstremt, eksempelvis at partiet ville få i nærheden af 5 procent af stemmerne, gik medierne i selvsving og fokuserede på dette. For andre indlæg omkring dette, se eksempelvis her, her, her og her.

Det synes derfor fair at konkludere, at medierne har gjort deres for, at partiet har fået momentum og nu står betydeligt bedre i forhold til, at blive repræsenteret efter næste folketingsvalg.

Hertil skal det selvfølges indvendes, at det er svært at sige, hvad der kommer først: mediernes opmærksomhed eller partiets succes? Med andre ord: Hønen eller ægget? Heldigvis er der evidens fra udlandet, der kan sandsynliggøre, hvad der kommer først, når populistiske partier får succes.

I et studie af det højrepopulistiske parti UKIP i England, analyserede forskere data på mediernes dækning og partiets opbakning i meningsmålingerne. De statistiske analyser viste, at når partiet mistede opbakning i befolkningen, var medierne med til at få dem tilbage igen. Lige så vigtigt fandt de frem til, at det modsatte ikke var tilfældet, altså at medierne blot formidlede partiets succes. Medierne var med andre ord med til at skabe partiets succes.

Vi har ingen grund til at tro, at det modsatte skulle være tilfældet i en dansk sammenhæng for Nye Borgerlige. Der er ganske enkelt intet nyt eller særegent i, at medierne giver ekstra opmærksomhed til populistiske politikere. I forlængelse af det amerikanske præsidentvalg i 2016 blev det estimeret, at Donald Trump, der til sammenligning med andre politikere brugte begrænsede ressourcer på sin kampagne, fik gratis medieeksponering svarende til 5 milliarder dollars. Dette var mere end Hillary Clinton, Bernie Sanders, Ted Cruz, Paul Ryan og Marco Rubio – tilsammen.

Hvor står Nye Borgerlige i dag? Kigger man på meningsmålingerne, er de forskellige analyseinstitutter ikke helt enige. YouGov placerer partiet på omkring 5 procent, altså et pænt stykke over spærregrænsen. Voxmeter, der foretager ugentlige meningsmålinger, har dem omkring spærregrænsen. Norstat, Greens, Epinion, Megafon og Gallup placerer alle partiet mellem de 2 til 5 procent af stemmerne.

Det kan derfor tyde på, at Nye Borgerlige står til at blive valgt ind ved næste valg. En del af dette skyldes selvfølgelig, at partiet har en politisk agenda, der er et marked for blandt en del af vælgerne. Det skyldes dog med al sandsynlighed især også mediernes forelskelse i partiet.

Alt dette betyder ikke, at medierne skal ignorere Nye Borgerlige. Partiet er symptomatisk for lignende tendenser på tværs af den vestlige verden. Den interessante diskussion er, om medierne skal bidrage til en så omfattende dækning, hvor partiets succes ved næste folketingsvalg bliver mediernes selvopfyldende profeti.

Hvor mange vil stemme på Nye Borgerlige? #5

Udtaler mig hos Altinget omkring, hvordan det går Nye Borgerlige i meningsmålingerne. Det kan findes her. I artiklen, der desværre er bag en betalingsmur, citeres jeg blandt andet for:

“Når det er sagt, skal man altid være skeptisk, når nogle målinger er markant anderledes. I mange målinger ligger Nye Borgerlige omkring 2 procent, og derfor tror jeg, at 4-5 procent til partiet er for højt sat. Kort sagt er der langt mere evidens for, at Nye Borgerlige ligger tættere på spærregrænsen, end at de er langt over den.”

Tidligere indlæg om samme emne kan findes her, her, her og her.

Hvorfor styrtdykkede Dansk Folkeparti i meningsmålingerne?

Hos TV 2 er man i fuld sving med at perfektionere kunsten at skabe noget ud af intet. Dette er smukt at studere, som et andet kunstværk, eksempelvis Guernica, men det har intet med god journalistik at gøre. På det seneste har man således set TV 2 finde store politiske historier i tilfældig støj, eksempelvis i forbindelse med opbakningen til de Konservative og Socialdemokraterne. Nu er det så Dansk Folkepartis tur.

