## Correlation and causation with Friends

There has been a lot of talk about the TV show Friends in 2021, especially related to the reunion of the cast. I have written about the show before (in Danish), and while it is not a show that I am going to watch again anytime soon, there are a few scenes that might be useful for teaching purposes.

Specifically, I used a few clips in the past when I was teaching students about how correlation does not imply causation. The first clip is about a conversation between Joey and Rachel on why their fridge broke down. The second clip is a conversation between most of the friends about what happens when Phoebe visits the dentist.

Of course, the examples are superficial and I have primarily used the two examples in my introdoctory teaching to let students discuss correlation and causality in the simplest of terms. My experience is that both examples work well.

Last, when teaching statistics, you might also consider using data related to Friends. Emil Hvitfeldt has released an R package with the entire transcript from the TV show Friends. The package is on CRAN. There is some good material on how to analyse the data in the TidyTuesday videos from David Robinson and TidyX. Noteworthy, this is not the only R package related to Friends. You also have the centralperk package that enables you to get random quotes from Friends.

If you would like to analyse data from other TV shows, you can also check out the entire transcript from The Office. For examples on how to analyse this data, I can highly recommend the blog posts by Eric Ekholm (part 1, part 2, part 3).

## Min Top 50 – Dansk rap #2

I 2010 skrev jeg et indlæg med mine 50 yndlingsnumre inden for dansk rap. Der er uden tvivl numre på listen, der ikke ville finde plads på en lignende liste, skulle jeg lave den nu. For slet ikke at tænke på de numre, jeg knap nok kan genkende eller huske i dag.

I stedet for at revidere en liste, passer det mig bedre blot at tilføje flere numre til listen i 2021 (ligesom med mit indlæg med serieanbefalinger fra forrige år). Derfor tilføjer jeg i dette indlæg 50 ekstra numre til listen (så teknisk set en top 100 nu).

1. Benal – Nu Her
2. Benal – Tænker Lidt På dig (feat. Wads.png)
3. Binær – Nakkesved
4. Clemens – Uanset hvad I siger
5. Emil Kruse – Hver Gang Du Er Nær
6. Emil Kruse – Hvorhen
7. Emil Kruse – Hørt Fra Dig
8. Emil Kruse – Ka’ Du Se
9. Hans Philip – Et Studie i Overtænkning
10. Hans Philip – Drenge & Piger
11. Hans Philip – Saa Blaa
12. Hans Philip – Siger Ingenting
14. Joe True – Grill ting (feat. Stik Op og Twajs)
15. Jokeren – Den Tørstige Digter
16. Jokeren – Gå Væk! (feat. Blæs Bukki)
17. Jøden – Udknast
18. Kasper Spez – Det Måtte Jo Komme
19. Kasper Spez – Så Fint
20. L.O.C. – Anneliese Michel
21. L.O.C. – Metanoia
22. Loke Deph – Abus
23. Loke Deph – Anne Linnet
24. Loke Deph – Beluga (feat. Esben)
25. Loke Deph – God Tid
26. Loke Deph – Kom Ind
27. Loke Deph – Malstrøm
28. Loke Deph – Pantomine
29. Loke Deph – Vor Frelser
30. Malk de Koijn – En Gang
31. Malk de Koijn – Rocstar
32. Malk de Koijn – Weekendkriger
33. Marvelous Mosell – Elementernes Rasen (feat. Tue Track)
34. Marvelous Mosell – Visdom
35. Mund de Carlo – 87’er
36. Mund de Carlo – Igen
37. Mund de Carlo – Stik den
38. Pede B – Fokuseret
39. Pede B – Undskyld Vi Er Her
40. Per Vers – Uden Navn
41. Per Vers – Uheldige Svin
42. Pind – Plastic
43. Strøm – I Familiens Skød
44. Sund Fornuft – Yeah!
45. Trepac – Jeres Søn
46. UFO Yepha – Stille Og Roligt Knald På
47. UFO Yepha – Vi 2 Amigo
48. Ukendt Kunstner – Feelings
49. Ukendt Kunstner – Boulevarden
50. Østkyst Hustlers – B-Mand

Jeg regner med at tilføje 50 ekstra numre til listen om godt ti år.

