Hvor mange vil stemme på Klaus Riskær Pedersen? #2

Forleden kritiserede jeg en meningsmåling foretaget af YouGov for B.T., der viste, at 1,9% af danskerne kunne overveje at stemme på det nye parti, Klaus Riskær Pedersen. Specifikt konkluderede jeg: “Det eneste chokerende ved denne måling er, hvor elendig den er ud fra et fagligt perspektiv.”

Dårlige målinger hænger ofte sammen med dårlig journalistik, og dagen efter kunne man finde denne forsidehistorie på lørdagsudgaven af B.T.:

Dette var en klar fejl af B.T., da meningsmålingen – til trods for dens ringe metodiske kvalitet – som bekendt ikke sendte partiet i Folketinget. Chefredaktøren hos B.T., Michael Dyrby, var da også ude og erkende denne fejl (se også dækningen hos TjekDet).

Siden da har vi fået en række af meningsmålinger, der giver os mulighed for at belyse, om Klaus Riskær Pedersen står til at blive valgt ind. Konkret har vi 16 målinger fordelt på syv analyseinstitutter. Alle målinger er foretaget efter partiet er blevet opstillingsberettiget.

Figur 1 viser opbakningen til Klaus Riskær Pedersen i de respektive meningsmålinger sammen med den statistiske usikkerhed (95% konfidensintervaller) for hvert estimat. Der er ingen meningsmåling, der har givet partiet 2 (eller flere) procentpoint af stemmerne. Med andre ord: ingen chokerende målinger, der sender partiet i Folketinget.

Figur 1: Opbakningen til Klaus Riskær Pedersen i meningsmålingerne

Tager man den statistiske usikkerhed i betragtning, kunne man ikke på baggrund af alle målingerne konkludere, at partiet lå under spærregrænsen (det var med andre ord too close to call). For langt de fleste meningsmålinger, og især alle nyere meningsmålinger, er der dog intet tegn på, at partiet bliver valgt ind.

Dette kan hænge sammen med, at partiet ikke har haft så meget offentlig interesse siden partiet blev opstillingsberettiget. Kigger man eksempelvis på Google Trends kan man se, at den relative offentlige interesse var betydeligt større da partiet blev erklæret opstillingsberettiget, og har ikke været på det niveau siden. Dette er vist i Figur 2.

Figur 2: Interessen for Klaus Riskær Pedersen over tid

Der har været flere historier om partiet/personen siden partiet blev opstillingsberettiget, herunder den negative om hvordan et hul i valgloven blev udnyttet, men ikke noget positivt, der har været nok til at sikre en solid vælgeropbakning.

Dette er ikke det samme som at sige, at partiet ikke har en chance ved det kommende folketingsvalg. Tværtimod. Det hele beror på, hvor meget taletid medierne giver Klaus Riskær Pedersen såvel som hvordan partiet klarer sig i partilederdebatter m.v. For nu er der dog intet der tyder på, at partiet står til at blive valgt ind.

Hvor mange vil stemme på Klaus Riskær Pedersen?

Hos B.T. kan man læse om en chok-måling, der vil sætte et tal på, hvor mange der vil stemme på Klaus Riskær Pedersens parti af samme navn: “Hans nydannede parti, der bærer hans navn, står nemlig til 1,9 procent af stemmerne.”

Det eneste chokerende ved denne måling er, hvor elendig den er ud fra et fagligt perspektiv. YouGov, der har foretaget målingen, gør i hvert fald hvad de kan for at vise, at man ikke bør tage dem seriøst som analyseinstitut. Problemet med målingen er, at der ikke er tale om en meningsmåling, hvor vælgerne er blevet spurgt om, hvilket parti de ville stemme på, hvis der var valg i morgen.

I stedet er vælgerne blevet givet følgende spørgsmål: “Hvor tilbøjelig vil du være til at stemme på ‘Partiet Klaus Riskær Pedersen’ ved det kommende folketingsvalg, som skal afholdes senest den 17. juni 2019?”

Dette fører til, at flere vil give udtryk for, at de vil stemme på partiet, end hvis der var tale om en normal meningsmåling. For at illustrere det problematiske, kan vi kigge på tidligere tilfælde. I 2016 viste en Voxmeter-måling, at 10,8 procent af danskerne ville stemme på Nye Borgerlige. Dette var lodret forkert og udelukkende tilfældet grundet den samme procedure som anvendes i aktuelle YouGov-måling.

Senere i 2016 kom der en lignende måling fra Gallup omhandlende opbakningen til Danskernes Parti. Denne måling viste en opbakning på 3,4 procent til partiet, der for længst er glemt. Ligeledes et tal der ikke siger noget som helst om, hvor mange der ville stemme på partiet ved et folketingsvalg.

Denne slags meningsmålinger er ubrugelige for alle andre end journalister, der ikke forstår metode, og så selvfølgelig de nævnte partier, der har brug for at vise, at de har opbakning i befolkningen. Det eneste interessante ved denne måling er, at end ikke med så misvisende og fejlagtig en måling er der evidens for, at Klaus Riskær Pedersen står til at blive valgt ind.