I løbet af sommerferien kunne TV2 rapportere, at Dansk Folkeparti stod til at få 13,3% af stemmerne. Samme måling dannede udgangspunkt for en artikel hos Politiken om Dansk Folkepartis nedtur i målingerne. Hvorfor tabte Dansk Folkeparti så mange stemmer? Anders Langballe udtalte til TV 2: “Det er svært at sige, hvad der giver den mekanisme, men noget kan tyde på, at DF taber på de meldinger, de kommer med sammen med S”. Forkert. Der er tale om enkeltstående målinger.

Da målingen kom forudsagde jeg, at den næste måling ville vise, at Dansk Folkeparti ville have en større opbakning (regression toward the mean). Nu har vi så fået den næste måling fra Megafon, og her går Dansk Folkeparti selvfølgelig frem. Dette får lige så selvfølgeligt ikke ét ords omtale hos TV 2. Figur 1 viser Dansk Folkepartis opbakning i meningsmålingerne over de seneste 5 måneder. Bemærk at Megafon skyder langt under hvad andre respekterede institutter giver Dansk Folkeparti af opbakning.

Figur 1: Dansk Folkepartis opbakning over 5 måneder

I et interview til TV 2 i forbindelse med den første Megafon-måling sagde Peter Skaarup: “Den her måling virker godt nok skæv, for hvis vi kigger på det gennemsnit der er af de her målinger, der løbende kommer, så ligger Dansk Folkeparti på et bedre niveau. På en 18-19 procent. Og det viser de andre målinger, der også er lavet over de seneste uger. Så jeg kan ikke rigtigt finde nogen forklaring på, hvorfor den her ligger så forholdsvist anderledes.”

Til dette burde en kompetent journalist kunne svare, at det nok skyldes den statistiske usikkerhed. På TV 2 spørger journalisten i stedet: “Er det ikke bare fordi du ikke kan lide budskabet, måske, Peter Skaarup?”. Hvortil han korrekt svarer: “Nej, det er det faktisk ikke. Og jeg tror også man skal passe på med at lægge for meget i én måling eller to for så vidt. Og det gælder både pressen og os politikere.” Spot on.

Der er statistisk støj og systematiske forskelle mellem institutterne, der gør, at man skal være varsom med at konkludere for meget på baggrund af én meningsmåling. Denne pointe har jeg formuleret i et tocifret antal indlæg (de fleste her på siden), hvorfor man som tilskuer til mediernes formidling af meningsmålingerne nemt kan føle sig som deltager i en nyfortolkning af Groundhog Day.

Derfor kan det også være interessant at dvæle lidt ved, hvad der gør det svært at ramme især Dansk Folkeparti korrekt i disse måneder. En del af udfordringen er her, at det generelt er svært at sige, hvor stor opbakningen er til de respektive partier på den yderste højrefløj. Jeg har flere gange fremhævet dette i forbindelse med opbakningen til Nye Borgerlige (se her, her, her, her og her).

Her kan vi kigge nærmere på meningsmålingerne fra 2017. I denne periode har Nye Borgerlige været en del af mediernes dækning længe nok til at vi kan konstatere, at der ikke længere er tale om et helt nyt parti, men hvor institutterne stadig har svært ved at ramme Nye Borgerliges opbakning blandt vælgerne. Her ser vi da også, at denne opbakning relaterer til sig opbakningen til Dansk Folkeparti. Figur 2 viser opbakningen til Dansk Folkeparti på x-aksen og opbakningen til Nye Borgerlige på y-aksen.

Figur 2: Relationen mellem Dansk Folkepartis og Nye Borgerliges opbakning

Korrelationen mellem opbakningen til henholdsvis Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige er -0,7. Dette vil sige, gennemsnitligt betragtet, at når Nye Borgerlige står godt i en meningsmåling, står Dansk Folkeparti dårligt. Når vi ved hvor svært institutterne har ved at komme med et reelt bud på, hvor stor opbakningen er til Nye Borgerlige (den seneste Voxmeter giver partiet 0,6% af stemmerne, den seneste Megafon 3,5%), vil dette også give nogle udsving i Dansk Folkepartis opbakning, der ikke kan tilskrives reelle vælgervandringer.