## 25 interesting facts #6

126. Climate change may have been an important factor in the outbreak of COVID-19 (Beyer et al. 2021)

127. On average, people underestimate how much their conversation partners enjoy their company (Boothby et al. 2018)

128. There are at least 137 design mistakes you can make in your PowerPoint presentations (Kosslyn et al. 2012)

129. Voting rights do not affect the political maturity of adolescents (Bergh 2013)

130. People consume more when the cost is split, resulting in a substantial loss of efficiency (Gneezy et al. 2004)

131. In Congo, increased tax enforcement substantially raised political participation and trust in city government (Weigel 2020)

132. Boredom leads to endorsement of more extreme political orientations (Van Tilburg and Igou 2016)

133. People tend to pursue urgency over importance when faced with choices between tasks (Zhu et al. 2018).

134. Radical right parties benefits more from malicious social media bots than other party families (Silva and Proksch 2020)

135. Lay estimates of genetic influence match heritability estimates from twin studies (Harden 2021)

136. In soccer, because of spectators, referees favour home teams when awarding yellow and red cards (Dawson and Dobson 2010; Pettersson-Lidbom and Priks 2010)

137. Authoritarian regimes that emerge out of violent social revolution have a greater longevity (Lachapelle et al. 2020)

138. Individuals with Dark Triad traits (Machiavellianism, Narcissism, Psychopathy) more frequently signal virtuous victimhood (Qian et al. 2020)

