På Litteraturvidenskab på København Universitet har de data på, hvilke brancher de uddannede arbejder i. Der er mange måder at formidle den slags information på, men på KU har de valgt at gøre det med et såkaldt lagkagediagram:

(ht: @pessimism)

Alt er galt med ovenstående (dog skal de have ros for, at det ikke er i 3D). For det første er det svært at sammenligne forskellige brancher. Har man to andele og et inderligt ønske om at visualisere disse, gør lagkagediagrammer ikke den store skade, men sammenligninger bliver sværere, desto flere kategorier der tilføjes. I dette tilfælde skriger den information der skal visualiseres, ikke efter et lagkagediagram

For det andet er farverne helt elendige. Hvis man ønsker at visualisere forskellige kategorier med forskellige farver, er det en god idé at sikre sig, at disse farver også er forskellige. Det er de ikke i lagkagediagrammet, hvor flere farver er helt identiske.

For det tredje er der dobbeltkonfekt. Boksen under lagkagediagrammet indeholder ikke information, der ikke allerede er i lagkagediagrammet. Den information bidrager kun til at gøre det hele mere kompliceret. Desuden er den, givet de identiske farver, komplet ubrugelig.

For det fjerde er der ingen orden i kategorierne. Det ville for overskuelighedens skyld være at foretrække, hvis den største kategori var efterfulgt af den næststørste. Her virker det som om, at de er sat tilfældigt op.

For det femte er de enkelte kategorier uoverskuelige. Eksemplerne der gives i parentes efter flere af kategorierne gør ikke overblikket nemmere. Tværtimod. Her ville det være lækkert med en mere dynamisk præsentation, hvor sådan information ville komme, når man klikkede på den pågældende kategori. Kategorien “Anden type” på 24 pct. undrer mig desuden også, da den må indeholde alle de brancher, der har andele på under 2 pct. af de uddannede (måske er det den andel, der er på dagpenge?).

Hvordan bør et lagkagediagram så se ud? I hvert fald ikke som ovenstående. For at gøre et langt indlæg kort, er her DarkHorse Analytics bud på det ideelle lagkagediagram:

Der kan være lejligheder, hvor det giver fin mening at lave lagkagediagrammer. Eksempelvis hvis man kun har et par kategorier og ikke har anden data, der skal visualiseres. Jeg ville stadig foretrække en anden type visualisering, men jeg forstår sådan et valg. Det hele kan dog i nærværende tilfælde koges ned til, at der er meget støj og meget lidt mening. På den anden side er det nok også sigende for det meste af det, der kommer ud af litteraturvidenskab.