Kvaliteten af meningsmålingerne ved kommunalvalget

Den 16. november står den på kommunalvalg. I den forbindelse kommer vi til at se op til flere meningsmålinger fra landets større kommuner, og det bliver især de lokale medier, der ikke har for vane at formidle meningsmålinger, der skal formidle selvsamme.

Dette kommer dog til at være en udfordring for mange journalister, der har tæt på ingen erfaring med at formidle meningsmålinger. Jeg har i løbet af de seneste måneder set flere eksempler på dårligt formidlede meningsmålinger (ingen nævnt, ingen hængt ud). I dette indlæg vil jeg derfor give et godt eksempel på, hvordan en meningsmåling kan formidles i den lokale journalistik. Mit ønske er, at alle andre lokaljournalister vil følge dette eksempel, når de i løbet af i år skal formidle deres kommunalvalgsmeningsmålinger.

For nogle måneder siden kunne TV 2 Fyn bringe en meningsmåling foretaget af Megafon, der viste, at Socialdemokratiet stod til at få 30,3% af stemmerne. Denne artikel formidler opbakningen til alle partierne (i procent), giver det eksakte spørgsmål respondenterne er blevet stillet (“Hvem ville du stemme på, hvis der valg til byrådet i dag?“), formidler den eksakte indsamlingsperiode, formidler den statistiske usikkerhed osv.

Sådan ser en god meningsmålingsartikel ud. Kort fortalt er det en meningsmåling, der lever op til standarderne god meningsmålingsjournalistik. Mit håb er som sagt at andre lokale medier vil følge TV 2 Fyns eksempel. Der er mange spørgsmål man kan stille til meningsmålinger (jeg præsenterede en liste med 20 af sådanne spørgsmål for fem år siden), men hvis de lokale medier følger ovennævnte eksempel, bør alt være fint.

Hvor trives folkeskoleeleverne bedst?

Ugebrevet A4 har fået aktindsigt i data fra en spørgeskemaundersøgelse om trivsel på folkeskolerne fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Der er mange udfordringer forbundet med at bruge den slags data til at sige noget om, hvilken betydning de enkelte skoler har for elevernes trivsel.

For det første er disse data ikke indsamlet med henblik på at sammenligne enkelte skoler og lave ranglister. Dette ville fordre en bestemt metodisk tilgang, der så vidt jeg er orienteret, ikke er anvendt i denne sammenhæng. For det andet er det ikke muligt at sige noget om effekten af de enkelte skoler, hvorfor en rangliste i forhold til hvilke skoler, der klarer sig bedst, ikke giver nogen mening. For det tredje er selve den måde man har aggregeret tallene på mærkværdig, hvilket medfører, at enkelte svar i undersøgelsen kan rykke skolernes placering drastisk. For det fjerde, og relateret hertil, vil enkeltsvar have større relativ betydning på mindre skoler, hvorfor disse i højere grad vil ligge længere fra den gennemsnitlige trivsel.

I den forbindelse udtaler jeg mig i artiklen “Små skoler rammes hårdere” i dagens udgave af Fyens Stiftstidende. Artiklen er ikke online, men de kritiske indvendinger jeg har til Ugebrevet A4s brug af den nationale trivselsmåling i folkeskolen, er som beskrevet i ovenstående.