139. The Dunning-Kruger effect is (mostly) a statistical artefact (Gignac and Zajenkowski 2020)

140. The social cost of carbon is estimated to be US$417 per tCO2 (Ricke et al. 2018) 141. Declines in biodiversity have resulted in declines in human quality of life (Brauman et al. 2020) 142. Personal experiences with the weather and extreme weather events matter for climate opinions and perceptions (Choi et al. 2020, Damsbo-Svendsen 2020, Egan & Mulling 2012, Hazlett & Mildenberger 2020, McDonald et al. 2015, Motta 2020, Rudman et al. 2013, Sisco & Weber 2020 and Whitmarsh 2008) 143. Homo sapiens evolved via selection for prosociality (Hare 2017) 144. Households with solar installations are more politically active than their neighbours (Mildenberger et al. 2019) 145. People underestimate greenhouse gas emissions associated with air travel (Wynes et al. 2020) 146. Unemployment has no effect on the Big Five personality traits (Gnambs and Stiglbauer 2019) 147. Human-made mass exceeds all global living biomass on Earth (Elhacham et al. 2020) 148. Pictures by politicians in non-political settings increase audience engagement on Instagram (Peng 2020) 149. Intelligence predicts humour production ability (Greengross and Miller 2011) 150. Parents who have twins in their first parity are less likely to vote (Dahlgaard and Hansen 2020) Previous posts: #5, #4, #3, #2, #1 ## Gode serier #2 I 2010 skrev jeg et indlæg med anbefalinger til gode serier. Det er interessant at se listen igen, især da der er serier, der ikke længere hører til på en liste over mine yndlingsserier. Med andre ord har mine præferencer ændret sig i løbet af det seneste årti. Ikke desto mindre har jeg ingen intentioner om at ændre listen. Hvad jeg vil gøre i stedet er blot at tilføje flere serier til listen. Jeg har tilføjet en række serier til listen, så den nu sammenlagt tæller 30 serier. De er placeret alfabetisk i nedenstående liste, og nummer 17 er dermed ikke nødvendigvis hverken dårligere eller bedre end nummer 30. Jeg satser på at smide et par ekstra serier på listen om et årtis tid. 17. Atlanta (2016) Atlanta, af auteuren Donald Glover, er en af de mest interessante serier, vi har set i løbet af de seneste fem år. Dette da serien er bedst (og intet mindre end fremragende) når den tager chancer og afviger fra den måde, hvorpå serier normalt fortæller en historie (i.e. det serielle format). Symptomatisk for de bedste afsnit er således, at de afviger radikalt for den samlede rammefortælling (i det omfang der er en sådanne) og stiller knivskarpt på en enkelt karakter, problematik eller idé. Dette har man set i talrige andre serier (blandt de bedre bør nævnes afsnit 3 af Horace and Pete, flere afsnit af Master of None og 9/11-afsnittet af Ramy), men det gøres bedst i Atlanta. 18. BoJack Horseman (2014) Oprindeligt havde jeg Rick and Morty med på denne liste, men jeg må erkende, at den bedste animationsserie er BoJack Horseman, der slår førstnævnte med længder. BoJack Horseman beskæftiger sig med temaer, der står i skærende kontrast til de lyse farver og lette animationsstil, der præger seriens visuelle udtryk. Det er en serie der holder et djævelsk højt niveau og er på højde med de bedste sæsoner af andre animationsserier som South Park, The Simpsons og nævnte Rick and Morty (der desværre ikke har holdt et højt niveau). 19. Breaking Bad (2008) Breaking Bad er en af de bedste TV-serier, og jeg har ikke set noget a la dette siden The Wire. Jeg anbefalede serien i et indlæg tilbage i 2013, og jeg mener afgjort at serien holder den dag i dag (jeg har genset den et par gange). Det skal nævnes, som jeg også har pointeret i et tidligere indlæg, at serien bliver bedre og bedre, jo længere ind i serien du kommer. Og den er klart bedre end Better Call Saul, som du nemt kan ignorere. 20. Chernobyl (2019) Chernobyl er fra 2019 men er mere aktuel i 2020. På samme måde som COVID-19 er fra 2019 men er mere aktuel i 2020. Kort fortalt er Chernobyl et formidabelt eksempel på, hvordan politikeres løgne kan have katastrofale konsekvenser. Det er svært ikke at se denne serie i 2020 og tænke på, hvordan pandemien kunne have udspillet sig anderledes i en lang række lande (især i USA med Donald Trump), hvis politikerne ikke havde løjet omkring pandemiens omfang og alvor. Måske ville hundrede tusinde liv være reddet. Jeg kan desuden også anbefale bogen, som flere af seriens storylines er inspireret af. 21. Dekalog (1989) Krzysztof Kieslowskis mesterværk Dekalog er en samling af ti mindre film, der er løst baseret på de ti bud. Hvis du har set nogle af de mere kendte film af samme instruktør, evt. farvetrilogien, og kan lide disse, er jeg overbevist om, at du også vil synes om de fleste (hvis ikke alle) afsnit af Dekalog, da det er meget samme stil og tematikker, der berøreres. 22. Fleabag (2016) Phoebe Waller-Bridge har med Fleabag skabt en af de bedste britiske serier i nyere tid. Der er i skrivende stund to sæsoner (hvoraf sæson 2 klart er den bedste), og intet tyder på, at der vil komme flere afsnit. Dette passer mig perfekt, da serien er afrundet og formår at fortælle en sammenhængende historie i løbet af de relativt få afsnit. Min bekymring er, at en beskrivelse af tematikker og plot ikke vil gøre serien fyldest, så jeg vil nøjes med blot at give den en kæmpe anbefaling. 23. Freaks and Geeks (1999) Freaks and Geeks fik desværre (eller heldigvis?) blot én sæson med 18 afsnit (og dermed seks afsnit mere end Fleabag. Den er indbegrebet af en god ungdomsserie fra 90erne (a la My So-Called Life). Den er let at se og alle afsnit holder et højt niveau. Persongalleriet tæller også flere skuespillere, der fik et gennembrud med denne serie (herunder blandt andre James Franco, Seth Rogen og Jason Segel). 24. Game of Thrones (2011) Game of Thrones har været den absolut mest omtalte serie det seneste årti og var intet mindre end et globalt fænomen i de seneste sæsoner. Der er også tale om en af det seneste årtis bedste serier. En sidste dårlig sæson ændrer således ikke på, at der er tale om en formidabel serie. Faktisk er jeg af den overbevisning, at hvad der gjorde de tidligere sæsoner fantastiske var at sætte så høje forventninger, at det ville være en noget nær umulig opgave at give en tilfredsstillende slutning. 25. Mad Men (2007) Mad Men er en af de serier jeg har højt på listen over serier, jeg gerne vil gense snart. Jeg har tiltro til, at den kun vil være bedre ved gensyn. Det er nu 13 år siden, at den havde premiere, og selvom der er stor forskel på, hvor meget jeg kan lide de respektive sæsoner af serien, er og bliver det spændende at følge Don Drapers liv og karriere. 