Hvilke meningsmålinger bliver delt?

Det er ikke alle politiske meningsmålinger, der bliver delt. Det er ligeledes heller ikke tilfældigt, hvilke meningsmålinger der bliver delt. Her den anden dag kunne FiveThirtyEight således illustrere, at den republikanske præsidentkandidat Donald Trump primært deler meningsmålinger, der favoriserer ham selv.

Dette fik mig til at undersøge, om det var muligt at finde lignende eksempler i en dansk sammenhæng. Den eneste politiker, jeg kunne finde, der har delt relativt mange meningsmålinger på de sociale medier, er formanden for Liberal Alliance, Anders Samuelsen. Han har i år delt 18 meningsmålinger med sine venner og andre følgere på facebook.

Nedenstående figur viser Liberal Alliances opbakning i meningsmålingerne i henholdsvis de meningsmålinger, der blive delt af Anders Samuelsen, og alle andre meningsmålinger. De røde punkter viser meningsmålinger, Anders Samuelsen har delt, hvor de blå punkter er meningsmålinger, der ikke er delt. Ikke så overraskende er der en tendens til, at det især er de meningsmålinger, hvor Liberal Alliance klarer sig godt, der bliver delt.

I figuren har jeg udelukkende inkluderet specifikke meningsmålinger, og dermed ikke exit polls, vægtede gennemsnit, særlige meningsmålinger (eksempelvis målinger udelukkende med unge vælgere). Der er meget få datapunkter, så der skal ikke tolkes for meget ud af figuren. Ikke desto mindre er det altid interessant, når man kan blive bekræftet i, at politikere er selektive i forhold til den viden, de deler med deres følgere.

(Som altid kan data og script findes på GitHub)

Er fremgang i meningsmålingerne altid godt?

I en nyhed på Politiken.dk hævdes det, at Anders Samuelsen, partiformand for Liberal Alliance, satser på dårlige meningsmålinger. Jeg tvivler på, at Anders Samuelsen ønsker noget der er dårligt. Også når det gælder meningsmålinger.

Overordnet handler det om, at der findes forskellige opfattelser af hvad der er godt i forhold til meningsmålingerne. I artiklen antages der, at stemmemaksimerende adfærd er det eneste der tæller i politik, hvorfor at det er det eneste kriterium vi kan bruge til at vurdere, om partier klarer det godt eller dårligt. Sagt med andre ord skal partierne bare glemme deres politiske ambitioner og gøre så meget som muligt for at lefle for flest mulige vælgere, hvis de vil klare det ”godt”.

Der er dog heldigvis forhold der gør, at politikere ikke altid bare vil maksimere mængden af deres stemmer. I tilfældet med Anders Samuelsen og Liberal Alliance, kan der nævnes tre overordnede forhold.

For det første ligger erfaringerne fra Ny Alliance og folketingsvalget i 2007 i baghovedet. Højt at flyve, dybt at falde. Kommer Liberal Alliance op på et niveau, hvor at det bliver ekstra bemærkelsesværdigt, vil medier, politiske modstandere, kommentatorer etc. gøre alt tænkeligt for at se partiet vælte igen. En Khader-gate, landsbytosseudtalelser og andet, ville alt andet lige have haft mindre mediebevågenhed og betydning, hvis Ny Alliance ikke i en lang periode lå til at blive tungen på vægtskålen efter et valg.

For det andet står partiet med en politik, det ikke just appellerer til medianvælgeren. Liberal Alliance skal om noget parti afveje hvor langt det er klar til at gå, hvis det på den ene side skal holde fast i nogle klare politiske udmeldinger, og på den anden side få vælgermæssig opbakning fra endnu flere. Det handler m.a.o. ord om at finde det punkt, hvor at man kan få lige netop den mængde vælgere der giver mulighed for at realisere mest af den ønskede politik.

For det tredje, og mere diskutabelt, kan meget ske i en valgkamp, specielt for Liberal Alliance. De vælgere der før har givet udtryk for at ville stemme på Liberal Alliance, men på nuværende tidspunkt står til at stemme radikalt eller konservativt, kan – hvis valgkampen falder ud til Liberal Alliances fordel – være nemmere at få til at stemme LA, end hvis partiet skulle være i en defensiv position i hele valgkampen, for at holde på de samme vælgere.

Så nej, fordi at man ikke satser på høje meningsmålinger, betyder det ikke, at man satser på dårlige meningsmålinger.