Dette er selvfølgelig ikke det samme som at sige, at vi ikke skal kunne komme med kvalificerede bud på, hvor stor opbakningen er til Dansk Folkeparti, ej heller Nye Borgerlige, men at vi – når der er bestemte udfordringer forbundet hermed – skal være endnu mere påpasselige med blindt at tro på enkeltmålinger.

Hvorfor styrtdykkede Dansk Folkeparti så i meningsmålingerne? Det korte svar: fordi TV 2 siger det. Det gør det dog ikke til en korrekt påstand. Der er ingen evidens for, at Dansk Folkeparti har ligget på omkring 13% af stemmerne, og det bør være journalisternes opgave at korrigere den opfattelse, snarere end at underbygge den med Megafon-målinger, politiske kommentatorer, halvstuderede analyser m.v.

Hvor mange vil stemme på Nye Borgerlige? #4

Mange meningsdannere, politikere, borgere og medier er interesseret i at vide, hvor stor opbakningen er til Nye Borgerlige. Dette af gode grunde, da opbakningen fra vælgerne i meningsmålingerne er afgørende for et nyt politisk parti, der gerne vil tages alvorligt af andre partier såvel som af medierne. Mediernes dækning har dog som tidligere omtalt ikke været imponerende, herunder især grundet det forhold, at flere medier i sommer fejlagtigt påstod, at 10 procent af danskerne ville stemme på partiet.

I mit forrige indlæg om opbakningen til Nye Borgerlige fremførte jeg den pointe, at vi siden da har set flere målinger, der giver vidt forskellige bud på, hvor stor opbakningen er. Her pointerede jeg, at det ikke blot er vælgervandringer, der forårsager, at meningsmålingerne giver forskellige bud:

[D]er er nogle mærkelige udsving i, hvor stor opbakningen til partiet er. Udsving der ikke kan forklares af reelle udviklinger i vælgerhavet, men derimod hvilke institutter, der foretager målingen. Voxmeter er således blandt de institutter, der med deres ugentlige målinger, ikke giver Nye Borgerlige lige så mange stemmer som et par af de andre institutter.

Dette fortjener at blive uddybet, da der er en mere generel pointe. Overordnet er der intet belæg for at sige, at Nye Borgerlige har mistet eller fået opbakning fra så meget som én ny vælger, siden partiet blev opstillingsberettiget. Derfor giver det heller ikke mening, når der i en artikel skrives, at: “Nye Borgerlige ser ud til at tabe pusten, mens rød blok vinder kraftigt frem.”

Lad os, for at forstå dette, antage, at du er en journalist, der tager alle meningsmålingerne seriøst – men ikke fokuserer på metodiske forbehold (eksempelvis hvem der har foretaget meningsmålingen). I så fald ligger der et hav af gode nyheder, hvor opbakningen til Nye Borgerlige er meget volatil. Nye Borgerlige står den ene dag til at være under spærregrænsen, den næste dag til omkring fire procentpoint. Signifikante forskelle. Nyhederne skriver sig selv! Dette illustreres i nedenstående figur, hvor det ses, hvordan partiets opbakning varierer over tid.

Opgaven vil her være blot at koble disse udsving til forskellige begivenheder. Det være sig Dansk Folkepartis Meld-skandale, integrationsdagsordenen, et politisk udspil eller hvad der nu ellers foregår på den politiske dagsorden. Som sagt: nyhederne skriver sig selv. Dette ændrer dog ikke på, at hvis man forholder sig til én væsentlig faktor, er der ingen interessante nyheder at skrive, hvis da man ser bort fra nyheden om, at der ikke er noget nyt at rapportere.