26. Scener ur ett äktenskap (1973) Scener ur ett äktenskap er, som mange andre ting Ingmar Bergman står bag, et mesterværk. Det er på tale at der skal laves en amerikansk remake, hvilket jeg har svært ved at forestille mig, at der kommer noget godt ud af. Det der gør serien god er netop, at det er svært at forestille sig en amerikansk remake. 27. Seinfeld (1989) Seinfeld er den absolut bedste sit-com til dato – og jeg har vanskeligt ved at forestille mig, at nogen sit-com vil kunne overgå den. Jeg skrev et indlæg om serien tilbage i 2017, hvor jeg kommer nærmere ind på, hvorfor jeg kan anbefale den. Se desuden denne datavisualisering, der giver et fint overblik over flere aspekter af serien. 28. Succession (2018) Jesse Armstrong, der også var inde over serien Veep, står bag Succession. Jeg var af den grund yderst skeptisk i forhold til, hvad jeg skulle forvente af denne serie (da jeg ikke brød mig om humoren i Veep). Der er flere ligheder mellem Succession og Veep, men hvor sidstnævnte ingenlunde formår at underholde, er Succession en af de bedste nyere komedieserier. Måske især fordi det er pakket ind i drama (hvilket også kan forklare, at den vandt en Emmy). Coronapandemien har som bekendt besværliggjort en tredje sæson, men den bliver forhåbentlig ventetiden værd. 29. The Sopranos (1999) Jeg skrev et indlæg om The Sopranos sidste år, hvorfor jeg ikke vil tilføje andet her end at den klart er værd at se hvad der med rette kan kaldes for The Godfather of TV. 30. The Wire (2002) Dette er den bedste TV-serie nogensinde, bar none. Som jeg formulerede det tilbage i 2011: “The Wire er raffineret drama af den højeste kvalitet. Jeg kan kun håbe, at fremtidige serier vil lade sig inspirere af The Wire. I skrivende stund kan jeg ikke forestille mig nogen anden serie der kommer i nærheden af at slå The Wire.” Dette har ikke ændret sig i løbet af de seneste ni år. Serien formår stadig med sin narrative kompleksitet at skildre narkokriminalitetsbekæmpelse fra et sociologisk-politologisk perspektiv med fokus på indbyrdes forbundne institutioner centreret om fagbevægelsen, (lokal)politik, uddannelsessystemet og medierne. ## My most played songs in 2020 According to Spotify: 1. Everything You Do Is A Balloon by Boards of Canada 2. U.D.I.G. (UNITED DEFENDERS OF INTERNATIONAL GOODWILL) by R.A.P. Ferreira 3. Weight of the Word* by MIKE 4. I Follow Rivers – The Magician Remix by Lykke Li, The Magician 5. Kom Ind by Loke Deph 6. Needle In The Hay by Elliott Smith 7. Quicksilver by Roger Eno, Brian Eno 8. DNA. by Kendrick Lamar 9. Bed För Mig by Avner 10. Seigfried by Frank Ocean 11. NUN WITH A MOTHERF*&*ING GUN by Trent Reznor and Atticus Ross 12. HUMBLE. by Kendrick Lamar 13. Burn the Witch by Radiohead 14. Contact High by Killah Priest 15. Plus tôt by Alexandra Streliski 16. I Want You To Love Me by Fiona Apple 17. DUCKWORTH. by Kendrick Lamar 18. Faith by Against All Logic 19. Ghost by The Acid 20. 7th Seal by Freestyle Fellowship 21. King Kunta by Kendrick Lamar 22. Desert Sand by Roger Eno, Brian Eno 23. Changing Winds by Alexandra Streliski 24. Burden by Aminé 25. GOT REAL by JOYRYDE, Mika Means 26. The One by Hemlock Ernst, Kenny Segal 27. You Are Invited by Dismemberment Plan 28. Purple Noise by Boris Brejcha 29. Dreams – 2004 Remaster by Fleetwood Mac 30. These Walls by Kendrick Lamar, Bilal, Anna Wise, Thundercat 31. The Serpent (In Quicksilver) by Harold Budd 32. Bitter Cassava by Armand Hammer, Pink Siifu 33. We Played Some Open Chords and Rejoiced, for the Earth Had Circled the Sun Yet Another Year by A Winged Victory for the Sullen 34. Tumbling Lights by The Acid 35. Cut by Low 36. How Much A Dollar Cost by Kendrick Lamar, James Fauntleroy, Ronald Isley 37. Miles Davis by Blu & Exile, Blu, Exile 38. 4th Dimension by KIDS SEE GHOSTS, Louis Prima 39. 1969 by Boards of Canada 40. LVL by A$AP Rocky
41. WHOLE WORLD (feat. Maxo) by Earl Sweatshirt, Maxo
42. DOLDRUMS by R.A.P. Ferreira
43. Undskyld Vi Er Her by Pede B, J.A.N., Cab, Don Jay, Mik L
44. Ambre by Nils Frahm
45. WATCH OVER THIS BOY by Trent Reznor and Atticus Ross
46. letuleave.[geekdop] by Knxwledge
47. I Wish – Radio Edit by Skee-Lo
48. Say the Name by clipping.
49. calles feat. tuamie by Wun Two
50. Universal Soldier by Jay Electronica
51. Down by Hemlock Ernst, Kenny Segal
52. SICKO MODE by Travis Scott
53. Lives by Modest Mouse
54. Stoned Again by King Krule
55. Andrea Davis by Killah Priest
56. Messy by Hemlock Ernst, Kenny Segal
57. Try Again by Ovrkast.
58. OBJECTS IN MIRROR (ARE CLOSER THAN THEY APPEAR) by Trent Reznor and Atticus Ross
59. To Cure A Weakling Child by Aphex Twin
60. Vor Frelser by Loke Deph, Esben
61. I Am A God by Kanye West
62. I’LL WAIT by Trent Reznor and Atticus Ross
63. Udknast by Jøden, Lau
64. The Ballad Of Howie Bling by Daniel Lopatin
65. Hey Now – Arty Remix by London Grammar, ARTY
66. Kaos i Härnösand – Axel Boman Remix by Avner, Axel Boman
67. Euphoria by Boris Brejcha
68. In the Coupe (feat. Jim Jones) by Curren$y, Harry Fraud, Jim Jones 69. I Familiens Skød by Strøm 70. Uanset hvad I siger by Clemens 71. Stranger Than Fiction by Moses Boyd 72. One More Year by Tame Impala 73. Toba Tek Singh by Riz Ahmed 74. Play Dead by Aesop Rock 75. Rhapsody In Blue by George Gershwin, Benjamin Grosvenor, Royal Liverpool Philharmonic Orchestra, James Judd 76. Судно (Борис Рижий) by Molchat Doma 77. Any Day by Riz Ahmed, Jay Sean 78. Black Habits I (feat. Jackie Gouché) by D Smoke, Jackie Gouche 79. Offloading by Curren$y, Harry Fraud
80. I Can See by Mac Miller
81. LEAVING HELL by R.A.P. Ferreira
82. LV ASCOT by CJ Fly, Statik Selektah
83. Shawn vs. Flair by Westside Gunn
84. Exorcist by Onoe Caponoe, Miles Dare
85. …DE BATARD by Laylow, Wit.
86. Down With the King by Run–D.M.C.
87. Black Panda by Koi Child
88. THE BRICK by Trent Reznor and Atticus Ross
89. Plastic by Pind, Benjamin Hav
90. 10 Points by Nas
91. Fuck The World (Summer in London) by Brent Faiyaz
92. Paydirt by Marlowe, L’Orange, Solemn Brigham
93. Musse by Benjamin Hav
94. Truman Sleeps by Philip Glass, Burkhard Dallwitz
95. Biografi & Testamente by Dan Turèll & Halfdan E
96. Ingenue by Atoms For Peace
97. Chase the Spirit by The Koreatown Oddity, Jimetta Rose
98. Excursions by A Tribe Called Quest
99. Remind Me – Nujabes Tribute by Side Effekt
100. Min Blok by Marwan

