Hvornår kommer folketingsvalget? De politiske kommentatorers bud #2

Så er folketingsvalget udskrevet. For et par måneder siden gav de politiske kommentatorers deres bud på, hos Berlingske og/eller TV2, hvornår danskerne kunne forvente at skulle tage turen til stemmeurnerne. Mere præcist gav de politiske kommentatorer deres bud på en valgdag den 13. marts i år. Da vi nu kender den eksakte valgdato, kan vi også se nærmere på, hvor præcise de politiske kommentatorer var og hvem der var mest præcis.

Nedenstående figur viser hvor langt de respektive politiske kommentatorer var fra at ramme rigtigt. Den røde, stiplede linje er den 18. juni, hvor der som bekendt skal være valg. Jo længere væk punktet er fra denne linje, desto mere tog den pågældende politiske kommentator fejl. Jeg har desuden tilføjet et rødt areal, der viser to standardafgivelser (en på hver side af valgdatoen).

Der er tre forhold, der bør kommenteres her. For det første kan man se, at Hans Engell og Anders Langballe var de to kommentatorer, der gættede en dato tættest på valgdagen (5 dage fra). For det andet har det ikke så meget været et spørgsmål om at skulle gætte datoen, men mere om hvorvidt Helle Thorning-Schmidt ville udskrive valget før eller efter sommerferien. For det tredje kan vi se, at Peter Mogensen var ham der var længst fra at gætte rigtigt. (Indsæt selv en sjov bemærkning om, at Peter Mogensen ikke har den bedste track record.)

Hvad kan vi bruge ovenstående til? Ikke så meget. Der er intet der taler for, at Helle Thorning-Schmidt tilbage i marts vidste, hvornår hun ville udskrive valget, og der er intet der taler for, at vi derfor for fremtiden bør stole mere på Hans Engells forudsigelser end eksempelvis Troels Mylenbergs. Det ændrer dog ikke på, at det selvfølgelig er sjovt at samle op på, hvem der klarede sig bedst.

Hvorfor er stikprøvestørrelsen mindre i den seneste Megafon-måling?

Samtlige danske medier beretter om, at der bliver udskrevet valg i dag. Et af de afgørende aspekter for, om Helle Thorning-Schmidt udskriver valg er selvfølgelig partiernes position i meningsmålingerne. Jo tættere Socialdemokraterne og de nærmeste venner er på at kunne mønstre et parlamentarisk flertal, desto større er sandsynligheden for, at statsministeren trykker på valgknappen.

Kommentatorerne taler eksempelvis om, at Socialdemokraterne regner med at man kan flytte et par procentpoint over midten i løbet af en valgkamp, hvorfor 48 procent i meningsmålingerne vil være tilstrækkeligt for at udskrive valg. Derfor var den seneste meningsmåling fra Megafon ekstra interessant, da den viste lige præcis 48 procent til rød blok:

Der er dog ét aspekt, der undrer mig ved denne måling. Hvorfor er der kun spurgt ca. 870 personer? I disse dage hvor meningsmålingerne er af ekstra stor interesse, giver det ingen mening at spørge færre respondenter end normalt. Det giver desuden endnu mindre mening når man tager højde for det aspekt, at det ikke er de forskellige partiers opbakning man er interesseret i, men mere forholdet mellem blokkene. Dette fordi usikkerheden, der påvirkes direkte af antallet af respondenter, er større for blokkene end for de enkelte partier. Den statistiske usikkerhed for de to blokke, som er og bliver det store fokus i disse dage, er ikke op til 3 procentpoint som figuren angiver, men over 3 procentpoint (3,32 for at være lidt mere nøjagtig).

Kigger vi nærmere på samtlige meningsmålinger foretaget af Megafon i denne valgperiode, finder vi blot ét fortilfælde, hvor der har været spurgt lige så få respondenter i en måling, som tilfældet er med den seneste måling fra Megafon. Den anden måling spurgte 840 respondenter og dataindsamlingen for denne måling sluttede den 26. oktober 2011, altså lige efter folketingsvalget i 2011, hvor meningsmålingerne ikke havde samme vigtighed og interesse. Nedenstående figur viser antallet af respondenter i hver af de 50 meningsmålinger foretaget af Megafon for TV2 og Politiken i denne valgperiode:

Det gennemsnitlige antal respondenter i Megafon-målingerne i denne valgperiode er 1068. Det forekommer mig meget mærkværdigt, at man i en periode hvor meningsmålinger får så stor opmærksomhed og hvor man er endnu mere interesseret i estimater, der er forbundet med en i forvejen stor usikkerhed, vælger at gennemføre meningsmålinger med større usikkerhed end man normalt har for vane. Det giver kort fortalt ingen mening.

Det hænder ofte at jeg stiller et spørgsmål i titlen på mine indlæg og forsøger at besvare spørgsmålet efter bedste evne. I dette tilfælde har jeg dog ingen jordisk idé om, hvorfor Megafon ikke har gjort mere ud af at opnå det antal respondenter, de normalt har.

Opdatering (27. maj, 2015):
Det har vist sig, at min undren har været velbegrundet. Med hjælp fra journalisterne Hans Redder fra Jyllands-Posten og Karen Clement fra TV2 viser det sig, at Politiken lavede en fejl i deres formidling af meningsmålingen (en lignende fejl lavede TV2 i dag). De rapporterede tal var ikke det samlede antal respondenter, men blot de vælgere, der havde angivet et partivalg. Det korrekte antal respondenter i meningsmålingen er 1048.