Den nye tænketank Kraka har fået en del kritik fra flere forskellige sider (for en oversigt, se mine tidligere indlæg her og her). Specielt finansieringens betydning for tænketankens uafhængighed af særinteresser har været til diskussion, og dette ikke uden grund. I dette indlæg vil jeg med udgangspunkt i interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, eksemplificere samt specificere de problematiske aspekter i Krakas finansiering.

Lad os for overblikkets skyld tage udgangspunkt i Landbrug & Fødevarer. På deres respektive hjemmeside kan man læse, at de har følgende interesser:

• Landbrug & Fødevarer skal styrke den politiske interessevaretagelse for landmænd og fødevarevirksomheder og sikre medlemmerne god og effektiv service.
• Landbrug & Fødevarer har kun fødevareerhvervets interesse, og kan derfor være meget målrettet i sine politiske aktiviteter.

Det vigtige er selvfølgelig det logiske faktum, at Landbrug & Fødevarer er sat i verden for at fremme fødevareerhvervets interesser. Dette siger sig selv, og ingen bebrejder Landbrug & Fødevarer for, at have disse interesser og et ønske om, at være meget målrettede i deres politiske aktiviteter med henblik på at styrke den politiske interessevaretagelse for landmænd og fødevarevirksomheder.

Alle interesseorganisationer er sat i verden for at fremme en bestemt gruppes interesser. Dem der finansierer interesseorganisationens aktiviteter gør det da også med henblik på, at interesseorganisationen så varetager de interesser, de er sat i verden for at varetage. Hvis Landbrug & Fødevarer ikke sikrer landmændene og fødevarevirksomhederne bedre forhold, er der ingen mening i at have interesseorganisationen.

Hvorfor vælger en interesseorganisation som Landbrug & Fødevarer så at kaste penge efter en tænketank som Kraka? Det er næppe, hvor meget Peter Mogensen end vil påstå det, for velfærdsstatens fremtids skyld.

Claus Søgaard Richter, direktøren for Landbrug & Fødevarer, har flere steder udtalt sig om interesseorganisationens bevæggrunde til at gå med ind i samarbejdet med Kraka. For eksempel udtaler han, at interesseorganisationen vil bruge indflydelsen gennem interesseorganisationer til at fremme interessen for deres aktiviteter på eksportmarkederne:

»Vi søger indflydelse gennem arbejdet i flere tænketanke bl.a. Contico og seneste Kraka. Vi går ind i arbejdet for at få sat fokus på, hvordan fødevareerhvervet kan bidrage til at opretholde Danmarks høje velfærdsniveau bl.a. via vores aktiviteter på eksportmarkederne og via vores arbejde med at udvikle fremtidens grønne løsninger.«

Er det plausibelt at antage, at Landbrug & Fødevarer vil bruge deres plads i Krakas Advisory Board til, som direktøren formulerer det, »at få sat fokus på, hvordan fødevareerhvervet kan bidrage til at opretholde Danmarks høje velfærdsniveau«? Det vil jeg mene.

Claus Søgaard-Richter, der desuden også får en plads i bestyrelsen i tænketanken Kraka, siger dog til Maskinbladet, at der blot er tale om et beskedent beløb. Han har dog ingen interesse i at offentliggøre beløbets størrelse, men som Mona Blenstrup så rigtigt skriver i en kommentar: »Hvis beløbet er beskedent, hvorfor så ikke offentliggøre det? Det er jo vores kontingentbeløb, der danner grundlag for L&F og dets virke«.

Peter Mogensen kan tale nok så meget om neutralitet, uafhængighed, objektivitet og så videre. Det ændrer dog ikke på det faktum, at der er en manglende gennemsigtighed, manglende erkendelse af de økonomiske interesser der udgør det grundlag hvorfra, at Kraka vil levere »uafhængige« analyser og nogle fundamentale problemer i den struktur, tænketanken har, hvis de skal komme bare i nærheden af den uafhængighed, de ønsker.

I nærværende indlæg har jeg taget udgangspunkt i Landbrug & Fødevarer, men jeg kunne i princippet lige så godt have taget udgangspunkt i en anden økonomisk sponsor. Der er intet specielt ved den pågældende interesseorganisation, der gør den mere interessant end andre. Den gør jo blot hvad den er sat i verden for: at fremme særinteresser.