Previous years: 2019, 2018, 2017

My previous post with assorted links from various topics was published in 2012. Except for stuff related to statistics, I haven’t kept track of some of the interesting articles and blog posts I’ve read over the years (I wish I had), so here is an attempt at getting started again.

## 25 interesting facts #3

51. Concerns about travel time explain why some members of the European Parliament favour holding plenaries only in Brussels (Whitaker et al. 2017)

52. Prospect theory replicates across countries and languages (Ruggeri et al. 2020)

53. Anti-vaccine policy attitudes correlate with low levels of knowledge about the causes of autism (Motta et al. 2018)

54. Information on the choices of others contributes to inequality and unpredictability in cultural markets (Salganik et al. 2006)

55. In a Monty Hall Dilemma analogue, pigeons maximize their wins by switching on virtually all trials (Herbranson 2012)

56. The preregistration of clinical trials is associated with more null findings (Kaplan and Irvin 2015)

57. Later school start times are associated with more sleep and better performance (Dunster et al. 2018)

58. Cars detected in Google Street View images can be used to predict social outcomes (e.g. voting patterns in elections) (Gebru et al. 2017)

59. People tend to recall being more generous in the past than they actually are (Carlson et al. 2020)

60. Ants modify the structure of their social network (and make it less efficient) to decrease pathogen transmission (Stroeymeyt et al. 2018)

61. Using green products improves consumption experience (Tezer and Bodur 2020)

62. Signing a veracity statement at the beginning instead of at the end of a tax form does not increase honest reporting (Kristal et al. 2020)

63. There is no liberal media bias in which news stories political journalists choose to cover (Hassell et al. 2020)

64. The overlap between different common depression scales is depressingly low (Fried 2017)

65. Saint’s day fiestas in Mexico occurring near an election decrease turnout (Atkinson and Fowler 2014)

66. While the optimal strategy for soccer goalkeepers is to stay in the goal’s center during penalty kicks, they tend to jump right or left (Bar-Eli et al. 2007)

67. Violent video game engagement is not associated with adolescents’ aggressive behaviour (Przybylski and Weinstein 2019)

68. There is an association between providing data link statements in articles and the expected number of citations (Colavizza et al. 2020)

69. The 2004 French headscarf ban reduced the secondary educational attainment of Muslim girls (Abdelgadir and Fouka 2020)

70. The 9/11 attacks led to an increase in the vacancy rates of the most distinctive Chicago landmark buildings (Abadie and Dermisi 2008)

71. Newspapers preferentially cover medical research with weaker methodology (Selvaraj et al. 2014)

72. Only children are not more narcissistic than individuals with siblings (Foster et al. 2020)

73. When people invest in stocks they get more right-leaning outlooks on issues such as merit and deservingness, personal responsibility, and equality (Margalit and Shayo 2020)

74. Conservatives report, but liberals display, greater happiness (Wojcik et al. 2015)

75. Politicians use different flag emojis in line with their political ideology (Kariryaa et al. 2020)

## Observationer relateret til COVID-19

Her følger et par personlige observationer, primært skrevet til mig selv, så jeg på et tidspunkt i fremtiden kan minde mig selv om, hvad der blandt andet optog min opmærksomhed i (hvad der føles som) en historisk tid.

Politik. Jeg kan se det ironiske i, at politikerne for år tilbage talte om 2020-planer. Reformer blev præsenteret og, når man ser tilbage på det med den aktuelle situation in mente, er det svært at tage den politiske (langtids)planlægning seriøst. Dermed ikke sagt, at langtidsplanlægning ikke giver mening, men at man om noget skal være bevidst om, at vi opererer med en del usikkerhed og potentielle eksogene faktorer, der skal tages højde for.

