Først publiceret på Kulturkanonen.

Hvorfor anbefaler jeg dette program? Hvorfor ser jeg det overhovedet? Hvorfor skal du bruge tid på det? Det er nogle af de spørgsmål jeg forhåbentlig vil give et svar på i dette indlæg. For at besvare disse spørgsmål vil jeg dog hellere tage udgangspunkt i et helt fjerde spørgsmål: Kan man være for lækker til kærlighed?

Mit svar må være nej. Man kan nok ikke være for lækker til love. Faktisk er titlen ’For lækker til love’ selvmodsigende, da de fleste sikkert gerne vil have, at deres partner er attraktiv. Programmet handler derfor heller ikke om mennesker der igen og igen får afslag af det modsatte køn (eller samme køn i den homoseksuelle Gustavs tilfælde), fordi de er for flotte. Programmet handler om mennesker med så store egoer, at det forekommer usandsynligt, at de nogensinde vil kunne se et andet menneske i øjnene og tillægge den samme respekt som de dagligt finder ved et kig i spejlet.

Det er et bestemt segment der skildres i For lækker til love. De unge der følges i programmet kunne i princippet lige så godt være deltagere i Paradise Hotel. De fremtrædende (ydre) værdier der praktiseres er præget af en ualmindelig høj grad af pseudoindividualisme og mangel på tankevirksomhed der vidner om nogen som helst fri vilje. Det hele handler om mærkevarer, sex, udseende, penge, træning og lignende der alt sammen tilsyneladende gør livet værd at leve.

I programmet følger vi deltagerne og deres gøremål. Man følger »skønhederne« i motionscentret (som forberedelse til en date), ude og shoppe (som forberedelse til en date), på skønhedsklinik (som forberedelse til en date) og så videre. Det er overordnet det, at det meste af hvert program går med, og det er selvfølgelig i sig selv ikke det mest interessante. Det mest interessante er, når disse mennesker konfronteres med deres potentielle partner – og skal vurdere hvorvidt et andet menneske er deres værdifulde ego værdigt. Det er ingen selvfølgelig.

Der er i programmet sjovt nok heller ikke tale om folk der er exceptionelt smukke. Nuvel, der er selvfølgelig ingen overvægtige eller decideret grimme med i programmet, men der er heller ikke tale om mennesker der adskiller sig radikalt fra den gennemsnitlige attraktive unge dansker. Det er udelukkende deres forkærlighed for dem selv, der skaber nogle situationer, der egner sig godt til TV. En passende titel på programmet kunne derfor uden problemer være: For selvoptaget til kærlighed.

For lækker til love kører på 2. sæson nu. I 2. sæson er alle personerne skiftet ud med undtagelse af Søren og den karismatiske (men dog desværre alt for iscenesatte) Gustav. Det er nu ikke fordi de enkelte personer adskiller sig så synderligt meget i forhold til deres forkærlighed for sig selv, så de grundlæggende temaer og problemstillinger i programmet er de samme fra afsnit til afsnit – og fra sæson til sæson.

Jeg ved ikke om det kan anbefales, at man ser alle afsnit. Programmet har sine sjove øjeblikke og er alt i alt ganske simpelt. Det er godt at alle programmer ikke er så primitive som dette. Strukturen er den samme i hvert program, og du vil godt kunne argumentere for, at et par afsnit af denne serie er nok. Derfor skal jeg også anbefale, at man ser i hvert fald et par afsnit af denne serie – og får et indblik i hvordan nogle mennesker er.

Dette kan man bruge til at tænke godt og grundigt over hvad der gør, at man – hvis man ser bort fra sit måske mindre attraktive udseende – ikke deltager i sådan et program. Hvis du som tænkende individ kan distancere dig fra de mennesker der skildres, er du ét skridt nærmere at være et bedre menneske. For hånden på hjertet: I For lækker til love ser vi grimme mennesker der har et smukt ydre.