I dag præsenterede regeringen deres “Helhedsplan – for et stærkere Danmark“, der blandt andet indeholder en række ændringsforslag til SU’en, herunder at SU’en skal begrænses til normeret studietid og at rentefri SU-lån skal udgøre halvdelen af SU’en.

Ingeniørforeningen bringer i den forbindelse en pressemeddelelse, “Ændring af SU-reglerne vil bremse hver anden studerende“, hvor de refererer til en undersøgelse foretaget blandt 1.020 ingeniørstuderende. Interessant er det, at der ikke gives nogen information om, hvordan de studerende er blevet spurgt, rekrutteringen af studerende, hvornår de er blevet spurgt, hvad de ellers er blevet informeret om og så videre. Det er næppe en tilfældig udvælgelse af studerende, hvorfor man bør være varsom med at kalde undersøgelsen repræsentativ for en større gruppe af studerende.

Formanden for IDA’s Uddannelses- og Forskningsudvalg, Carsten Eckhart, udtaler sig med udgangspunkt i undersøgelsen omkring regeringens forslag: “Hvis hver anden på ingeniørstudierne og de naturvidenskabelige uddannelser ikke vil læse videre på baggrund af ændringer i støtten, kan vi stå tilbage med store problemer.” Denne konneksion mellem undersøgelsen og regeringens udspil er dog misvisende af to grunde. For det første spørger undersøgelsen ikke ind til det regeringen foreslår, men derimod et scenarie hvor der ikke længere gives SU på kandidatdelen. Dette kan ikke sammenlignes med udspillet.

For det andet spørger undersøgelsen ikke om man vil stoppe med at læse videre, men om man vil overveje det. Hvis de forhold man studerer under ikke får en til at overveje ens studievalg, er der noget galt, men det er ikke det samme som, at man vil stoppe med at læse videre. Det er derfor svært at koble svarene til spørgsmålet (vist nedenfor) til en egentlig vurdering af effekterne af specifikke ændringer i SU-reglerne.

Igen har vi at gøre med et af de slags spørgsmål, hvor meningsmålinger ikke nødvendigvis er den bedste måde at belyse et fænomen på. For det første er der stor forskel på holdninger og faktisk adfærd (talk is cheap). For det andet er det en af de slags spørgsmål, hvor svarene tænkeligt påvirkes af hvem, hvornår og hvordan man spørger.

Der kan være talrige gode grunde til at ændre i SU-reglerne. Der kan også være talrige gode grunde til ikke at gøre det. Ligeledes kan man diskutere, hvor mange studerende der vil stoppe med at studere, hvis SU’en ændres. Man kan dog ikke bruge Ingeniørforeningens undersøgelse til at konkludere, at halvdelen af de studerende vil stoppe efter bacheloren, hvis SU-reglerne ændres.