Data. Det har som datainteresseret været en fornøjelse at følge, hvor meget ny data, der er kommet ud på kort tid. En masse af disse data har dog været af en yderst ringe kvalitet. Mest interessant har det været ift. data på, hvordan de politiske reaktioner har været på pandemien. Jeg talte med en journalist forleden omkring udfordringer forbundet med at måle komparative forskelle i, hvordan forskellige lande har reageret på krisen, og min pointe var her, at dette er langt mere besværligt, end vi umiddelbart går og tror. Hvis du ønsker et godt overblik over de forskellige datasæt relateret til dette, kan jeg kraftigt anbefale A tracker of trackers: COVID-19 policy responses and data.

Alder. Jo yngre du er, desto større en periode (og vigtigere del) af livet vil blive påvirket af pandemien. Hvis du er 14, er et år ~7% af dit liv. Hvis du er 31 er det ~3% af dit liv. Endnu vigtigere er det, at der er oplevelser for unge, der er svære at genskabe eller opleve senere i livet. Når man er 31 er det relativt begrænset, hvad der skal ske netop lige nu, som ikke blot kan udskydes et år. På samme måde føler jeg for de ældre mennesker, der i højere grad skal frygte konsekvenserne af at blive smittet. Derfor har jeg også en følelse af, at jeg har en perfekt alder til at opleve dette. Jeg er ung nok til ikke at skulle frygte for mit liv, og gammel nok til ikke at være alt for bekymret, hvis der går et år uden de store begivenheder. Dagene flyver afsted, livet går, men mange af mine dage i denne tid ligner til forveksling min tid før coronaen.

Personlighed. Det er min opfattelse at folk har reageret vidt forskelligt på udsigten til at skulle leve et mindre (fysisk) socialt liv, arbejde hjemmefra m.v. Jeg har en relativt klar idé om, hvilke Big Five-kombinationer, der er godt klædt på til en pandemi. Alle personlighedstræk kan være relevante at kigge på, men især høj Conscientiousness og lav Extraversion er en fantastisk kombination i disse måneder. Jeg har læst et par forskellige studier ifm. pandemien (konkret har jeg fundet et tocifret antal studier) og der er – såvidt jeg kan se – intet der taler for, at personlighedstræk forklarer store forskelle i livstilfredshed ifm. pandemien (relativt til før pandemien).

Helbred. Der har også været mere fokus på fysisk helbred. Jeg har uden tvivl fået motioneret mindre over de seneste måneder og er nok i dårligere form nu end for seks måneder siden. Omvendt har jeg indrettet min kost derefter. Jeg drak i forvejen så godt som ingen alkohol, spiser så godt som intet sukker og er gået over til koffeinfri kaffe. En pandemi handler på mange måder om at indrette tilværelsen på en sådan måde, at det ikke at gøre bestemte ting, er en succes. Dette er jeg i overvejende grad lykkedes med.

Kultur. Kultur er om noget det der binder os sammen. Især i disse tider. Jeg får set mange flere film og serier end normalt – og fået spillet betydeligt mere Pandemic. Jeg fik set Contagion for første gang og der er ingen tvivl omkring, at den var en bedre oplevelse end hvis jeg havde set den for eksempelvis et år siden. Ligeledes er jeg også overbevist om, at flere har haft en positiv oplevelse med Tiger King, end tilfældet ville have været, hvis den var blevet lanceret i en “normal” tid. Caspar Erics Dagbog fra dage med COVID-19 er et andet eksempel på noget, der viser hvordan kulturen sætter ord på det, der kollektivt opleves individuelt. Hvad angår TV-serier har jeg blandt andet fået set en del (mini)serier, der bygger på bøger (kan i flæng nævne Sharp Objects, I Know This Much Is True, Normal People, Little Fires Everywhere og I’ll Be Gone in the Dark).

Bøger. Det er en god tid at få kastet sig over forskellige typer af litteratur. I forhold til klassikere har jeg fået læst både faglitteratur (eksempelvis Bowling Alone: The Collapse and Revival of American Community og Essence of Decision: Explaining the Cuban Missile Crisis) og skønlitteratur (er så småt igennem Krig og fred, der har været på min læseliste i flere år). I forhold til nyere litteratur er det primært faglitteratur, den har stået på – eksempelvis bøger som Slowdown: The End of the Great Acceleration—and Why It’s Good for the Planet, the Economy, and Our Lives og Dark Data: Why What You Don’t Know Matters.