I nedenstående figur vises de samme meningsmålinger som før, men med information om hvilket analyseinstitut, der har foretaget meningsmålingen. For de institutter der har foretaget flere målinger, hvor Nye Borgerlige er med, er disse forbundet, så man kan se, hvordan udviklingen er for hvert institut over tid.

Her ses det tydeligt, at der ikke er nogle betydelige udsving. Ingen af forandringerne, hvis man kigger på de enkelte institutter, er nævneværdige. Det vil med andre ord sige, at de udsving der har været, blot er udtryk for, at analyseinstitutterne har svært ved at enes om, hvor stor opbakningen i det hele taget er. Dette er ikke tilfældig støj, men systematiske forskelle. Megafon, YouGov og Greens mener at opbakningen ligger omkring eller lige under de fire procent, hvor Gallup og Voxmeter mener, at de ligger omkring eller under spærregrænsen.

Dette fremhæver med al tydelighed den pointe, at når analyseinstitutterne ikke giver den samme opbakning til et politisk parti, skyldes det ikke kun det forhold, at der er en statistisk usikkerhed. Det skyldes i lige så høj grad, at analyseinstitutternes resultater påvirkes af de værktøjer, de bruger til at foretage deres meningsmåling.

Det vigtige for de journalister, der formidler meningsmålinger, er at sørge for, at man får formidlet hvem der har foretaget meningsmålingen, og ikke mindst om resultaterne afviger fra andre institutter (og i så fald hvordan). Med dette får vi i det konkrete tilfælde igen slået fast, at vi skal være ekstra påpasselige med at konkludere, hvor stor opbakningen er til Nye Borgerlige.

Hvor mange vil stemme på Nye Borgerlige? #3

I sommer viste en meningsmåling, at over 10 procent af vælgerne ville stemme på Nye Borgerlige, hvis partiet blev opstillingsberettiget. Denne meningsmåling blev kritiseret for ikke at være en rigtig meningsmåling, og udelukkende udtryk for mediernes interesse i og præference for, at der skete noget nyt på den politiske dagsorden.

Det samme skulle vise sig at være tilfældet da det kom frem, at Nye Borgerlige nu havde fået underskrifter nok til at blive opstillingsberettiget. Her blev der foretaget tre målinger inden for kort tid, der til trods for at de var bedre meningsmålinger end den foretaget i sommer, havde nogle problematiske lighedstræk. Derfor var jeg også ude med en kritik af mediernes dækning af disse tre meningsmålinger.

En af de få ting vi kunne konkludere på baggrund af dækningen af målingerne var, at medierne havde travlt med at komme først med en meningsmåling, hvor Nye Borgerlige var med. På baggrund af min kritik var jeg forbi Presselogen på TV 2 News, hvor den væsentligste pointe efterfølgende blev opsummeret i en artikel på TV2.dk: “Det handler ikke om, at man skal fortrænge partiets eksistens, men man skal erkende det faktum, at medierne bærer et betydeligt ansvar for at skabe den virkelighed, hvor Nye Borgerlige nu er en betydelig magtfaktor i dansk politk.”

Jeg begrænsede min kritik til mediernes dækning, og nævnte ikke analyseinstitutterne, da det netop kun var repræsenter fra førstnævnte, der var til stede i programmet og kunne replicere på min kritik. Det var min opfattelse, at de tilstedeværende kunne følge min kritik, om end alle selvfølgelig ikke delte samme overbevisning om, at medierne skulle have gjort det anderledes, end de havde.

