Er Danmark verdens dårligste sted at få venner?

Hos Politiken kan man læse, at Danmark er verdens dårligste sted at få venner. Det empiriske belæg for dette påstand er en rapport foretaget af expatforeningen InterNations.

Der er dog flere forskellige problemer med den pågælende rapport, der har direkte implikationer for, om Danmark kan betegnes som værende verdens dårligste land at få venner. For det første har man ikke kigget på hele verden i rapporten, men blot udvalgte lande. Danmark er derfor ikke nødvendigvis verdens dårligste sted at få venner.

Det væsentligste problem med den pågældende rapport er dog, at man angiveligt intet har gjort for, at sikre, at undersøgelsen er repræsentativ. Der er ganske enkelt tale om en rapport, hvor folk har tilmeldt sig og besvaret nogle spørgsmål – og ikke en repræsentativ undersøgelse.

Faktatjekmediet TjekDet har skrevet en artikel om begrænsningerne ved rapporten, hvor jeg også giver et par kommentarer med på vejen. Artiklen kan læses her.

Har statistikdatabasen Numbeo pålidelige data?

I løbet af de seneste år har medier som DR, TV 2, Berlingske, B.T. m.v. formidlet historier, der bygger på data fra statistikdatabasen Numbeo.

Faktatjekmediet TjekDet har kigget nærmere på, om disse data er pålidelige. I den forbindelse giver jeg blandt andet følgende kommentar med på vejen:

Det kan være, at folk, der er mere bekymret for kriminalitet, er mere tilbøjelige til at bidrage med data i en by og ikke i en anden by. Selv om de to byer måtte have den samme mængde kriminalitet, ville det føre til en forskel i deres kriminalitetsindeks.

Med andre ord er jeg også skeptisk i forhold til, hvor pålidelige de respektive data er. Læs hele artiklen her.

Hvordan vil danskerne stemme til Europa-Parlamentsvalget?

I en ny rapport fra Europa-Parlamentet foretaget af Kantar Public, gives der tal på, hvordan partierne vil klare sig ved det kommende Europa-Parlamentsvalg.

Der er dog tale om en rapport, der har betydelige svagheder. Disse svagheder gør, at man bør være varsom med at tolke for meget ud af disse resultater. Dette udtaler jeg mig om i en artikel hos Mandag Morgens TjekDet. Artiklen kan læses her.

Er danskerne dårligere til engelsk?

I en ny undersøgelse fra sprogkursusvirksomheden EF Education First præsenteres en rangliste over, hvor gode folk er til at tale engelsk i forskellige lande. Dette blev taget op af en lang række danske medier med historien om, at danskere taler dårligere engelsk end nordmænd og svenskere.

Der er dog gode grunde til at være kritisk i forhold til undersøgelsen. Kort fortalt er den komplet ubrugelig, hvis man gerne vil sige noget om, hvor gode danskerne er til engelsk. Dette udtaler jeg mig om til Mandag Morgens faktatjek-side, TjekDet. Artiklen kan læses her.

Hvor vigtigt er klimaet for vælgerne?

I en ny meningsmåling foretaget for tænketanken Concito vises det, at klimaet er det vigtigste emne for vælgerne. Dette er dog ikke uden væsentlige forbehold.

Min første bekymring, da jeg hørte om meningsmålingen via en journalist fra Mandag Morgens TjekDet, var, at respondenterne i undersøgelsen nok var stillet andre spørgsmål om klimaet forud for spørgsmålet omkring, hvilket emne de fandt vigtigt. Dette ville føre til, at de ville finde klimaet vigtigere.

Det viste sig også at være korrekt, at respondenterne havde fået stillet spørgsmål omkring klimaet forud for det relevante spørgsmål. Dette gør at undersøgelsen ikke er retvisende, hvilket jeg har udtalt mig om sammen med andre forskere. Artiklen kan findes her.

Er et flertal af danskerne klar til et opgør med konventionerne?

Hos Altinget kan man læse, at opbakningen til den europæiske menneskerettighedskonvention er på vippen. Baggrunden for denne konklusion er en meningsmåling foretaget af Norstat, der viser, at 48% af danskerne mener, at Danmark bør være klar til at træde ud af konventionen.

Det relevante spørgsmål er dog, om halvdelen af danskerne går rundt med den opfattelse, at Danmark bør være klar til træde ud af konventionen. Dette udtaler jeg mig om i en faktatjek-artikel hos Mandag Morgens TjekDet, der kan findes her.

Om mediernes faktatjek

Efter folketingsvalget i november sidste år blev faktatjek vurderet som værende det nye sort i medierne. Det har dog ikke været uden kritik. Redaktøren på Ugebrevet A4, Jan Birkemose, har blandt andet pointeret, at et faktatjek kan være »overfladisk og i værste fald [en] skadelig begivenhed, når nogle generalister, det vil sige journalister, får magten til at udlægge sager, som selv videnskaben er uenige om«.