Figurer. Siden COVID-19 for alvor slog igennem, har der været talrige forskellige figurer, der skulle hjælpe os med at forstå pandemien (især “Flatten the Curve“-figurer og figurer med komparative trends, der viser hvor slemt det står til i forskellige lande). Et af de spørgsmål jeg er interesseret i, er hvordan borgerne rent faktisk reagerer og forstår disse figurer. Vi ved fra forskningen, at folk har svært ved at forstå hældninger i figurer (se evt. dette studie fra 1984). Et studie fra Canada har vist, at det ikke ændrer opbakningen til forskellige tiltag ifm. COVID-19, om man anvender en logaritmisk eller lineær skala til præsentationen af data. Anden forskning (eksempelvis her, her og her) har vist, at folks opfattelser kan påvirkes af, hvordan COVID-19 data præsenteres, hvor lineære figurer er nemmere at forstå ift. de absolutte tal. Noget af denne forskning misforstår dog hvad der er hele pointen i at anvende en logaritmisk skala (at vi ofte er mere interesseret i at formidle ændringsraten end de absolutte tal).

Geografi. Det har været interessant at følge hvor vidt forskellige tilgange der har været til COVID-19 i England og Danmark. Jeg har kort fortalt levet efter danske anbefalinger og arbejdet hjemmefra i flere måneder nu. London er en (relativt) død by og har dermed fungeret som en fantastisk cykelby. Man kan også kun håbe, at dette vil fremme færre biler (denne artikel i Nature Sustainability giver et fint indblik i, hvordan det går med at forbyde biler). Paradoksalt nok har jeg fået set mere af London i den seneste tid, end jeg ville have gjort, hvis alt var som normalt. Man kan kun håbe, at dette vil blive en anledning til, at London fremadrettet bliver mere københavnsk. Ligeledes er der også noget interessant ved at se storbyer være mennesketomme (eksempelvis København).

Møder. De fleste møder kunne let erstattes af en mail eller to, forlyder det. Jeg har i løbet af seneste månder haft møder på Teams, Zoom, BlueJeans og Skype, og jeg synes at Zoom har det bedste produkt. Jeg er dog ikke nødvendigvis overbevist om, at disse onlinemøder er bedre end fysiske møder (eller dårligere end mails). Fysiske møder er alt andet lige bedre, såfremt de tjener et formål og forløber effektivt. Der har været rig anledning til at reflektere over og diskutere skiftet fra fysiske møder til Zoom-møder, og i den forbindelse (gen)læste jeg denne artikel, der giver gode råd med på vejen om hvorfor, hvordan og hvornår møder bør afholdes.

Tid. Tid er subjektivt.

Historie. I forbindelse med det amerikanske præsidentvalg i 2016 havde jeg en følelse af, at have oplevet noget historisk. Eller som jeg beskrev det dengang, var det følelsen af at falde i søvn i én virkelighed og vågne op i en anden. Til trods for at der nok var tale om en historisk begivenhed, var det begrænset, hvor meget det påvirkede min dagligdag og mine daglige interaktioner. På den måde vil denne tid nok stå betydeligt skarpere i min hukommelse.

Ulighed. Jeg har allerede skrevet om dette i et tidligere indlæg, men det er og bliver det vigtigste emne i forbindelse med pandemien. Jeg er stadig bekymret for de borgere, der ikke er lige så privilegeret med muligheden for at arbejde hjemme (eller overhovedet have et arbejde). Til trods for at der er fordele forbundet med COVID-19, tror jeg desværre, at ulemperne ift. ulighed på en lang række parametre vil overstige alle potentielle fordele. Når man kigger på universitetsverdenen er der også noget tragisk over, at ph.d.-studerende lider mens kan man se millionbevillinger blive delt ud til etablerede forskere, der udelukkende kommer middelmådig forskning ud af (tænk hvor mange spændende postdoc-projekter, der kunne finansieres for de penge!).

## Frasier

The three great 90s sit-coms are Seinfeld, Frasier and Friends. I have written about Friends and Seinfeld (in Danish), and it is only fair to dedicate a post to Frasier. I watched all 11 seasons of the show ~10 years ago and I recently rewatched all seasons. I am happy to confirm that it is still a great sit-com and definitely worth your time.

Frasier is about the life of radio psychiatrist Frasier Crane (played by Kelsey Grammer) and his family and colleagues. Frasier is a snob living in a fancy apartment in Seattle and that’s pretty much everything you need to know about the show (assuming you don’t already know that). The show lasted for 11 seasons and it is interesting to see how little changed during the run of the series (despite some changes in the relations between the different characters).

What I noticed the second time I watched the show (or at least thought more about this time), is how much it is always about the internal dynamics between the characters and in particular what they know or misunderstand or misremember or lie about. And how that – at the end of the day – never plays out well for Frasier. Unsurprisingly, some of the best episodes rely on the consequences of asymmetrical information (e.g. The Matchmaker and Two Misses Crane).

As always, I rated each individual episode on a scale from 1 to 10 on IMDb. This figure shows all my ratings:

As you can see, I believe the show got worse over time. Not because the older episodes are much better but we see a lot of repetitions in the plots (more than you should expect in a great sit-com). The show experiment more during the last couple of seasons but without taking any chances.