Lars Gylling, fra YouGov Denmark, havde efterfølgende et par gode og konstruktive kommentarer til min kritik i Berlingske, der deler et overlap med nogle af de pointer, der også blev rettet mod mine argumenter som fremført i Presselogen:

Med i udsendelsen var valgforsker Erik Gahner Larsen fra Syddansk Universitet, som kritiserede mediernes brug af meningsmålinger, som efter hans mening er med til at skabe den virkelighed, hvor Nye Borgerlige nu er en magtfaktor i dansk politik. Men et nyt borgerligt parti, som erklærer sig opstillingsberettiget i en tid med splid i den borgerlige blok og tiltagende valgrummel, er altså mere end almindeligt interessant for medierne! Nu er jeg naturligvis ikke helt neutral i min vurdering af meningsmålinger, som jeg generelt ikke mener, at man kan få for mange af, men at medierne gennem meningsmålinger får undersøgt, hvordan danskerne tager imod det nye parti, er vel en helt naturlig del af mediedækningen? Jeg er med på, at målingerne faldt sammen med et voldsomt hype, men alle målinger er til hver en tid påvirket af de hændelser, som aktuelt er oppe i tiden, så det er vel ikke noget argument for at afvente med målinger af et nyt parti!

Jeg er i princippet ikke uenig med denne holdning, men der er dog et par relevante kommentarer at knytte til ovenstående. For det første er det selvfølgelig naturligt at dække virkeligheden, men det er unaturligt at gøre det på en sådan måde, hvor en hype er med til at skabe en situation, hvor der bliver foretaget talrige halvdårlige meningsmålinger. Det er mere end blot at dække virkeligheden. For det andet er der tale om nogle dynamikker, hvor medierne dækker fænomener med en sådan hastighed, at det sker på bekostning af kvaliteten. Overordnet har jeg med andre ord intet imod at medierne dækker virkeligheden (det er sågar naturligt og vigtigt), men jeg finder det retmæssigt at problematisere, når medierne går i selvsving.

Konkret undrer det mig eksempelvis, at medierne ikke brugte mere tid på at indsamle svar fra respondenterne, men i stedet gjorde hvad de kunne for at foretage målingen på én dag. Som Nate Cohn har beskrevet det i et indlæg: “A one-day poll is often a bad poll. You usually need multiple days to call voters back and get a representative sample.” Det betyder selvfølgelig ikke, at de meningsmålinger vi fik var forkerte, men at det er øjensynligt, at det ikke er metodiske hensyn, der har været øverste prioritet.

Vi har således også set, at der er kommet forskellige målinger med en større usikkerhed, end vi burde forvente, hvis vi bare havde tilfældig støj, som den statistiske usikkerhed er til for. Derfor har jeg også været utroligt skeptisk i forhold til ikke alene at tage enkeltmålingerne seriøst, men også de vægtede gennemsnit, der bygger på få enkeltmålinger. Et illustrativt eksempel er Altingets vægtede snit, der proklamerede “Snit af målinger: Medvind til Nye Borgerlige, men rød blok står til flertal”. Det kedelige ved denne nyhed er, at det vægtede snit byggede på blot to af de meningsmålinger, der som bekendt begge blev indsamlet inden for det første døgn efter nyheden om, at partiet nu havde stemmer nok til at blive opstillingsberettiget.

For godt en måned siden skrev jeg, at der var “nogle problematiske ligheder ved de tre meningsmålinger, vi har set, der gør, at jeg vil være ekstra påpasselig med at sige noget om den reelle opbakning til Nye Borgerlige. Fremtidige målinger må vise, hvor stor opbakning de sandsynligvis ville få, hvis der var et folketingsvalg i dag.” I den forbindelse er det aktuelt at kigge på de målinger, vi har fået siden da.

Ovenstående figur viser Nye Borgerliges opbakning i meningsmålingerne siden nyheden om, at de nu var klar til at blive opstillingsberettiget. Figuren viser flere ting. For det første at der har været meningsmålinger, der dømmer partiet inde og ude. For det andet at der er nogle mærkelige udsving i, hvor stor opbakningen til partiet er. Udsving der ikke kan forklares af reelle udviklinger i vælgerhavet, men derimod hvilke institutter, der foretager målingen. Voxmeter er således blandt de institutter, der med deres ugentlige målinger, ikke giver Nye Borgerlige lige så mange stemmer som et par af de andre institutter.

Hvad kan vi således konkludere i forhold til spørgsmålet om, hvor mange der vil stemme på Nye Borgerlige? Ikke så meget endnu.