Som vi alle ved er der intet galt med forbud, så længe de blot kommer fra de fornuftige mennesker i SF. Måske skal man derfor hylde sundhedsminister Astrid Krags (SF) forslag om, at forbyde unge mennesker at gå i solarier. Man kan selvfølgelig også vælge at problematisere forslaget – noget som artiklen desværre ikke formår at gøre.

For det første er der ikke tale om noget nyt forslag. Socialdemokraterne har ved flere lejligheder meldt ud, at et forbud er at foretrække. Det er dog ikke udelukkende S og SF der går ind for et forbud. I 2008 var der sågar et politisk flertal for forslaget, hvor man ligeledes fremhævede, at alle solcentre skulle blive bemandet.

For det andet bør man være lidt kritisk over for, om det i det hele taget er et område, hvor staten bør gå ind og kontrollere. Astrid Krag siger, at det er uvist om forbuddet bør gælde unge til og med 16 eller 18 år. Om det bliver den ene eller anden aldersgrænse ændrer ikke på, at der er tale om unge mennesker som forældrene har myndigheden over. Jeg bryder mig ikke om ideen, at staten nu skal tage endnu mere ansvar fra forældrene, der alt andet lige bør stå for opdragelsen af deres børn.

For det tredje skal man huske på, at fordi et forbud gennemføres, betyder det ikke, at det vil have en effekt. Vil de unge under 18 sjældnere frekventere det lokale solarium? Det kommer an på mange ting, men én ting er sikkert: Det løser næppe noget problem. Og der vil stadig være unge under 18 der tager sol. Uafhængigt af hvor mange sundhedsskadelige konsekvenser det indebærer. Noget tyder på, at der mest af alt er tale om regulær symbolpolitik.

For det fjerde skal sådan et forbud opretholdes. Hvem skal stå for finansieringen? Hvem skal stå for at kontrollere, at unge under 18 ikke går i solariet? Hvad skal straffen være for at skade sin egen krop?

For det femte skal sådan et forbud afgrænses. Skal forbuddet kun gælde de solariecentre der ikke har andet formål end at sælge sol? Hvad med de solarier der er i møntvaskerier? Eller de solarier der er i træningscentre? Og hvad med dem der har solarierør hjemme i privaten? Dansk Solarie Forening frygter at et forbud blot vil flytte forbruget af sol til mere private forhold. Hvor langt vil man gå i forsøget på at gøre noget godt for de unge?

For det sjette er der andre måder at blive brun på. En forholdsvis ny trend er brugen af Melanotan II (også kaldet Barbiepillen), der sprøjtes ind i kroppen med kanyle. Stoffet er ikke godkendt i nogle lande, men kan skaffes over internettet uden de store vanskeligheder. Hvis vi antager, at unge på grund af forbuddet ikke vil gå i solarier, er det meget plausibelt, at brugen af (farlige alternativer) vil stige.

For det syvende ser jeg gerne, at såfremt journalister skal formidle et politisk forslag, må de gerne tage kontakt til andre dele af det politiske spektrum end tre regeringspartier, der i denne tid næppe er uenige om ret meget. Det må være journalisters opgave at være kritiske over for de forslag politikerne kommer med. En oplagt måde at gøre dette på ville være at tage kontakt til politikere der er modstandere af sådan et forbud.

Jeg er ikke i tvivl omkring det faktum, at politikerne har mange gode intentioner og oprigtigt ønsker at gøre noget godt for de solarieforbrugende unge. Jeg er dog heller ikke i tvivl omkring, at politikere i mange tilfælde nok overvurderer egne evner. Det er desværre ikke sådan, at man blot kan vedtage en lov, og vupti – det hele fungerer efter hensigten. Sådan er det sjældent. Meget sjældent.