Also, I was never that much into Cheers and most of the storylines in Frasier (and the accompanying humour) that builds upon the dynamics between the characters from Cheers are subpar. I know that some people are more into Frasier Crane when he was just a character in Cheers, so I acknowledge that it might simply be a personal preference.

Overall, there is a strong positive correlation between my ratings of the episodes and the average IMDb ratings. In other words, unsurprisingly, when most people like an episode, I tend to like it as well (I’ve added a linear trend and some jitter to the points):

27% of the variation in my ratings can be explained by the IMDb score (R² = .27). In an OLS regression, adding the date of the airing of the episode, number of votes and a set of binary variables with the director of the episode adds little extra explanatory power to the model (adjusted R² = .32).

Compared to Seinfeld and Friends, Frasier is somewhere between the two. I guess you can say Seinfeld > Frasier >> Friends. To use the categories of the Michelin Guide, Friends is worth stopping at (if it’s already on), Frasier is worth going out of your way for and Seinfeld is a destination in itself.

## The Sopranos

The Sopranos premiered in 1999, 20 years ago. In relation to its anniversary, The New York Times made a list of the 20 best drama series since The Sopranos. In May, Vulture had The Sopranos as the best show on their list of all HBO shows ranked. In September, The Guardian listed The Sopranos as the best show on their list of the 100 best TV shows of the 21st century. As they wrote: “The Sopranos hastened TV’s transformation into a medium where intelligence, experimentation and depth were treasured.”

There is no doubt that ‘The Godfather of TV’, The Sopranos, had a tremendous impact on several drama shows, especially those with an antihero protagonist. It is one of the best TV shows ever made, and definitely the epitome of cinematic TV.

I watched all episodes of The Sopranos for the first time circa 2011. I am not necessarily a great fan of the American Mafia genre although I do like The Godfather (especially the TV re-edit of the first two movies), 90’s Scorsese and the Mafia II video game. The great thing about The Sopranos, however, is that you come for the mafia (action) and stay for the family (drama).

I decided to watch the show again this year and I liked it a lot more upon my second viewing of all episodes (with a few exceptions). I read The Sopranos Sessions in parallel (a great book with a lot of anecdotes and interpretations) and listened to a few podcasts on the show, including The Sopranos Show and the Danish podcast The Sopranos – Verdens bedste TV-serie. I can recommend the book but I never really got into any of the podcasts.

Another recent book I enjoyed reading while watching the show is Best. Movie. Year. Ever.: How 1999 Blew Up the Big Screen by Brian Raftery. The book is about all the good movies that came out in 1999 (Fight Club, American Beauty, Being John Malkovich, The Matrix, Magnolia, etc. — though it does not mention one of my personal favourites from that year, The Ninth Gate). This book is interesting in this context as it also deals with the fact that The Sopranos premiered in 1999.

I know that a lot people enjoy the earlier seasons more, but I believe that the quality is relatively stable over time. In Figure 1, I have plotted my IMDb ratings of the individual episodes (and highlighted the titles of the episodes I rated 10 or below 6).

Figure 1: My IMDb ratings of all episodes of The Sopranos

The interesting thing about The Sopranos is that the overall rating of the show is not the average rating of all episodes. Accordingly, what is great about The Sopranis is the universe that is established over time – not the individual storylines in each episode. The Sopranos is, in other words, greater than the sum of its parts.

Also, as you will notice above, I gave the last episode a 10 out of 10. I fully understand why a lot of people don’t like it, but it is such a defining part of the show and it is difficult to imagine any other meaningful ending at this point.

What I remember from my first viewing was the power of individual scenes (especially those with a certain shock value). I did not remember any episodes as standing out in terms of being weak. However, I now notice that there are certain boring storylines in the show. My least favourite episode is “A Hit Is a Hit”, and in general I am not a great fan of the storylines where Christopher is, directly or indirectly, working on a career with books, music, theatre or movies.

The first episodes are great, especially an episode like “Boca”, but they do not have the right balance between comedy and drama from the get-go. The Sopranos is not the only show to have psychiatrists taking center stage but it is one of the few shows where they manage to find a perfect balance between comedy and drama over time.

A show like Frasier is all about comedy (and very little drama), In Treatment is all about drama (and very little comedy), and Hannibal is lacking on both dimensions. (You can create a 2×2 table where The Sopranos is in the upper-right corner working on both dimensions.) An episode like “Pine Barrens” is the best example of this perfect balance between comedy and drama.

Related to this, Bryan Caplan provides some interesting reflections on the show, such as: “If you neutrally described the typical Sopranos episode, almost anyone hypothetical juror would hand down centuries of jail time. As you watch, however, righteous verdicts are far from your mind. Why? Because the criminals have amusing personalities. […] How can we feel such affection for a sadistic killer like Paulie? Because he’s hilarious, and we’re in no danger. Oh, and how he loves his mother!”

In sum, if you got a lot of hours to fill out during the holidays, do devote some family time to David Chase’s chef-d’œuvre.