Så har den nye tænketank Kraka været på benene i et par dage. Status? Endnu mere snak om uafhængighed og neutralitet. Peter Mogensen er gået så langt som til at kalde det »neutral, sober, ordentlig, offentlig oplysning«. I beg to differ.

I fredags skrev jeg et indlæg om tænketanken på baggrund af den eneste nyhed, men siden da er der kommet flere reaktioner og uddybelser, jeg finder enten komiske eller relevante.

Først og fremmest kan jeg anbefale Lisbeth Knudsens kommentar ‘Kraka nu i Politiken-tøj‘, der bringer nogle af de samme kritikpunkter op, som jeg tog op i mit forrige indlæg:

»I det oprindelige udspil til tænketanken stod Dansk Industri og LO på listen blandt sponsorerne. De synes forduftet, og landbruget står lidt forpjusket alene tilbage. Professor ved Københavns Universitet, Peter Nedergaard, har været formand for initiativgruppen bag Kraka, men bliver nu kun menigt medlem af bestyrelsen, mens Henrik Mulvad og konsulenthuset Accenture besætter formandsposten – med tak for sponsorstøtten. Det hedder i præsentationen af projektet, at alle sponsorer får en plads i et »advisory board«, der skal rådgive tænketanken om ideer til fremtidige analyser. Så meget for armslængden til sponsorerne.«

Det er dog ikke kun Lisbeth Knudsen der sår tvivl om Krakas grundlæggende uafhængighed. Både af Politikens egne læsere samt fra politisk hold problematiseres tænketankens uafhængighed. Det er da heller ikke uden grund, at man skal stille sig yderst kritisk over for Krakas uafhængighed både i forhold til Politiken, velfærdsstaten, sponsorer m.v.

Peter Mogensen kommer på hans blog med et forsvar for deres uafhængighed. Her argumenterer han for, at han med uafhængighed forstår uafhængighed fra partipolitiske interesser. Det er en yderst snæver opfattelse af uafhængighed, og er i bund og grund ikke andet end tomme ord, da der ikke er nogen tænketank der er afhængige af partipolitiske interesser. Hvor mange gange har CEPOS f.eks. ikke været ude og kritisere de blå partier? Betyder det, at CEPOS er uafhængige? Selvfølgelig ikke.

Apropos CEPOS nævner Peter Mogensen da netop også denne tænketank:

»At andre organisationer – hvis missioner og arbejde vi respekterer højt – er bekymrede for at få et skår i deres image, fordi vi vælger en neutral linje, mener vi er en skam. Det er en værdig mission at slås for et mere liberalt samfund som CEPOS, eller for en rød regering, som Arbejderbevægelsens erhvervsråd. Vi vil i Fonden Kraka gerne samarbejde med disse organisationer, hvor det giver mening.«

En neutral linje? Peter Mogensen skriver i samme indlæg og utallige andre steder, at de kæmper for velfærdsstatens overlevelse. Det er da ingenlunde en neutral linje! Detaljen ligger her i, at han ved AE-rådet skriver en »rød regering« og ikke »mere velfærdsstat« (det er jo hvad Kraka kæmper for). Martin Ågerup, direktøren for CEPOS, har dog ikke været ude og kritisere, at Kraka har valgt en bestemt linje, men blot fremhævet det faktum, at det holdningsneutrale udgangspunkt ikke eksisterer:

»Det er ikke sådan, at man kan lave analyser uden et holdningsmæssigt udgangspunkt. Man bliver jo nødt til at vælge nogle ting at fokusere på, og allerede deri ligger der en holdning til, hvad man synes er vigtigt«

Men som Peter Mogensen så passende skriver: »Endnu engang tak for den positive modtagelse. Nu handler det om hårdt arbejde idet det er resultaterne, som tæller.«. Jeg glæder mig til at se resultaterne. På nuværende tidspunkt er deres hjemmeside en lettere primitiv WordPress-version med forskellige fejl (prøver man for eksempel at kommentere et indlæg, får man en Internal Server-fejl). Det skriger ikke af professionalisme.

Det bliver dog spændende at se, hvad der kommer ud af Kraka. Peter Mogensen udtaler, lettere ironisk håber jeg, at han nu med Krakas ressourcer kan vedblive at være en af »Danmarks mest kvalificerede analytikere«.