For måneder tilbage kom Clement Kjersgaard i Debatten på DR2 med en kritisk indvending, da professor Christian Kock roste medierne for deres faktatjek-initiativ. Clements pointe var, at hvis der er noget der er faktatjek, er der også noget der er ikke-faktatjek. Der kan derfor argumenteres for, at faktatjek blot er symptomatisk for, at alt for mange politiske udmeldinger går ukritisk gennem medierne.

Ligeledes har SF’s pressechef, Claus Perregaard, kaldt et faktatjek af Villy Søvndal under valgkampen ’11 for »noget semantisk flueknepperi«. Konsekvensen af mediernes faktatjek kan dermed være, at man får en mere klinisk og kedelig debat, når politikerne skal frygte, at selv helt banale og ligegyldige fejl bliver taget op af mediernes faktatjek-enheder.

Det øgede fokus der er kommet på mediernes faktatjek samt ovenstående udmeldinger, får forhåbentlig én til at tænke over hvad faktatjek grundlæggende er for en størrelse. Selv har jeg et noget ambivalent forhold til mediernes faktatjek-format. Først og fremmest fordi jeg ikke finder det særligt nyskabende.

Der skal ingen tvivl herske omkring, at når folk siger noget der ikke passer, skal det korrigeres. Det er umuligt at føre en rationel politisk diskussion på et grundlag, hvor der ingen forskel er på sandhed og løgn. Det betyder dog ikke, at alle politiske udmeldinger bør eller kan tages op. Journalisterne skal være selektive og vælge de udmeldinger der 1) har en væsentlig grad af relevans at blive korrigeret samt 2) kan nuanceres ved hjælp af et faktatjek.

Det er, som Jan Birkemose pointerer, ikke alle udmeldinger der er godt tjent med et faktatjek. Det afgørende må derfor være, at et faktatjek, bedre end en længere, nuanceret baggrundsartikel eller lignende, bidrager til at kvalificere den politiske debat. Jeg har i den forbindelse undret mig en del over, hvorfor faktatjek-formatet har vundet så meget indpas, i stedet for blot at lade journalisterne interviewe fagfolk og researche, og skrive ganske almindelige artikler.

Det er værd at huske på, at faktatjek er ikke en ny opfindelse. Ved tidligere folketingsvalg har der ligeledes været fokus på, at gå politikernes udmeldinger efter i sømmene, og skrive kritiske artikler om politikerenes påstande. Som eksempel kan der nævnes Jyllands-Posten, der under valgkampen i 2007 gjorde en del ud af systematisk at faktatjekke1:

Det kan med andre ord betvivles hvor revolutionerende det nye faktatjek-format er. Det er nok næppe blevet hverken mere eller mindre populært, at sige noget der er lodret forkert under en valgkamp.

Man kan så godt argumentere for, at når der er noget der er faktatjek, er der også noget der ikke er faktatjek. Dette er dog ikke ensbetydende med, at medierne er for ukritiske. For det første havde nogle medier (BT, Berlingske, Politiken), kun faktatjek-konceptet under valgkampen, hvor der sker en intensivering i antallet af politiske debatter og udmeldinger, der ikke alle kan kontrolleres, som var det uden for en valgkampsperiode. For det andet går ikke alle politiske udmeldinger gennem mediernes kritiske filtre. Eksempler herpå er sociale medier og politiske debatter, hvor faktatjek alt andet lige må ske som en reaktion på de udmeldinger der er sendt ud til borgerne.

Vi ser primært faktatjek to steder i det danske medielandskab nu. Hos Jyllands-Posten og i Detektor på P1 og DR2. Ved sidstnævnte er der ikke kun tale om faktatjek (i det seneste afsnit blev en stor del af programmet brugt på en ligegyldig introduktion til politikernes kropssprog), og ved førstnævnte er kvaliteten meget varierende.

Jyllands-Posten har ved flere lejligheder lavet hvad man med rette kan kalde faktatjek af en ret ringe kvalitet. Eksempler herpå kan ses her, her og her, hvor man i førstnævnte stempler Alex Ahrendtsen udmelding om, at lærernes politiske overbevisning afspejler sig i deres valg af undervisningsmateriale, som sand, uden at have noget belæg for det, og i sidstnævnte ikke har styr på den statistiske usikkerhed forbundet med den relevante undersøgelse!

Jeg er principiel tilhænger af, at medierne bedriver faktatjek (i såvel som udenfor valgkampe), men så skal der også være styr på det. Det skal ikke blive en undskyldning for at tage ligegyldige udmeldinger op eller bedrive decideret tendentiøse faktatjek, hvilket risikoen alt andet lige bliver større for, når man laver et selvstændigt faktatjek-format, der skal kunne levere usandheder på ugentlig basis.

Faktatjek blev ganske vel kaldt det nye sort i valgkampen 2011, men der er ikke så meget nyt i at tjekke fakta under valgkampe.

  1. Udklippet er fra Duellens påstande i Jyllands-Posten s. 4, tirsdag d. 6. november 2007 []