Hjemmerøverier er slemme, specielt fordi at de i de fleste tilfælde rammer tilfældige mennesker. Derfor er det også et perfekt fænomen at bruge politisk, når man skal sprede frygt. Alex Ahrendtsen, folketingskandidat for Dansk Folkeparti, bruger i hans valgvideo hjemmerøverier som et argument for at genindføre grænsekontrollen. Og hvis man gerne vil have genindført grænsekontrollen, skal man stemme på Alex.

Videoen indledes med at referere til Schengen-samarbejdet der medførte, at grænsekontrollen ophørte i 2001. Vi ser dernæst et iscenesat røveri ved højlys dag (udført af en polak) tilsat en gyserfilmslignende lydside. Videoen afsluttes med teksten ”Genindfør grænsekontrollen. Stem Personligt på Fyn på Alex Ahrendtsen.” akkompagneret af et DF-logo og et hjemmesidelink. Du kan selv se filmen her:

Der fremføres to relevante påstande i videoen, som er værd at kigge nærmere på. Den ene påstand er at grænsekontrollen kan forhindre antallet af hjemmerøverier. Den anden er at hjemmerøverier bliver udført af ikke-danskere.

Kan grænsekontrollen forhindre antallet af hjemmerøverier?
Hvis vi antager, at grænsekontrollen har en betydning for antallet af hjemmerøverier (hvor at grænsekontrollen forhindrer hjemmerøverier), må den logiske implikation være, at antallet af hjemmerøverier steg da man afskaffede grænsekontrollen i 2001. Her løber vi dog ind i det problem, at hjemmerøverier først i 2007 fik en selvstændig gerningskode. Alex Ahrendtsen vil derfor have svært ved at dokumentere, at grænsekontrollen gør nogen væsentlig forskel.

Der findes dog tal på det samlede antal af anmeldte røverier i Danmark for tidsperioden (kilde, side 30), som man kan se nærmere på. Hvis grænsekontrollens afskaffelse resulterede i en forøgelse af røverier (hjemmerøverier såvel som andre slags), må vi kunne se en stigning fra 2001 og frem.

Dette ser vi dog ikke. Tværtimod ser man en stabilisering og nedgang i antallet af anmeldte røverier fra årtusindeskiftet til 2007. Den største procentvise stigning sker i slut-90’erne – mens der stadig var grænsekontrol. Der er dog selvfølgelig den mulighed, at antallet af hjemmerøverier er steget relativt efter grænsekontrollens afskaffelse i forhold til andre typer af røverier. Jeg ser dog bare ingen logisk forklaring på hvorfor dette skulle være tilfældet.

Jeg vil nok tillade mig at være lidt kritisk i forhold til at postulere, at grænsekontrollen kan forhindre antallet af (hjemme)røverier.

Bliver hjemmerøverier udført af ikke-danskere?
Den anden påstand er at hjemmerøverier bliver udført af ikke-danskere, altså folk der ville blive stoppet af en grænsekontrol. Der er dog (desværre?) intet der taler for, at antallet af hjemmerøverier vil falde hvis man skærper grænsekontrollen. I hvert fald ikke hvis man skal tro denne nyhed fra sidste år, der bygger på en analyse foretaget af Jyllands-Posten.

På baggrund af analysen konkluderes der, at i et tidsrum på 16 måneder, var der blandt 50 dømte i 30 sager om hjemmerøverier én fra et af de tidligere østlande. Kim Kliver, leder afRigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, bliver i artiklen citeret for: “Billedet af horder af østeuropæiske, organiserede kriminelle, der kommer til Danmark og laver hjemmerøverier, er primært skabt af medierne, og eksponeringen giver befolkningen indtryk af, at problemet er langt mere udbredt, end der er statistisk belæg for“.

Da TV2/Fyn konfronterer Alex Ahrendtsen med at det primært er unge danske mænd der begår hjemmerøverier, siger han: “Det er jo egentlig ligegyldigt om det er unge danske mænd eller om det er kriminelle fra Østeuropa. Det er jo lige slemt for ofrene.”. Sjældent hører man så idiotisk et svar. Det er på ingen måde ligegyldigt hvem der begår hjemmerøverier, hvis man siger at det kan løses med grænsekontrol.

Alex Ahrendtsen forsøger at associere kriminaliteten med noget ikke-dansk, og altså en grund til at stemme på ham. En irrationel frygt. Vi skal frygte hjemmerøverierne begået af ikke-danskere … for der er stemmer i frygt. Men som Samuel Taylor Coleridge er citeret for at have sagt: In politics, what begins in fear usually ends in folly.